Jeg har det seneste stykke tid været en del på prøve med mine hunde. Power i de første klasser, Smilla i de næste og Canvas i Novice som er midten. Det har været interessant at se så forskellig tilgang der er til prøverne og hvor svært det er at være ny hundefører og navigerer i regler og uskrevne regler. Jeg ser stor usikkerhed på specielt de nye der starter på Mocktrail, men bestemt også de som starter debutant, beginner og Working Test i beginner og novice.
Dansk Retriever Klub’s nye prøver er beskrevet rigtig godt og der er videofilm af alle prøverne tilgængelig på klubbens hjemmeside. Men når man er ny – så er man helt ny og alt det som for os gamle rotter føles som den største selvfølge, er absolut ikke let for vores nye hundeførere. Så vi har alle et ansvar for at møde dem hjælpsomt og favnende.
Ud over at der kan være mange nerver på når man stiller på prøve – så er der også mange ting at huske på og som jeg ser går i glemmebogen, for langt de fleste på de første prøver. De ved egentlig godt at det er smart at vende sig mod skuddet, så hunden bedre kan se dummy’en kastet, de ved også at det er klogt at forholde sig til hvor vinden kommer fra. Det er også klogest at hjælpe hunden når den er tættest på dummyen – frem for at lade den løbe langt omkring og pludselig skulle dirigerer den på tværs af området, for at få den hen til dummy’en. Men alt det ligger på rygraden af mig – men det har det ikke altid gjort. Det har krævet mange prøver og meget træning at nå dertil.
Jeg har stadig små mantra som jeg gentager i mit hoved på vej ind til en opgave. Ting som jeg ved jeg har svært ved og som jeg derfor minder mig selv om – inden opgaven præsenteres for mig. Alligevel kan det godt gå galt når jeg står i det – og sådan er det at være på prøve. Jeg kan blive irriteret over at hunden stopper for sloppy og det fjerner så noget af fokus på opgaven, hvilket ofte straffes øjeblikkeligt. Der skal være fuld fokus når jeg er på med hunden, for jeg skal være til hjælp for hunden.
MEN hvor jeg elsker at gå på prøve. Det sus det giver når noget jeg har trænet på i længere tid – går op i en højerer enhed. Mine favorit prøver er Mocktrail og A-prøverne. Det er så tæt på jagt det kan komme, når også vi skal holde et konkurrence parameter i spil. Disse to prøve former er også vind eller forsvind prøver og det kan jeg godt lide – de bedste den dag skal stå tilbage og resten må hjem og træne videre 🙂
Det er måske også lidt barsk og det er også derfor at det er en sport, hvor man taber oftere end man vinder! Det skal man være klar til – klar til at køre hjem før man egentlig kom i gang ind imellem – for hunden kan være uheldig eller jeg kan handle klodset og det er der ikke plads til – det er lige på og råt.
Til alle mine hvalpekøberer vil jeg sige følgende. Tro ikke at I nogensinde bliver “klar” til at gå til prøve. Der skal være en “nerve” tilstede, for at det betyder nok for en – så det at være nervøs høre med til gamet. Men det kan læres at tøjle nerverne. Men det skal man øve sig i og en af måderne man kan øve sig på, er at sætte mindre mål for succes på en prøve end det eftertragtede Excellent. Prøv om I kan glemme alt om præmieringen og i stedet sætte et mål, som vil være dit personlige Excellent.
Det kan være at jeres healwork skal sidde i skabet og hvis det ikke gør, så læg snor på hunden og afbryd prøven – sæt din egen standard for hvad du finder ok – vent ikke på at dommeren griber ind eller din trænings instruktør skal gribe ind, hvis det er på en træning. Kig på hvad du og hunden præstere, vær knivskarp på hvad du syntes er perfekt. Det er den første succes rate og flere vil hurtigt følge hvis du selv bliver kritisk.
Et del mål kan også være:
- at kunne gå ind og give hånd til dommeren og være i balance der.
- at du selv husker at tælle til 5 inde i hovedet inden du sender din hund, efter dommeren har givet lov
- at du handler roligt og langsomt på dirigeringer
- at du tæller til 5 inde i hovedet efter et stopfløjt, så hunden når at bremse ned og tage fuld kontakt – inden næste kommando.
- at du husker at tænke vindretning
Der er masser af metoder til at slappe mere af og nyde opgaven. Jeg syntes også at det kan være en stor fordel hvis man kan lokke nogen til at filme en mens man er på prøve – ikke altid en let opgave men kan være virkelig givende at se efterfølgende. Ofte har ens krop sit eget liv og man gør mærkelige ting som hunden ikke forstår.
Så søde venner kast jer ud i det og frygt intet – alle har været nye en gang og I vil opleve at møde stor forståelse fra både med kompetanter og dommere.