Det er nok det mest interessante på en hund. Det er helt sikkert det organ der sørger for hundens overlevelse. Fra helt lille nyfødt hvalp er det lugte og følesansen der er udviklet hos hvalpen. Hvalpen kan lugte sin mor, føle varmen. Det er de to vigtigste ting for at overleve. Holde sig varm og spise hos sin mor.
Snuden er studeret og der er skrevet mange tykke bøger om lige netop den – SNUDEN! Vidste du at hunden kan skelne mere end 2000 forskellige dufte inden for 1 kvadratmeter. Godt jeg ikke skulle lave det forsøg – det må have taget lidt tid og afdække. Men fantastisk det er præcis snuden som består af bl.a. det olfaktoriske organ, som er lugtesansen. Når vi taler om vildtfindene egenskaber, så er det hundens instinkt – men det er også stærkt afhængigt af lugtesansen og koncentrationsevnen. Noget vi nok er tilbøjelige til at tage for givet. Men alle 3 ting er arvelige og noget vi kan påvirke i vores avlsarbejde. Opdrættere før dig og mig har i generationer udvalgt de hunde der jagede bedst. Hunde der var fokuseret, koncentreret og instinkt stærke. Hunde som de jagede med og derfor kendte på godt og ondt.
Idag er avlen knap så hårdt selekteret. Der er kommet flere følelser ind i avlsarbejdet, hvilket ikke altid tjener hundene det bedste. Der er også kommet et salgsperspektiv til. Kan jeg nu sælge mine hvalpe? Eller skal jeg hellere vælge den hanhund med den længste stribe titler, end den han jeg kender og faktisk rigtig godt kan lide fra jagterne eller bare den han jeg typemæssigt syntes passer godt til min tæve.
Jeg kan sige med det samme at jeg har ikke svaret 🙂 Jeg syntes at avlsarbejdet er SÅ spændende og jeg elsker at planlægge et kuld hvalpe og vurderer på stærke og svage sider hos han og tæve. Jeg er så heldig at jeg selv har både hanner og tæver. Vores hanner er indkøbt til om man vil “eget forbrug”. De er indkøbt fordi vi godt kan lide typen af hund og vi har et godt kendskab til deres forældre og fordi vi har et ønske om at tilfører præcis det de kommer med til vores egne linjer.
Derfor er vores hunde i kennelen også lidt forskellige. Jeg plejer at sige at jeg har en linje som er min foretrukne som jeg gå på prøve med og så har jeg en linje som jeg elsker at gå på jagt med. Det betyder ikke at begge linjer ikke er jagthunde. Det er snare sådan at den ene af mine linjer er mere rolig, løber ikke så sten og grus sprøjter om ørene på os, de er bløde og lette at træne, de er fremragende jagthunde der kun bliver bedre nu mere de bliver brugt. De er tætte med deres familie og de kan enes med alle.
Den linje jeg går på prøve med shiner, løber så sten og grus står om ørerne på en og ser imponerende ud. MEN de kræver en hundefører der stepper op og viser vejen. Hundene af den linje er modige, energiske og de skal lære at jage sammen med mig, så de bliver begrænset de første år af deres liv. De er også virkelig instinkt stærke helt fra starten og de har også en portion vilje, som vi skal lære at samarbejde gennem.
Men for mig er det en kæmpe styrke at jeg kender mine linjer. Jeg prøver når jeg vælger hanner at vælge hunde der styrker mine tæver hvor de er svage. Det er ikke let, for hanhunde ejere er ikke altid så ærlige som jeg kunne ønske mig 🙂 og det er lidt synd …. for vi kan opdrættet bedre hunde hvis vi er ærlige overfor hinanden.
I skrivende stund venter vi 2 kuld hvalpe.
Smilla er parret for første gang. Jeg valgte at parre hende med Kingsdale Meadow Canvas. Vores egen han. Smilla er en lille smart tæve som har været utrolig let at træne og fører. Hun er sukker sød og vil alle det bedste. Hun er en fornøjelse at jage med og specielt i år, er hun blevet virkelig god til at søge på efterapporteringer. Canvas er også lille men har en stor far og det har Smilla også. Men de to hunde passer typemæssigt virkelig godt sammen. De har begge super gode pelse, de er begge stabile på temperamenterne, de jager begge rigtig fint, og de er begge hunde der arbejder med stor energi og som kan træne gentagelser igen og igen hvilket jeg ser som en stor fordel i træningen. Begge hunde har i år fået Excellent på Novice Field Trial og det er vi rigtig stolte af, for det er en utrolig fin prøve, at have på sit CV.
Fawn er parret med vores unge hanhund fra Slovakiet, Power Aguzannis. Fawn er en stærk tæve der har alle 4 ben plantet solidt på jorden. Der er intet der kan bringe Fawn ud af balance og hun er arbejdsmæssigt den sjoveste tæve jeg har haft. Jeg ELSKER hende og kunne jeg klone hende så gjorde jeg det næsten…. 🙂 Men med knap så stærk en vilje. Power er en klassisk Field Trial hund. Han er roligheden selv og har ganske tidligt været lidt med på jagt. Han er den letteste hund jeg har trænet til dato og jeg håber at han tilfører sin store samarbejdsvilje til hvalpene for han er en ener på det punkt. Han jager med stort fokus og koncentration. Han er en hund der ofte ser lidt kedelig ud på dummy arbejdet og jeg tror faktisk også at han syntes det er lidt kedeligt i jagtsæsonen når vi træner, der vil han hellere have en fugl. Men når jagtsæsonen er lidt på afstand så arbejder han glad og gerne på dummy’erne og med mere entusiasme.
Begge de to hunde har tykke og tætte pelse, solide temperamenter og Fawn har et noget længere prøve CV end Power der ikke har nået et få det fyldt op men vi ved at potientialet er der, så vent og se 🙂
Jeg har startet mit opdræt på en brun labrador tæve. Den gang var de brune ikke noget særligt i forhold til sort og gul, men det blev de pludselig. Der gik mode i farven brun. Jeg følte at mit arbejde, som opdrætter totalt blev negligeret, for det eneste der var vigtigt var om hunden var brun. Øv det fik mig til at opgive denne farve og model labrador. Ærgerligt for jeg elsker brune labrador og de vil altid have en plads i mit hjerte.
Når der går mode eller popularitet i noget – næsten lige gyldigt hvad – så er det sjældent til gavn for den eller det, som går på mode. Sådan var det bestemt også for den brune labrador og er stadig.
Rigtig mange af de avlshanner der er gået i avl fordi de var brune, ville aldrig have fået en eneste parring, hvis de havde været sorte eller gule. Ofte er der adskillige fejl og mangler på disse hunde, men de bruges alligevel i avl, fordi de har den rigtige pelsfarve.
Det samme gælder absolut for tæverne. Flere burde aldrig være brugt i avl – men fordi de er brune og denne farve er meget populær, så anvendes tæven i avl og gerne med en brun han som avls partner, så man er sikker på kun at få brune hvalpe. Hvalpene er let omsættelige og det tiltrækker den type opdrætter som jeg kalder “profit opdrættere”. En Profit opdrætter har ikke interesse i at styrke og bevarer racen. Profit opdrætterens hunde har ofte ingen meriter og er sparsomt sundheds undersøgt, hvis hundene overhovedet har papirer. Hvis hundene ikke har papirer så kan det heller ikke ses at der er parringer mellem halvsøskende eller onkel/niece, fætre og kusiner osv.
Det har resulteret i at vi i DK i dag har en population af brune labrador, inden for racen. En gruppe af brune hunde som er nært beslægtet og som ikke alle er lavet på de bedst papirer ej heller med de bedste intentioner. Her skære jeg alle over en kam og det er ikke min hensigt. Der findes nemlig rigtig dygtige labrador opdrættere der opdrætter brune labrador med de bedste hensigter og med de fineste papirer, hvilket ses på derer utrolig fine hunde.
Brune labrador ses i dag i mange brune nuancer, fra lys nougat til mørk brun chokolade. Sidst nævnte er den oprindelige og den ønskede variant af brun labrador – mørk brun med brune øjne. Præcis som Sostack’s Louis på billedet her over.
Fornyligt kiggede jeg på en kombination på hundeweb. Det var en han og en tæve (begge brune) der sammen havde lavet 5 kuld hvalpe. Ingen af dem var DNA testet, ingen af dem havde en prøve eller en mentalbeskrivelse, der bare fortalte lidt om temperamentet, ej heller et udstillings resultat. Faderen var øjenlyst med RD, moderen havde C hofter. Alligevel har disse to hunde fået 5 kuld brune hvalpe sammen – som alle er solgt uden problemer.
