At være opdrætter er for vores vedkommende forbundet med en masse andet, end selve det at opdrætte et kuld hvalpe. Vi holder af at følge de hunde vi har opdrættet, og se dem udvikle sig til racetypiske labrador, med alt hvad dette indebærer.

Træning af hunde er en jungle at bevæge sig omkring i, i dagens Danmark. Det kan være svært som ny at navigerer igennem de tilbud der findes. Det kan også være svært, for de som ønsker at rykke til den sværeste klasse, at få tilbud om træning af deres hund i præcis de discipliner der kræves.

Vi ønsker vores hvalpekøbere det bedste og derfor arrangerer vi hvert år nogle events. Det kan være træningstræf med instruktører udefra, både i træning til markprøver og WT, samt spor træning. Det kan også være træninger vi selv arrangerer, med små tema'er på programmet.

Vi har indimellem plads til deltagere udefra der ikke har hund fra os - men alle vores events er primært lavet for vores hvalpekøbere.

Vores Events er ikke kommercielle. De er baseret på at vi får dækket udgifter i forbindelse med afholdelse af arrangementer, så som leje af terræn, kørepenge og honorar til instruktører, samt forplejning.

På en del af vores events, er deltagerne inddelt i madhold som sørger for mad under kurset/træningen, men hvis ikke andet er angivet, skal deltagerne selv medbringe madpakke og drikkevarer.

Hold øje med siden her hvor vi præsenterer Events !
Kennel Brown Hunt v/Pernille Lillevang & Tommy Langelund Jakobsen | Remmerslundvej 28, 8722 Hedensted  | Tlf.: +45 30288003 | pernille@brownhunt.dk