Ønske profilen for en hvalpekøber er meget individuel hos hver enkelt kennel. Under fanene Ideologien - kan du læse om mine avlsmål og om mit syn på opdræt af labrador. Det vil glæde mig hvis du læser ideologien bag mit opdræt, inden du kontakter mig.
 
Jeg sælger fortrinsvis mine hunde til aktive hundefolk med interesse for spor og markprøver eller anden hundesport. Jeg ønsker at mine hvalpe skal bo hos aktive familier, der interesserer sig for de krav en Labrador stiller til livet, og som den glædeligt betaler retur med sin hengivenhed og samarbejdsvilje, i alt hvad du måtte ønske at give din Labrador af opgaver. Jeg forventer at der er en plan, med anskaffelsen af hunden fra starten.
 
Jeg vælger avlshanner med stor omhu. Jeg anvender ofte nye og ubrugte hanner, hvor jeg har kendskab til linien bag ham. Jeg ønsker ikke at Brown Hunt'erne skal være af samme linier, som popularitets genpuljen. Det stiller naturligvis krav til arbejdet med at finde egnede hanner, men jeg kender min tæve linie godt, og jeg holder af at finde særlige hanner af spændende kombinationer, der byder på lidt mere end gennemsnittet, der enten ser godt ud eller vil arbejde - jeg vil ikke lade mig nøje, hvis jeg kan få begge dele :-)
 
Jeg gør mig naturligvis også umage for at finde dig, som forstår at værdsætte mit avls arbejde. Kontakt mig gerne hvis du har tid og lyst til at give en lille ny Brown Hunt'er, et rigt og aktivt liv.
 
Et hvalpe køb er først endeligt når købsaftalen er underskrevet af begge parter. Jeg tager ikke depositum for mine hvalpe, men forbeholder mig ret til at afbryde et køb frem til hvalpen er 8 uger gammel.
 
Kun seriøse henvendelser vil blive besvaret, jeg ønsker ikke at modtage sms'er eller messenger beskeder, vedrørende hvalpekøb.
 
I menuen Hvalpe, finder du flere oplysninger om planlagte kuld, hvalpe efter vores hanner og en oversigt over de kuld der allerede er en stor succes. Jeg er meget stolt af mine meget dygtige og engagerede hvalpekøbere, der viser at hundene har egenskaber og samarbejdsvilje, for det giver resultater.

En hvalp fra kennel Brown Hunt koster kr. 9000, incl. i denne pris er følgende:

DKK stambog
DKK købekontrakt
Sundhedsattest incl. 1. vaccination
Hvalpemappe, med foderplan, vejledning, og gode råd.
Hvalpepakke med fløjte, snor, dummy, rejse vandskål.
1 års medlemskab af Dansk Retriever Klub.
Foder pakke fra First Buddy
En hvalp, opdrættet med fokus på egenskaber, sundhed og stærk bygning.
Prægning og miljø træning i særklasse.
6 x hvalpetræning hos os, med mulighed for at fortsætte træningen.
Opfølgning og vejledning det første år.
Krav om HD/AD røntgenfotografering i 1 års alderen.
 
Once a Labrador gets a hold of your Heart, it will not let you escape !
Lorna, Countess Howe 1957
 
 
Kennel Brown Hunt v/Pernille Lillevang & Tommy Langelund Jakobsen | Remmerslundvej 28, 8722 Hedensted  | Tlf.: +45 30288003 | pernille@brownhunt.dk