Havde ovennævnte forældre været sorte eller gule – så havde de være usælgelige, alene fordi begge forældre dyr ikke er raske. Sørgeligt men sandt. De brune labrador er i DK standard labrador (labrador af udstillingslinier). Jeg troede egentlig at grunden til at vi ikke ser Brune labrador af jagtlinjer, skyldes at de mennesker der er omkring jagtlinjerne – de har fokus på egenskaber, sundhed og temperament – så for dem er farven ikke vigtig. Men så skete der pludselig noget …
I 2011 fødte min gule labrador tæve Brown Hunt’s Pasta et kuld hvalpe og i det kuld var der en mørk gul han som hed Brown Hunt’s Kaos. Ham var der INGEN der ville have fordi han var mærkelig gul 🙂 Det kan jeg godt grine lidt af idag. Havde det kuld været født i 2024 så havde jeg haft mange henvendelser ikke på kuldet men på præcis den mørke gule han i kuldet.
Jeg ville have forsværget at dette ville ske for jagt labradorene. Men i de seneste år er der dukket et væld af mørke gule labrador frem. Begrebet fox red bliver slynget rundt i mange henseender, ikke altid i den rigtige henseende 🙂 En gul labrador tæller alle nuancer af gul, præcis som den brune. Fra fløde hvid til ræve rød, her af navnet fox red. Men fox red er den yderste mørke nuance og det er den med mørk pigment og rød pels, der er den “rigtige” Fox red, se billederne. Alle andre nuancer er blot en variant af gul.
Herover ses 4 gule labrador i forskellige nyancer – de er alle beslægtet, det er nemlig deres far der sidder yderst til højre!
Min egen Indy er en gul labrador – det er de andre gule i ser her på billedet også – men ham der sidder yderst til venstre er fox red altså ræve rød. Han er ensfarvet mørk over hele kroppen og har sort pigment. På billedet er han 4 måneder så stadig ung.
Denne farve har en stor portion mode over sig. Pludselig er det blevet interessant at få en Fox Red, måske fordi det lyder lidt mere eksotisk 🙂 . Jeps jeg ved det jeg har selv en mørk gul variant af racen og netop han er årsagen til dette lille skriv. Jeg har nemlig henvendelser på ham fra tæve ejere der ønsker at bruge ham, fordi han er mørkere gul.
Det syntes jeg er sørgeligt. Jeg håber at flere besinder sig omkring de mørke gule – så vi ikke også her ender med en population af mørkegule, som vi egentlig syntes mangler karakteristika som kendetegner en god labrador, men som er meget gul måske endda FOX RED ! Når dette er skrevet så er det naturligvis skrevet i en god mening. Der er opdrættere der laver fine og ordentlige brune labrador og der er også opdrættere der laver fine og ordentlige gule – ja selv mørke gule labrador 🙂
En god labrador har ingen farve, den har alt det som kende tegner en rigtig labrador. Gode vildt findende egenskaber, Stabilt temperament, samarbejdsvilje/lyst, den er velbygget og den er sund og rask, nævnt i de store træk. Det kan være svært nok som opdrætter at få alt dette frem i et kuld – så farven bør være en detalje som vægtes noget lavere på listen.
Denne artikel har jeg skrevet tilbage i 2016. Nu skriver vi 2024 og jeg må desværre konstaterer at det aldrig har været mere aktuelt. Nu ser jeg labrador som ikke lignere labrador af udseende, de mangler den tykke dobbelt pels og de har ofte hvide aftegninger på bryst og poter – MEN de er røde – Fox Red.
Er der så lidt dobbeltmoral der skal anfægtes også – ja det er der…. for jeg syntes jo at det er helt ok at jeg har hvalpekøbere der foretrækker en sort labrador og derfor ytre ønske om at den hvalp de bestiller helst skal være sort. Har jeg selv lavet hvalpe med en hvid plet på brystet – JA DA det har jeg ovenikøbet har de været sorte så det ses meget tydeligt. Men det var bestemt ikke ønsket og den hvide bryst plet var ikke forudset fordi jeg gik på kompromis med farven 🙂
For mig handler denne problematik ikke om hvalpekøbernes ønsker – men det handler om mine opdrætter kollegaer. Vi er nemlig kollegaer og de hvalpe som du “min søde kollega” laver, dem forventer jeg at du gør dig umage med, således at vi to kan få glæde af at bruge hinandens hunde i avl. Jeg forventer at du gør dit bedste, for at vi sammen kan sikre fremtidige labrador med rolige og stabile temperamenter, gode vildtfinder egenskaber, tyk dobbelt pels der beskytter kroppen i hårdt terræn, så der ikke går hul på haler og som svømmer på alle tider af året, i en sund krop, der kan arbejde en hel dag på jagt. Det er for mig en labrador – og har den alle disse karakteristika så må den for min skyld også gerne være fox red.
Men jeg ved også hvor svært det er at forene alle disse egenskaber i en hund, men disse egenskaber må være de vigtigste at bevare og forbedre. Farven må være sekundær.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2024-01-06 15:06:142024-01-06 17:22:21Når der går mode i farven!
Jeg får rigtig ofte spørgsmålet …. Skal jeg vælge han eller tæve, og er der stor forskel i racen (labrador) på hanner og tæver.
Det er et super godt spørgsmål, der bør være til overvejelse inden man anskaffer sig en labrador eller anden hund, i det hele taget.
Personligt kan jeg sige, at jeg ville kun have hanner, hvis ikke lige det var fordi jeg syntes opdræt af labrador, er vildt spændende. Hvis jeg kun skulle have en jagt, familie eller markprøve hund, så ville der ikke være tvivl i mit sind et eneste split sekund. Jeg ville vælge en han.
Men det starter et helt andet sted. I min race (labrador) er der ikke den store forskel på hanner og tæver. Racen er meget venlig og imødekommende over for alt og alle, så begge hunde er skønne at omgås i daglig dagen.
Tæverne er meget knyttet til deres flok. De kan som hvalpe og unge hunde være markant anderledes end når de runder deres andet leve år. Når de er blevet 2 år så er de meget voksne på den lidt kedelige måde. De vil gerne lege i små doser – men de vil hellere traske rundt i hælene på deres ejer. Tigge lidt ved bordet og i øvrigt passe de sysler, de finder vigtige.
De er skønne at træne med hvis man er dygtig til at gøre træningen interessant og udfordrende. Man skal være rigtig god til at rose tæverne, mere end at skælde ud. Hvis man ikke er god til at holde denne balance på vægtskålen, så kan man meget let få en tæve, som vælger en fra og til, som det passer hende. Tæverne skal man gøre sig noget mere fortjent til, at få et godt samarbejde med, end hannerne.
Jeg tror egentlig godt at jeg kan sige at de minder ufatteligt meget om os kvinder. De er lidt nærtagende, de skal have meget ros og skulderklap for at tro på sig selv, de skal ikke have skæld ud, for så siger de “du kan gøre det selv”. Det er naturligvis meget generaliserende, men også lidt sjovt! Tæverne blive meget sjældent “møghunde”. Alene af den simple årsag – at hvis tæven er uopdragen, så trækker den i snoren, kommer ikke når man kalder og den er måske lidt irriterende for dem, som er omkring den. Tæverne er i løbetid 2 gange om året, den ene gang er ALTID i jagtsæsonen 🙂 Hvis man er uheldig, så er der lidt hormonsvingninger, der kan give falsk drægtighed, eller bare en ustabil psyke, som gør at hun i perioder er svær at arbejde med.
Hannerne er dem man kan lave en aftale med. De er super trofaste, utroligt loyale, de gør altid deres bedste i marken og de kan også godt lide at se godt ud, mens de gør det. De arbejde med stor udstråling og de tager en skideballe og siger okay nu prøver jeg lige igen og koncentrerer mig mere denne gang.
