Den 6. december 2022 var Fawn og jeg på Åben A på smukke Egebjerggaard i Otterup. Det var en virkelig fin prøve med super gode såter og den gruppe af hunde, som vi var på hold med var utrolig homogene og var alle håndterbare, så de spillede hinanden gode og det har faktisk også lidt betydning i denne sammenhæng.
Egebjerggaard er Brombærenes land og jeg tror aldrig at jeg har set brombær i 2 meters højde, men det finder man her. Jeg har været på vinder A sidste år med Indy netop på Egebjerggaard og det var også lidt af en prøvelse i et meget tuff terræn – men en super fin prøve.
Gitte Jensen dømte denne Åbenklasse A og det gjorde hun utrolig fint. Skabte flow i prøven og fik sendt hundene når der faldt fugl og ventede med at sende når der lettede mange fugle. Vi blev prøvet af på markeringsarbejde, dirigeringsarbejde og søg. Præcis som jeg syntes en åben A skal indeholde – og alle 4 hunde fik virkelig fine opgaver, der fik hundene til at Shine. Tak Gitte for en utrolig fin dag.
Jeg har gennem årene været på mange åben A prøver, men jeg tror aldrig at jeg har oplevet en prøve der bliver håndteret og bedømt så forskelligt. Jeg tror at en del dommere glemmer at det er en kvalitetsbedømmelse og ikke en konkurrence klasse. Jeg undre mig også over at en del af de kritiker jeg ser, står der at hunden ikke er bedømt på Markeringsarbejde? Åben A er ofte drev prøver, der bliver skudt en del fugle på, så hvordan kan man undgå at hundene bedømmes på markeringsarbejde? Og er det ikke den fornemmeste disciplin vores retrievere mestre ?
Jeg fristes til at citerer FCI reglerne for Fieldtrials: Good marking is essential in a retrieving dog as it should not disturb ground unnecessarily. Judges should give full credit to a dog which goes straight to the fall and gets on with the job. Similarly, the ability to take the line of a hare, wounded rabbit or bird should be credited.
Jeg syntes vi havner mere og mere i en situation, hvor det bliver Full Credit til dirigerings arbejde og bare Credit til markeringsarbejde – og det gavner ikke vores udvælgelse af avlshunde. De godt markerende hunde er en gave for jægerne. Det er derimod de færreste af jægerne der bruger lang tid på at lærer hundene dirigeringsarbejde. Det bør vi nok holde os lidt for øje. Som Rita Kokeny nævnte, måske er det fordi at dommerne syntes det er “for let” når hunden “bare” løber ud og henter en fugl. Men ofte på en jagt sker der utrolig mange ting samtidigt. De hunde der kan markere og huske fuglens nedfald, bedømme afstanden til fuglen og løbe i lige linje ud og hente den i ofte høj vegetation, imens der skydes fugle i andre retninger og spaniels arbejder i drevet og drivere går i området osv osv. Den hund har ikke et let job, selvom det måske ser let ud.
Åben A er adgangsgivende til Vinder A, men det er kun en meget lille del af hvad Åben A er …… Åben A er for mange et avlsmål for deres tæver og det skal det gerne blive ved med at være. En god åbenklasse hund er en formidabel jagthund og det er det vi sælger vores retrievere på, så det er også en reel bedømmelse af hunden som jagthund. Pas på med at dømme Åben A, som en Vinder A. Åben A er for alle og det er Vinder A absolut ikke og skal heller ikke være det. Men åben A skal være den klasse, som bredden skal hige efter at bestå, opdrættere skal have åben A som et mål for deres tæver, jægeren skal have åben A som et mål for deres træning af deres jagthund.
Vores nye prøver, som jeg er stor fan af, har en fin rød tråd igennem hele systemet fra brugsprøve, debutant, intro og Vildtprøve – styre vi mod Åben A. Så det er vigtigt at vi holderfast i at åben A ikke er en dirigeringskonkurrence, men en reel jagtprøve på en jagtdag, med de elementer vi kender fra de foregående prøver. I forvejen er åben A ikke en helt normal jagtdag, men en godsjagt hvor vi fungere som apportører for jagtselskabet. Der fældes ofte væsentlig flere fugle end der gør på en almindelig dansk bonde jagt, så allerede her er hundene under et større press, end vi ser det på andre prøver. Hundeførerne er ofte nervøse og det lægger også press på hundene, så det er utrolig vigtigt at dommere og hjælpere får hundene til at Shine, fremfor at få dem til at se dumme ud – for det er det letteste i verden.
Gert Svensson og hans team af hjælpere og dommer Gitte Jensen, fik præcis dette til at ske på Egebjerggaard. Vores hunde blev placeret med god afstand imellem og vi var hurtigt i gang med at apporterer. På første såt, startede jeg med en anskudt fugl, Gitte giver prompte tilladelse til at jeg må sende, jeg sendte med det samme og hjem kom fuglen. Vegetationen var en olieraddike mark, fuglen var vingeskudt og kom stallende ned, klar til at løbe. Fuglen kunne let være forsvundet i marken, men det skete ikke her fordi Gitte sendte hurtigt. Alle fik i denne såt 1 markering hver og jeg var heldig at få 2 markeringer. På anden såt blev der skudt mange fugle, lige på en gang og der blev hundene ikke sendt, netop for at undgå, at der blev skudt fugl ned i hovedet af hundene, så de blev fristet til at tage forkert fugl. Senere i såten kom fuglene mere sporadisk og vi fik alle 2 markeringer i denne såt og efter skydningen, fik vi alle en dirigering og sluttede med at søge området af på skift i et søg. Let og smidig afvikling af 3 discipliner.
I tredje såt faldt fuglene mere sporadisk og her fik vi alle en markering og en dirigering. Så meddelte Gitte at hun havde set det hun ønskede og at bogen var lukket, men hun gerne ville have at vi hjalp med at apporterer resten af dagen. Tak for dig Gitte – det var en fin og smidig afvikling og jeg beundre din evne til at fornemme, hvornår du kan sende hunde i pauser i skydningen og hvor god du er til at huske, hvor fuglene ligger når der skal dirigeres efterfølgende. Tak for din fine kritik. Jeg var selv utrolig godt tilfreds med Fawn på dagen, men det er altid dejligt når dommeren bekræfter oplevelsen 🙂