De er til gengæld nød til at opdrages konsekvent. Er du god til at sætte regler op og holde disse regler i din hverdag – så er hanhunden fantastisk at have. Hanner skal lære “tisse-manerer” – f.eks at de ikke tisser når de er i snor, medmindre de bliver bedt om det. At de ikke tisser op af havekrukker, bænke, biler, Skraldespande og andet som man gerne vil have i fred. Og JA, det kan de godt lærer. Det kræver en del af ejeren, for det første år skal hvalpen/unghunden tilbydes at tisse på en græsplæne, når den starter med at lette ben – så skal den stadig tisse på græsplænen inden træning, inden gåtur osv. således at den ikke tisser op af alt, hvad den skal forbi på en gå tur.
Hannerne skal lærer at dæmpe deres entusiasme i forhold til andre hunde. De skal lærer at hilse på tæver, uden at skulle stikke hele næsen op i måsen på hende. De skal lærer at hilse på andre hanner uden at byde op til dans. Alt dette er gode manerer. Det kræver en hundeejer der kan se og læse signalerne – er opmærksom på deres hanhunds adfærd og får brudt de dårlige tendenser og belønnet de gode.
Trænings mæssigt er hannerne helt suveræne. De tåler at man laver fejl langt bedre end tæverne gør. Jeg ser mange hunde på min træningsplads og en af de ting jeg ser, er at hannerne rummer bedre den nye hundefører. Nye hundefører vil lave fejl og deres timing er ofte elendig i starten hvilket vil forvirre hvalp/hund. Der er hannerne langt stærkere end tæverne og de bærer på ingen måde nag.
Så opdragelsen af en hanhund kræver lidt mere, specielt de første år, end det gør med en tæve, men det lønner sig i længden. Den er suveræn i alt når den først er velopdragen og godt trænet. Den har mindst to gear mere end tæven, den har væsentligt mere gå på mod og styrke i terrænet, den er aldrig i løbetid eller hormonelt uligevægtig. Den er utrolig loyal over for dig, en ven for livet som knytter sig meget til sin ejer/familie. Den leger hele livet – så har du børn er den fantastisk til både fodbold og løb og leg. Hannen er iøvrigt utrolig renlig og elsker at være ude, så hanner har let ved at lærer at være i hundegård.
Hvis jeg skulle have en professionel hund (Schweiss, narko, bombe) så ville jeg altid vælge en han. De har langt større energi, de kører på også når det begynder at gøre lidt ondt (varm sommerdag, træthed, lange køreture, lange vagter). Hanhundene kan ligesom altid finde energien frem når musikken spiller. De er ikke typen der giver op 🙂
Så det helt korte svar på spørgsmålet om han eller tæve er:
Det er op til dig, du skal tage stilling til, om du vil lægge din energi rigtigt eller om du er mere typen der ind imellem, er lidt inkonsekvent.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2024-01-05 00:53:402024-01-06 17:22:32Han vs tæve
Først skal jeg starte med at fortælle at også Fawn er parret og forhåbentligt venter hun hvalpe i uge 9/2024. Hun er parret med Power Aguzannis og det var hans første parring – så det var lidt spændende hvordan det ville spænde af – men Fawn er en utrolig sød og let tæve at parre, så Power fik en god start i denne del af hans karriere. De fik lov at parre lidt oftere end jeg normalt gør mest for at lade Power øve sig lidt på en tæve som villigt lod sig parre.
Et nyt år har taget en begyndelse, nye mål er lagt for dagen præcis som alle de foregående år – jeg fungere nok bedst sådan med at sætte mig nogle mål.
Året startede med en helt fantastisk ferie til UK med vores skønne norske hvalpekøbere. Træning for Mark Demain og ferie – wau det var lige hvad jeg trængte til og jeg nød hvert sekund!
I 2023 havde jeg sat mig lidt mål for specielt Smilla og Power. De to unge hunde skulle på lidt prøver. Smilla havde jo en utrolig flot sæson i 2022 hvor hun bl. a. blev 2.vinder på Unghundemesterskabet og nu skulle hun så prøve til i næste klasse, som er Novice. Hun lagde ud med at blive WT3 på en fin Working Test i Kolding, hun bestod Novice Coldgame med Excellent og så vandt hund en Mocktrail i Nordjylland. Jamen hvad skal jeg sige – hun er bare et fint sne fnug 🙂 I efteråret startede jeg hende på Novice Fieldtrial, en prøve som jeg elsker men lige den dag, var det ikke helt på hundene’s præmisser selv om dommerne gjorde deres absolutte bedste. Alligevel kom vi fint gennem prøven og Smilla blev igen præmieret med et flot Excellent. Desværre har følgerne af den prøve betydet, at hun er blevet skudfølsom i situationer hvor jeg kommer til at stå for tæt på en skytte, så det har vi brugt resten af jagtsæsonen på at forsøge at rette op. Det er ikke helt lykkedes, men jeg tror det langsomt kommer. Nu er Smilla parret med Canvas og venter forhåbentligt sit første kuld i uge 8 i februar 2024. Jeg håber at hun klare opgaven som mor lige så flot som alt andet jeg har set hende løse.
Power startede også en virkelig flot sæson. Bestod brugspøven i feb, bestod Debutant prøven med Excellent i April, blev WT1 i beginner Workingtest i Herning, Startede Beginner Test og opnåede et Excellent i juni og blev igen WT1 på beginnder Working Test i August. Unghundemesterskabet kom vi ikke langt på – vi forlod mesterskabet på post 3, der blev opgaven for svær for ham. Men en super fin sæson, hvor han er klar til at starte 2024 med at rykke til Novice klassen. Jagtsæsonen har han også fået lov at deltage en lille smule på men, mest har han siddet og kigget og fået udvalgte fugle som apporteringsopgaver. Han er en drøm at følges med og jeg knus elsker den hund.
Canvas har jeg også trænet og ført i 2023. Målet med ham var at få et Excellent på Novice Field Trial og måske snuse lidt til Mocktrail. Den lille røde bandit var max sej på Mocktrail og kvitterede med at opnå Excellent og blive 3. vinder hele 2 gange – mega sejt! Vi måtte tage et par tilløb på Novice Field Trial inden det lykkedes ham at opnå det eftertragtede Excellent, men det lykkedes og vi var super glade. Nu træner vi videre mod Open og det betyder at den står på Mocktrails i 2024 og forhåbentlig en Fieldtrial eller to i efteråret.
Mine skønne hvalpekøbere har opnået et væld af præmieringer i 2023. Jeg tør nærmeste ikke at nævne nogen af frygt for at glemme nogen – men jeg gør det alligevel og håber på tilgivelse, for jeg bommer helt sikkert! Jeg starter lidt i det norske for jeg er så imponeret af de dygtige nordmænd. Heidi og Frosty opnåede 1. pr. i åbenklasse, Linn og Peggy opnåede 1. pr. i åbenklasse, Ellen og Pyro opnåede 1.pr. i åbenklasse, Vibeke og V opnåede 1.pr. i åbenklasse, Hans Peter og Mento opnåede 1. pr. i åbenklasse og Frank og Audi opnåede ikke bare 1.pr. i åbenklasse men de tog også den første 1. pr. hjem i Eliteklasse. Irene og Ifrah, Nina og Timo tog ligeledes deres første 1.pr. hjem i Eliteklassen – så super flot og jeg er så himle stolt af jer alle – af hjertet tak for jer!
I DK åbnede Ann-Mari og Frida ballet med at vinde Working Test i Novice – og hun satte bare 2 point til på hele dagen – så det var overbevisende flot. Herefter bestod de apporteringsprøven i RJK, fik udmærkelse på Åbenklasse Test i RJK og bestod Debutant prøven i DRK. Anne-Grete og Tasty bestod 2 x Open WT begge gange med fine point – Sejt AG!
Per & Vitus, Mette & Vega, Mette & Aviaaja, Karl Kristian & Coco, Andreas & Cooper har alle bestået Debutant prøven med Excellent – Mega sejt og kæmpe tillykke til jer!
Helle & Sky bestod Beginner Test med Excellent – og så tillod Sky sig at gå i løbetid så de ikke kom på WT, sådan er det med de tæver 🙂
Jeanette og Happy bestod jægerforbundets Apporteringsprøve – tillykke!
Mette og Aviaaja har haft et forrygende år. De er startet på Debutant Test, Beginner Test og Novice Cold Game. Alle 3 prøver bestået med Excellent – mega sejt Mette kæmpe tillykke!
Jonny og Prima har opnået en flot 1. pr. på DRK Vildt spor i Championatsklassen og Jan & Frida på Bornholm opnåede en flot 1.pr. på 400m/3 timers schweiss spor. Fantastisk at de to drenge holder fanen højt i sporverden, så der kommer lidt resultater ind der også – tak for det!
Kurt og Focus har også haft nogle virkelig flotte placeringer i Eliteklassen i DCH – det er blevet både til 1. plads og 2. plads – kæmpe tillykke Kurt!
Rikke og Asti har i år opnået den nationale titel Rally Begynder Mester – så nu hedder Asti RBM Brown Hunt’s Asti – mega sejt og kæmpe Tillykke Rikke!
I Østrig har Martina og Finnis startet på Open WT og bestået – jeg tror nok 2 gange og så har hun startet Navyson i beginner WT og bestået og blev WT1 – kæmpe tillykke!
Nu tror jeg at jeg har været hele vejen rundt og håber virkelig ikke at jeg har glemt nogen 🙂
2024 byder på masser af gode oplevelser med hundene. Vi er blevet beriget med endnu 2 unghunde i 2023 så de to Brick og Maybe skal ud og vise poterne frem og det skal Power, Smilla, Canvas og Fawn også så jeg har travlt så jeg løber nu – håber vi ses derude til verdens bedste og sværeste hobby, men det skal jo ikke være let for så vil alle jo kunne gøre det 🙂
Smilla startede løbetid 12. december. I dagene op til at hun begyndte at bløde, var drengene noget interesseret i hende, så jeg tror hun har startet løbet lidt før men uden at bløde – altså lidt hvid løbetid, som det kaldes. Da vi bøvlede lidt med at parre hende sidst – eller rettere hun ville frygtelig gerne parres, men hver gang Canvas trængte ind i hende, så skreg hun. Derfor lavede jeg en aftale med min dyrlæge om lige at få en kikkert i hende og se om alt var ok indvendigt og der ikke var en streng eller lomme, som det nogen gange ses hos tæverne.
Den 20. december tog vi til dyrlægen og fik lavet en kikkert undersøgelse og et skede skrab. Smilla var på dag 9 af løbetiden (blødningstiden) så jeg regnede bestemt med at vi var i god tid. Men skrabet så rigtig fint ud – så vi besluttede at lave en progesteron, som så viste sig at være 11.2 ng. Så vi drog hjem fra dyrlægen for at parre. Det skulle så vise sig at Smilla ikke ville lade sig parre. Hun lod Canvas slikke og dutte men ikke mere. Sener på eftermiddagen skulle jeg bytte rundt på nogle hunde så Smilla kom i hundegård og Indy stod ved siden af og ham syntes hun var lækker. Altså nej!
Så tog vi Canvas ud igen og tænkte at nu var hun nok helt klar – men nej hun ville gerne ind til Indy. Jeg besluttede at Insiminerer i stedet for at stresse for meget rundt med Smilla som tydeligvis ligner sin farmor Brown Hunt’s Pasta – som slet ikke ville lade sig parre af vores egne hanner men kun af hanner ude i byen. Håber ikke Smilla slægter hende på hvad det angår men nu må vi se. Canvas var tilgengæld let at tappe og insimineringen gik super fint og vi har gentaget det i dag for at være helt sikker.
Så nu starter den lange vente tid hvor vi skal gå og kigge på hende og se om vi kan spotte drægtigheds tegn 🙂
Fawn er også gået i løbetid – det gjorde hun 17. december – 5 dage efter Smilla så vi skal have to tætte kuld. Det har vi prøvet før og vi glæder os. Forventer parring af Fawn ca. den 29. december om alt går vel.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2023-12-22 21:13:362023-12-22 21:14:12Smilla er parret!
Der er ikke noget skønnere end når ens hvalpekøbere opnår et fint resultat på en prøve. For mig er det faktisk ikke vigtigt hvilken prøve bare I har haft det sjovt og er super tilfredse med jeres opnåede resultat. Personligt kan jeg ikke arbejde og træne mine hunde uden at have et prøve mål for øje. Det er faktisk en stor begrænsning hos mig – men jeg prøver at blive bedre til at træne for sjov så jeg lægger mindre press på hundene 🙂
Omvendt er det en god motivations faktor at der ligger en prøve og vinker forude – det holder mig igang og jeg får trænet flittigt.
I Oktober har flere af de unge hunde været afsted og med super flotte resultater:
Mette og Brown Hunt’s Aviaaja (Salemasky Skimmer – Brown Hunt’s Ketchup) har opnået Excellent på Novice Coldgame – Tillykke Jannie og Brown Hunt’s Bling (FTW Labdom Nuthatch – Brown Hunt’s DuDer) har Bestået Brugsprøven – Tillykke Jan og Brown Hunt’s By Frida (FTW Labdom Nuthatch – Brown Hunt’s DuDer) har opnået en flot 1. pr. på 400m/3 timers Schweiss spor – Tillykke Eva og Brown Hunt’s Nelly (Mochnos Friend Chandler Bing – Brown Hunt’s Punktum) har Bestået og placeret 4. vinder på WT i Novice – Tillykke Mette og Brown Hunt’s Vega (Brown Hunt’s Tony – Brown Hunt’s Fawn) har opnået Excellent på Debutant Test og sluttede som Bedste Hund af 23 hunde – Tillykke. HansPetter og Brown Hunt’s Mento (NOJCH Castlemans Syrian – SEVCH DKSCH(V) Brown Hunt’s Ketchup) Bestod WT i Novice og sluttede som Vinder – Tillykke Irene og Brown Hunt’s Ifrah (DKJCH DKFTCH Seahill High Wind Taff Ninja – Brown Hunt’s DuDer) blev 2. vinder ved Norsk Klub Mesterskab i Eliteklasse – Tillykke
Jeg håber ikke at jeg har glemt nogen – så må I punke mig for jeg har så svært ved at holde styr på jer alle og jeg glæder mig meget på jeres vegne så please send mig resultater og gerne med et billede og helst ikke bare af et scorekort – gerne af jer og hunden 🙂
Dybest set alle de hunde vi har ejet har været ført på Åben A eller Novice Field Trial, som det hedder i dag. For os har der været 2 formål med at føre hundene på denne prøve. Det ene formål er avlsmæssigt. Jeg syntes at hvis man har en hund, der som minimum kan opnå 2.pr. /Very Good på Novice Field Trial så har man en god jagthund. Ikke bare fordi jeg selv syntes at den er fin at gå på jagt med – men der er andre der har vurderet hunden egnet som jagthund. For at blive egnet som jagthund – så skal hunden kunne jage både selvstændigt og i samarbejde med mig. Det betyder at den skal kunne modtage den træning, der skal til og den skal vise sig samarbejdsvillig. Jeg er fuldt ud klar over at det også kræver noget af mig som handler, men uanset hvor dygtig man er – så skal hunden vise samarbejdsevner og lysten til at lærer og for alt i verden ikke blot at jage for sig selv.
Den del vil jeg gerne have som et kriterie for mit avlsmateriale.
Den anden grund til at jeg fører vores hunde på Novice Fieldtrial, er at jeg gerne vil deltage på Open Field Trial. Som er en ren konkurrence, modsat Novice som er en kvalitetsbedømmelse. Det er mega spændende at konkurrere på dette niveau og absolut det sværest i hele verden hvis du spørger mig. Der er sikkert nogen der har vundet guld til OL i stangspring – men undskyld mig! Det er teknik, en stang, fysisk træning, mod og vilje og en god sponsor.
Det vi arbejder med er levende væsner. De har gode dage og dårlige dage. De kræver virkelig meget træning hundene og derudover kræver det at du på selve dagen, er på toppen og koncentreret, at hunden præsterer max., du har det fornødne held med at få gode fugle og her mener jeg ikke dem der kan hentes af alle, men de fugle der kræver noget af hunden, så den får vist at den kan shine. Derudover kræver det dygtige og fair dommere, som ønsker at se hundene shine og derfor bringer dig og hunden i position, hvor I kan shine. Dommere som kan læse terræn og situationen og tør handle hurtigt og effektivt og som giver dig hjælp, når hunden er ude af syne, så du kan handle på dommerens anvisninger og det er ikke let. Du skal også være heldig med skytterne at de er gode til at skyde, så der kommer fugle i spil. Så er der vejret, vegetationen i skal arbejde i og vinden der skal tages højde for. Rigtig mange ting som du INGEN indflydelse har på. Men den dag du rammer det hele så hårdt at du står vinderplaceret eller måske ligefrem som vinder – uhhh der vil du ikke bytte med en OL guldmedalje!
Tilbage til Novice Field Trial – som er en kvalitetsbedømmelse, hvor du kan få Excellent, Very Good eller Good, hvis du er det der kaldes præmieret på dagen. I gamle dage var det 1., 2. og 3. præmie. Er du ikke præmieret, så får du NC (Not Classified) eller hvis hunden laver en Diskvalificerende fejl – et D. Men modsat Open Field Trial så er det ikke en konkurrence, så der er flere der kan få Excellent på dagen.
Jeg startede mit opdræt i 1995 og i 1999 var jeg på min første Åben A/Novice Fieldtrial. Det var med min tæve Brown Hunt’s Bissede Bijou af ejet opdræt og af udstillingslinje. Jeg husker at det var i Brande og vi startede med et andedrev. Hunden ved siden af mig knaldede på en and efter kort tid og det resulterede i at min hund også tog et spring frem og så af sig selv returnerede til mig fordi hun åbenbart kom i tanke om at det ikke havde noget med hende at gøre. Det betragtede dommeren som den gang var Bent Nielsen, som uro og han nævnte at han havde bemærket det. Herefter gik vi en lille walk up på agerhøns med stående hund foran os – lidt som vi ser det i dag på prøverne i Skærbæk og Bramming. Vi sluttede med et nyt andedrev. Vi hentede 9 fugle fordelt på 3 dirigering og 3 markeringer og 3 fugle på søg efter såten var blæst af. Trods vores uheldige start gik Bijou og jeg til en 1. pr. – det var jeg mægtig stolt af. Det var min første A-prøve og eneste jeg gik med Bijou for jeg sporede egentlig mest med hende.
Der er løbet utrolig meget vand i åen siden da. Jagterne er ikke forandret meget – men tilgangen til Novice er i min verden blevet noget skæv. Jeg tror at “nogen” har glemt at denne prøve er for alle medlemmer af klubben der har bestået en Novice Cold game eller Mocktrail. Ikke KUN for dem der har ambitioner om Open Fieldtrial. Der er stadig nogen der har en ambition om Novice Fieldtrial og ingen ambition om Open Fieldtrial. Nogen bruger Novice Field Trial som et avlsmål, som jeg bl.a. gør for nogle af vores hunde. Andre har en udstillingshund, som de jagter titlen DKCH(J) og derfor stiller på Novice Field Trial.
Det syntes jeg stort set er blevet umuligt for disse mennesker, over de seneste 3 år. Der stilles SÅ store krav til hunden og hundeførerens evner i disciplinen dirigering og kontrol på hunden under skydningen. Der stilles krav om at hunden skal kunne sidde ganske tæt på en linje, ganske tæt på skytterne, mens der skydes 15- 25 fugle, som falder tæt ved hundene, bag ved hundene og foran hundene. Ofte sættes hundene i situationer som vi aldrig ville bringe dem i på en almindelig jagt eller en opsamling.
Personligt ville jeg aldrig stille mig så tæt på skytterne på en opsamling, som vi ofte placeres på Novice prøverne. Og eftersom langt de fleste dommere ikke sender under skydningen, af grunde der for mig er uvisse – så kan vi lige så godt stå med afstand til skytterne, for fuglene bruges alligevel til fortrinsvis dirigering efterfølgende.
Hvis Novice Fieldtrial er en trampe jagt – så stikker det da fuldstændigt af. Her forlanges dybest set det samme som på en Open Fieldtrial og præmierings systemet udnyttes slet ikke. En virkelig sørgelig udvikling i vores ellers fantastiske klub. Jeg tror stort set at jeg har talt med alle der gider at lytte til mig om dette problem og uanset hvem så skubbes “bolden” videre! Ingen vil rigtig forholde sig til dette og de fleste syntes nok at det er mig der er en irriterende dårlig taber. Det er jeg måske også men jeg har været med i denne klub så længe at jeg godt kan se forskel på gul og grøn.
Alting var jo bedre i de gode gamle dage….. 🙂 Nej, men jeg savner de dommere som turde at sende hundene under skydningen på drevjagterne og skulle de skyde en fugl ned i nærheden af hunden på dens vej til den tiltænkte fugl – så tilgiv hunden at den tager den og bare send den igen. Jeg savner også de dommere, som sendte hunden til et område, hvor der var skudt et par fugle og som bare ville have en af dem og ikke den længst til højre – når de nærmest ligger i en cirkel med en diameter på 15m. Jeg savner at vi bliver afprøvet i markeringsarbejde. Jeg savner at vi bliver afprøvet i at afsøge et område for en formodet fugl. Fordi det er jagtrealistisk, jagt relevant og derfor relevant for alle jægere med en retriever. Det er de færreste jægere, der venter med at apporterer alle fuglene og efter såten starter et større dirigerings cirkus.
Nu har jeg fortalt om Bijou som startede på sin første Åben A og opnåede en 1. pr. og jeg kan vidst godt tillade mig at sige at Bent Nielsen ikke var en af de dommere som forærede noget væk han var skrap. Den gang var jeg ikke ret dygtig til at træne markprøve træning. Det syntes jeg faktisk jeg er i dag. Jeg har hunde af jagtlinjer som har bedre forudsætninger for at løse opgaven end Bijou havde. Alligevel var jeg afsted 3 gange før mit Excellent kom i hus på den ene af mine hunde sidste år. I år har jeg en hund, der skal afsted for fjerde gang og fortsat ikke har fået sit Excellent. Det er virkelig dyrt. Ikke kun i træningstimer, kørsel og penge – men i frustration. Frustration fordi jeg ikke formår at træne ham til at blive sat i så tåbelige situationer, som han er blevet sat i. Frustration over ikke at blive taget alvorlig. Frustration over at jeg er ved at opgive det som jeg elsker, fordi jeg ikke længere orker at blive frustreret.
Men i lørdags startede jeg alligevel Smilla på Novice Fieldtrial. Det var hendes første start og tænk jer vi kom ud med et Excellent. Hvilken befrielse at opleve en dommer med fornemmelse for hvilken klasse hun dømte og med forståelse for det niveau hundene havde. På denne prøve var der 2 dommere og 2 hold hunde. Det sjove var at flere af deltagerne har jeg fulgtes med i år på Beginner Test og Novice Coldgame og nu mødtes vi så på Novice Fieldtrial. Vi fulgte hinanden og ærgerede os på hinandens vegne, hvis nogen måtte forlade prøven i utide. Vi glædede os på hinandens vegne når vi så en fugl blive hentet i fin stil.
Det var en prøve med meget stort pres på hundene, primært fordi vi oftest stod ALT for tæt på skytterne. Jeg tror aldrig jeg har set min hund så stresset, som i anden og tredje såt. Hun pustede og gabte og skiftevis rejste sig og satte sig igen i løbet af såten. Ikke så det så forstyrrende ud – men hun kæmpede en kamp indeni min lille hund. I købet af anden såt var presset så hårdt på hende at hun bakkede en lille smule – noget jeg klart tog som et signal på at hun havde virkelig svært ved at være i det inferno af skud og fugle der faldt. Alligevel blev hun ved min side og lod sig sende i bestemte retninger trods det, at der nyeligt var faldet fugle i andre retninger. Jeg var SÅ mega stolt af hende. Men også ærgerlig over at hundene skal udsættes for dette pres.
Jeg tror ikke at det var dommerens intention at vi skulle stå så tæt på skytterne, for vi startede med at blive placeret i noget større afstand. Men assistenterne på prøven anbefalede dommeren at stille sig et andet sted. Ofte kender dommerne ikke stedet og ved ikke hvor fuglene typiske vil falde – så derfor er de nødtil at have tillid til assistenterne – men søde assistenter…… Ville I selv stille jeg så tæt på skytterne, hvis I skulle apportere for dem? Største delen af fuglene falder for tæt på os så de ikke giver værdi at apporterer, men kun tjener til at stresse hundene unødigt.
Jeg savner dig, jeg vil ha’ dig tilbage, Ligesom i de gamle dage hvor en spa’e var en s. YO! Jeg vil ha’ dig tilbage, Ligesom i de gamle dage hvor en fri fugl var fri, Og hvor man mente hvad man sae’.
Der er kommet et nyt lille vidunder til flokken. Hun er datter af Punktum og Labdom Poachard, hun er sort og lyder navnet Brown Hunt’s Maybe og lige nu kalder vi hende for Baby Maybe selvom hun er virkelig fræk 🙂
Igår deltog jeg med Smilla og Power på Working Test i Haderslev. Normalt har jeg aldrig 2 hunde med på prøve samtidigt – fordi mit hoved simpelthen ikke kan rumme det – og fordi at der ikke tages hensyn i planlægningen til dobbeltfører så afhensyn til mig selv og mine hunde så starter jeg kun 2 hunde hvis prøven er tilrettelagt så hver klasse køre for sig. Jeg huskede det som om at prøven i sydjylland her i august var en af de prøver der kørte klasserne for sig – det viste sig at det var det ikke – piv. Om morgenen tænkte jeg nå men så kan jeg bare køre Power igennem første og så haste rundt med Smilla bagefter, hvilket der vidste sig at have været tid nok til – men det ville prøveledelsen ikke have, vi der var dobbelt fører vi skulle have begge hunde med ud på prøven. Jeg tænkte lidt over om jeg skulle trække Smilla og kun gå med Power…. bum bum bum! Besluttede så at prøve at tage dem begge med ud til første post.
Jeg er sikker på at der er tænkt mange tanker over planlægningen af prøven men det fungerede ikke rigtig på dagen desværre. Jeg startede på post 2 hvor jeg skulle op med Smilla i Novice – men ikke med Power i beginner – han skulle slutte på denne post hmm lidt mystisk men sådan var det planlagt. Jeg efterlod Power på ventelinjen bundet til et træ og gik ind med Smilla. Det var et retningsbestemt søg og jeg må sige at jeg kom til kort på den opgave….. Smilla gik direkte til området i en fin linje – men fuck….. så havde jeg ikke en kommando for at starte et stort søg ude i området – så jeg endte med at broderer rundt for at bringe de 2 dummy’er og det så sgu noget omstændigt ud – så Birgitte dømte helt korrekt med 14 point.
Vel ude på ventelinjen sad fineste Power helt roligt og ventede. Det er en situation han ikke har prøvet før – at jeg forlader ham i et fremmed miljø omgivet af hunde og mennesker – men han var helt rolig og afslappet da jeg returnerede. Den hund imponerer mig hver eneste dag 🙂
Besluttede så at tage begge hunde med videre og på post 3 skulle begge hunde i ilden. Power først, på en fed opgave hvor skytten først skyder ude i terrænet til en busk og bevæger sig så lidt væk fra busken og råber hare, samme øvelse som vi kender fra debutant prøven. Power blev sendt på linjen ud og gik afsted i højfart og fortsatte forbi området, så jeg blæste stop og han snurrede øjeblikkeligt – fedt! Kigger kort på mig som giver områdefløjt og en hånd til højre og det sker synkront med at han får fært af dummy’en så det så smart ud 🙂 Vel hjemme med den blev der skudt endnu et skud og kastet en markering længere over til venstre for os – også den plukkede han rent. Hans afleveringer var dagen igennem virkelig fine og dem har vi poleret på, da han har haft lidt tendens til at løbe forbi mig 🙂
Vel ude på ventelinjen var Smilla ikke helt så cool som Power og jeg kunne se at hun stressede lidt over situationen, men hun faldt hurtigt ned igen. Men vi skal øve at sidde bundet og bare slappe af – Norskerne er fantastisk dygtige til præcis dette og det må vi lærer os. Smilla fik på denne post en lidt tricky dobbelt markering – med en vinkel på 10 grader og den bøvlede vi lidt med. Men det var en fin opgave som virkelig udfordrede mange af hundene på dagen – vi kom derfra med 12 point og det var skisme heller ikke mere værd det vi der præsterede 🙂
Post 4 Vores top post hvor begge hundene scorede et 20 tal. Power fik en enkelt markering på vand ud gennem sig og Smilla skulle på denne post lave en dirigering over vand og det gjorde hun virkelig fint. Wuu huu!
Post 5 var en trampe post og jeg bare ELSKER at gå tramp hvilket afspejler sig i mine hunde, som også er gode til det ha ha! Begge hunde løste opgaverne rigtig fint og jeg var super tilfreds med 20 point til Power og 20 & 17 point til Smilla.
Post 1 var igen lidt vandarbejde. En enkelt markering i begge klasser – igen en del siv der skulle forceres – inden en god svømme tur ud på blankt vand. Igen løste begge hunde opgaven super fint og scorede 20 og 19 point, Fedt!
Så var Smilla færdig og Power manglede post 2 som lå længst væk – så vi begav os ud i terrænet og nåede frem til posten – gys og bananer – her sad 32 mennesker og ventede og nogle havde allerede siddet der 1 time. Jeg besluttede at gå i bilen med Smilla & Power, så de fik en lille pause og jeg kunne lufte Brick og spise min frokost. Jeg havde virkelig også brug for et lille brake. På vejen mødte jer sødeste Ragner – den sødeste 5 årige dreng jeg kender – han er ganske særlig og har en stor plads i mit hjerte og helt sikkert også i mange andres <3 Vi fik en god sludder om alverdens ting og han viste mig vej ned til min bil – for Ragner kan alt og har styr på alt – så da jeg blev i tvivl om vejen så var Ragner totalt klar i spyttet 🙂 fantastisk! Vi spiste en flødebolle sammen og så fik han øje på sin mor og så måtte jeg vige pladsen ha ha men tak for dig Ragner – du er min personlige stjerne 🙂
Efter pausen – sneg jeg mig til at køre ud til posten – det er ikke noget jeg normalt gør men jeg var bare mega slidt. Nåede ud på posten og der var 3 hunde før mig og så kunne jeg lukke og slukke med et lille drev hvor der bliver skudt og kastet 2 dummy’er og så er der udlagt 2 ekstra dummy’er. Power sad helt roligt på sin mås mens drevet kørte og herefter hentede han utrolig let og smidigt de to dummy’er han skulle under bedømmelsen og da vi var sidste ekvipage fik vi lov at hente de 2 øvrige dummy’er også og det fiksede Power drengen også – nøj hvor føler jeg mig heldig når jeg får lov at følges med ham – Power my Power!
Det er ikke hver dag at jeg oplever en hund der får 5 x 20 point på en WT – jeg har faktisk kun prøvet det 1 gang før og det var med DuDer og i Novice – men Power gjorde det i dag på Beginner 🙂
Det er hans anden WT og han har vundet dem begge – fantastisk at eje så fin en hund som ham 🙂
Tak for en rigtig fin prøve med virkelig fine opgaver – at logistikken kiksede lidt – det sker desværre og efterfølgende var point optællingen virkelig langtrukken så vi endte med at køre fra området kl. 17.30 og jeg var hjemme på matriklen kl. 19.00 – det var en lang dag!
Power vandt et virkelig lækkert Paikka tørredækken model 2Go, som jeg syntes er det bedste af dæknerne – sælger dem også i Dummyshoppen og elsker det tørredækken. Gilpa havde sponseret foder til alle vinder placerede så både Smilla og Power fik en sæk foder med hjem – tusinde tak Erik og Lena Aalund.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2023-08-06 09:52:592023-08-06 09:53:00En helt særlig dag!
I Weekenden den 15. og 16. juli havde vi traditionen tro en træningsweekend med Rita Kokeny. Det er altid en virkelig hyggelig weekend og vi nyder at se så mange af vores hvalpekøbere på dette Brown Hunt træf om sommeren. Rita er super dygtig til at arbejde med relationen mellem hund og fører og til at lave nogle fine opgaver som hun bygger videre på hen over weekenden.
I år havde vi et hold helt unge hunde om formiddagen og om eftermiddagen var det hunde på vej i Novice. Det var 2 rigtig fine og homogene grupper og stemningen var super fin. Jeg nyder at se både Brown Hunt’erne men også 2- generation som både Marlene og Jeanette havde med af eget opdræt. Det er altid sjovt at se udviklingen på hundene.
Tak til jer alle og ikke mindst til Rita for en fin weekend.
Lidt træls nat fordi vi mistede en hanhvalp. Så nu tæller kuldet 8 hvalpe, 5 drenge og 3 piger. Så nu håber vi at de vil leve livet i fulde drag og glæde 8 skønne mennesker der har lagt bestilling på dette skønne kuld.
Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til at arbejde med Maybe og se hvad hun er for en størrelse og ikke mindst hvilken en af tæverne der er Maybe. Som altid så tager vi hvalpene ud når de er 6 uger gamle så indtil da går vi alle i spænding og kigger på hver og en og tænker – mon det bliver min <3 For mit vedkommende vælger jeg hvalp som jeg plejer – jeg hejser dyret op på et bord og kigger på hvor godt den er skruet sammen 🙂 mest fordi jeg ved at hvis jeg tror på kombinationen af han og tæve – så former jeg hvalpen til det som jeg elsker – så for mig er det mest vigtigt at den er godt konstrueret i forhold til avl. Så det er ikke udstillings konstruktion jeg kigger på, men holdbarhed i krop og sjæl, for at få den hvalp der vil blive en lige så fin avlstæve som sin mor.
Mange af jer andre har bedt mig om at tage jeres hvalp ud til jer. Det er et stort ansvar og jeg skal gøre mig aller bedste. Som opdrætter er ens fornemmeste opgave at lave det bedste match mellem hvalp og hvalpekøber. Det er ikke altid at det går til held men oftest gør det heldigvis. Jeg er hvalpens ambassadør og derfor vil jeg altid forsøge at matche så godt som muligt. Jeg har pligt til at sørge for at mine guldklumper får det bedste hjem og bliver elsket højt.
Nu venter jeg spændt på at høre hvilket navn i vælger til jeres hvalp – nogle har allerede valgt så Martha, Mr. Bobby, Maybe, Mason og Mojo er reserveret.
Hvis I mangler ideer – så kunne det jo være Mighty, Mono, Misty, Milton, Melbourn, Milo, Mexx, Mandy, Miles, Monty eller noget helt andet skørt som Mynte, Müsli, Makron eller måske Mirakel 🙂
Mandag den 10. juli 2023 – fødte Punktum 11 hvalpe hvoraf de 9 var levende. Der kom 6 hanhvalpe og 3 tæve hvalpe alle sorte, vi har 2 hanhvalpe der endnu ikke er reserveret, de resterende hvalpe er solgt. Både Punktum og hvalpene har det strålende, så vi nyder at der er ro i hvalpe bassinet og nyder den søde knirken af mætte og tilfredse hvalpe.
Hvalpene er efter DKFTCH Labdom Poachard, som nu er en ældre herre på 11 år, som vi har kendt i nogen tid – han er en kompakt og kraftfuld hanhund som vi tidligere har lavet et kuld med på Punktums Mor Brown Hunt’s ZigZag. Et skønt kuld der opnåede mange fine resultater både på markprøve – hvor Andreas Artman’s fine hanhund Brown Hunt’s Cenzo blev Test Mester blot 3 år gammel og iøvrigt også var nr. 2 på Unghundemesterskabet. Der udover er der Brown Hunt’s Carla og Brown Hunt’s Citrus der begge har opnået en 1. pr. på Åben A i DRK (Novice Fieldtrial), samt flere fine DCH resultater til Brown Hunt’s Cougar. Så det er en kombination af fine arbejdshunde, der gerne går forrest – og jeg glæder mig til at arbejde med Maybe, som bliver her på matriklen.
Kuldet er et M-kuld, så de af jer der har bestilt hvalpe kan lægge hovedet i blød og finde et navn med M. Følgende navne er reserveret Martha, Maybe, Mason, Mojo.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2023-07-11 23:40:382023-07-11 23:40:38Endelig kom der hvalpe!
Snuden
Det er nok det mest interessante på en hund. Det er helt sikkert det organ der sørger for hundens overlevelse. Fra helt lille nyfødt hvalp er det lugte og følesansen der er udviklet hos hvalpen. Hvalpen kan lugte sin mor, føle varmen. Det er de to vigtigste ting for at overleve. Holde sig varm og spise hos sin mor.
Snuden er studeret og der er skrevet mange tykke bøger om lige netop den – SNUDEN!
Vidste du at hunden kan skelne mere end 2000 forskellige dufte inden for 1 kvadratmeter. Godt jeg ikke skulle lave det forsøg – det må have taget lidt tid og afdække. Men fantastisk det er præcis snuden som består af bl.a. det olfaktoriske organ, som er lugtesansen.
Når vi taler om vildtfindene egenskaber, så er det hundens instinkt – men det er også stærkt afhængigt af lugtesansen og koncentrationsevnen. Noget vi nok er tilbøjelige til at tage for givet. Men alle 3 ting er arvelige og noget vi kan påvirke i vores avlsarbejde. Opdrættere før dig og mig har i generationer udvalgt de hunde der jagede bedst. Hunde der var fokuseret, koncentreret og instinkt stærke. Hunde som de jagede med og derfor kendte på godt og ondt.
Idag er avlen knap så hårdt selekteret. Der er kommet flere følelser ind i avlsarbejdet, hvilket ikke altid tjener hundene det bedste. Der er også kommet et salgsperspektiv til. Kan jeg nu sælge mine hvalpe? Eller skal jeg hellere vælge den hanhund med den længste stribe titler, end den han jeg kender og faktisk rigtig godt kan lide fra jagterne eller bare den han jeg typemæssigt syntes passer godt til min tæve.
Jeg kan sige med det samme at jeg har ikke svaret 🙂 Jeg syntes at avlsarbejdet er SÅ spændende og jeg elsker at planlægge et kuld hvalpe og vurderer på stærke og svage sider hos han og tæve. Jeg er så heldig at jeg selv har både hanner og tæver. Vores hanner er indkøbt til om man vil “eget forbrug”. De er indkøbt fordi vi godt kan lide typen af hund og vi har et godt kendskab til deres forældre og fordi vi har et ønske om at tilfører præcis det de kommer med til vores egne linjer.
Derfor er vores hunde i kennelen også lidt forskellige. Jeg plejer at sige at jeg har en linje som er min foretrukne som jeg gå på prøve med og så har jeg en linje som jeg elsker at gå på jagt med. Det betyder ikke at begge linjer ikke er jagthunde. Det er snare sådan at den ene af mine linjer er mere rolig, løber ikke så sten og grus sprøjter om ørene på os, de er bløde og lette at træne, de er fremragende jagthunde der kun bliver bedre nu mere de bliver brugt. De er tætte med deres familie og de kan enes med alle.
Den linje jeg går på prøve med shiner, løber så sten og grus står om ørerne på en og ser imponerende ud. MEN de kræver en hundefører der stepper op og viser vejen. Hundene af den linje er modige, energiske og de skal lære at jage sammen med mig, så de bliver begrænset de første år af deres liv. De er også virkelig instinkt stærke helt fra starten og de har også en portion vilje, som vi skal lære at samarbejde gennem.
Men for mig er det en kæmpe styrke at jeg kender mine linjer. Jeg prøver når jeg vælger hanner at vælge hunde der styrker mine tæver hvor de er svage. Det er ikke let, for hanhunde ejere er ikke altid så ærlige som jeg kunne ønske mig 🙂 og det er lidt synd …. for vi kan opdrættet bedre hunde hvis vi er ærlige overfor hinanden.
I skrivende stund venter vi 2 kuld hvalpe.
Smilla er parret for første gang. Jeg valgte at parre hende med Kingsdale Meadow Canvas. Vores egen han. Smilla er en lille smart tæve som har været utrolig let at træne og fører. Hun er sukker sød og vil alle det bedste. Hun er en fornøjelse at jage med og specielt i år, er hun blevet virkelig god til at søge på efterapporteringer. Canvas er også lille men har en stor far og det har Smilla også. Men de to hunde passer typemæssigt virkelig godt sammen. De har begge super gode pelse, de er begge stabile på temperamenterne, de jager begge rigtig fint, og de er begge hunde der arbejder med stor energi og som kan træne gentagelser igen og igen hvilket jeg ser som en stor fordel i træningen. Begge hunde har i år fået Excellent på Novice Field Trial og det er vi rigtig stolte af, for det er en utrolig fin prøve, at have på sit CV.
Fawn er parret med vores unge hanhund fra Slovakiet, Power Aguzannis. Fawn er en stærk tæve der har alle 4 ben plantet solidt på jorden. Der er intet der kan bringe Fawn ud af balance og hun er arbejdsmæssigt den sjoveste tæve jeg har haft. Jeg ELSKER hende og kunne jeg klone hende så gjorde jeg det næsten…. 🙂 Men med knap så stærk en vilje.
Power er en klassisk Field Trial hund. Han er roligheden selv og har ganske tidligt været lidt med på jagt. Han er den letteste hund jeg har trænet til dato og jeg håber at han tilfører sin store samarbejdsvilje til hvalpene for han er en ener på det punkt. Han jager med stort fokus og koncentration. Han er en hund der ofte ser lidt kedelig ud på dummy arbejdet og jeg tror faktisk også at han syntes det er lidt kedeligt i jagtsæsonen når vi træner, der vil han hellere have en fugl. Men når jagtsæsonen er lidt på afstand så arbejder han glad og gerne på dummy’erne og med mere entusiasme.
Begge de to hunde har tykke og tætte pelse, solide temperamenter og Fawn har et noget længere prøve CV end Power der ikke har nået et få det fyldt op men vi ved at potientialet er der, så vent og se 🙂
Når der går mode i farven!
Jeg har startet mit opdræt på en brun labrador tæve. Den gang var de brune ikke noget særligt i forhold til sort og gul, men det blev de pludselig. Der gik mode i farven brun. Jeg følte at mit arbejde, som opdrætter totalt blev negligeret, for det eneste der var vigtigt var om hunden var brun. Øv det fik mig til at opgive denne farve og model labrador. Ærgerligt for jeg elsker brune labrador og de vil altid have en plads i mit hjerte.
Når der går mode eller popularitet i noget – næsten lige gyldigt hvad – så er det sjældent til gavn for den eller det, som går på mode. Sådan var det bestemt også for den brune labrador og er stadig.
Rigtig mange af de avlshanner der er gået i avl fordi de var brune, ville aldrig have fået en eneste parring, hvis de havde været sorte eller gule. Ofte er der adskillige fejl og mangler på disse hunde, men de bruges alligevel i avl, fordi de har den rigtige pelsfarve.
Det samme gælder absolut for tæverne. Flere burde aldrig være brugt i avl – men fordi de er brune og denne farve er meget populær, så anvendes tæven i avl og gerne med en brun han som avls partner, så man er sikker på kun at få brune hvalpe. Hvalpene er let omsættelige og det tiltrækker den type opdrætter som jeg kalder “profit opdrættere”. En Profit opdrætter har ikke interesse i at styrke og bevarer racen. Profit opdrætterens hunde har ofte ingen meriter og er sparsomt sundheds undersøgt, hvis hundene overhovedet har papirer. Hvis hundene ikke har papirer så kan det heller ikke ses at der er parringer mellem halvsøskende eller onkel/niece, fætre og kusiner osv.
Det har resulteret i at vi i DK i dag har en population af brune labrador, inden for racen. En gruppe af brune hunde som er nært beslægtet og som ikke alle er lavet på de bedst papirer ej heller med de bedste intentioner. Her skære jeg alle over en kam og det er ikke min hensigt. Der findes nemlig rigtig dygtige labrador opdrættere der opdrætter brune labrador med de bedste hensigter og med de fineste papirer, hvilket ses på derer utrolig fine hunde.
Brune labrador ses i dag i mange brune nuancer, fra lys nougat til mørk brun chokolade. Sidst nævnte er den oprindelige og den ønskede variant af brun labrador – mørk brun med brune øjne. Præcis som Sostack’s Louis på billedet her over.
Fornyligt kiggede jeg på en kombination på hundeweb. Det var en han og en tæve (begge brune) der sammen havde lavet 5 kuld hvalpe. Ingen af dem var DNA testet, ingen af dem havde en prøve eller en mentalbeskrivelse, der bare fortalte lidt om temperamentet, ej heller et udstillings resultat. Faderen var øjenlyst med RD, moderen havde C hofter. Alligevel har disse to hunde fået 5 kuld brune hvalpe sammen – som alle er solgt uden problemer.
Havde ovennævnte forældre været sorte eller gule – så havde de være usælgelige, alene fordi begge forældre dyr ikke er raske. Sørgeligt men sandt. De brune labrador er i DK standard labrador (labrador af udstillingslinier). Jeg troede egentlig at grunden til at vi ikke ser Brune labrador af jagtlinjer, skyldes at de mennesker der er omkring jagtlinjerne – de har fokus på egenskaber, sundhed og temperament – så for dem er farven ikke vigtig. Men så skete der pludselig noget …
I 2011 fødte min gule labrador tæve Brown Hunt’s Pasta et kuld hvalpe og i det kuld var der en mørk gul han som hed Brown Hunt’s Kaos. Ham var der INGEN der ville have fordi han var mærkelig gul 🙂 Det kan jeg godt grine lidt af idag. Havde det kuld været født i 2024 så havde jeg haft mange henvendelser ikke på kuldet men på præcis den mørke gule han i kuldet.
Jeg ville have forsværget at dette ville ske for jagt labradorene. Men i de seneste år er der dukket et væld af mørke gule labrador frem. Begrebet fox red bliver slynget rundt i mange henseender, ikke altid i den rigtige henseende 🙂 En gul labrador tæller alle nuancer af gul, præcis som den brune. Fra fløde hvid til ræve rød, her af navnet fox red. Men fox red er den yderste mørke nuance og det er den med mørk pigment og rød pels, der er den “rigtige” Fox red, se billederne. Alle andre nuancer er blot en variant af gul.
Herover ses 4 gule labrador i forskellige nyancer – de er alle beslægtet, det er nemlig deres far der sidder yderst til højre!
Min egen Indy er en gul labrador – det er de andre gule i ser her på billedet også – men ham der sidder yderst til venstre er fox red altså ræve rød. Han er ensfarvet mørk over hele kroppen og har sort pigment. På billedet er han 4 måneder så stadig ung.
Denne farve har en stor portion mode over sig. Pludselig er det blevet interessant at få en Fox Red, måske fordi det lyder lidt mere eksotisk 🙂 . Jeps jeg ved det jeg har selv en mørk gul variant af racen og netop han er årsagen til dette lille skriv. Jeg har nemlig henvendelser på ham fra tæve ejere der ønsker at bruge ham, fordi han er mørkere gul.
Det syntes jeg er sørgeligt. Jeg håber at flere besinder sig omkring de mørke gule – så vi ikke også her ender med en population af mørkegule, som vi egentlig syntes mangler karakteristika som kendetegner en god labrador, men som er meget gul måske endda FOX RED !
Når dette er skrevet så er det naturligvis skrevet i en god mening. Der er opdrættere der laver fine og ordentlige brune labrador og der er også opdrættere der laver fine og ordentlige gule – ja selv mørke gule labrador 🙂
En god labrador har ingen farve, den har alt det som kende tegner en rigtig labrador. Gode vildt findende egenskaber, Stabilt temperament, samarbejdsvilje/lyst, den er velbygget og den er sund og rask, nævnt i de store træk. Det kan være svært nok som opdrætter at få alt dette frem i et kuld – så farven bør være en detalje som vægtes noget lavere på listen.
Denne artikel har jeg skrevet tilbage i 2016. Nu skriver vi 2024 og jeg må desværre konstaterer at det aldrig har været mere aktuelt. Nu ser jeg labrador som ikke lignere labrador af udseende, de mangler den tykke dobbelt pels og de har ofte hvide aftegninger på bryst og poter – MEN de er røde – Fox Red.
Er der så lidt dobbeltmoral der skal anfægtes også – ja det er der…. for jeg syntes jo at det er helt ok at jeg har hvalpekøbere der foretrækker en sort labrador og derfor ytre ønske om at den hvalp de bestiller helst skal være sort. Har jeg selv lavet hvalpe med en hvid plet på brystet – JA DA det har jeg ovenikøbet har de været sorte så det ses meget tydeligt. Men det var bestemt ikke ønsket og den hvide bryst plet var ikke forudset fordi jeg gik på kompromis med farven 🙂
For mig handler denne problematik ikke om hvalpekøbernes ønsker – men det handler om mine opdrætter kollegaer. Vi er nemlig kollegaer og de hvalpe som du “min søde kollega” laver, dem forventer jeg at du gør dig umage med, således at vi to kan få glæde af at bruge hinandens hunde i avl. Jeg forventer at du gør dit bedste, for at vi sammen kan sikre fremtidige labrador med rolige og stabile temperamenter, gode vildtfinder egenskaber, tyk dobbelt pels der beskytter kroppen i hårdt terræn, så der ikke går hul på haler og som svømmer på alle tider af året, i en sund krop, der kan arbejde en hel dag på jagt. Det er for mig en labrador – og har den alle disse karakteristika så må den for min skyld også gerne være fox red.
Men jeg ved også hvor svært det er at forene alle disse egenskaber i en hund, men disse egenskaber må være de vigtigste at bevare og forbedre. Farven må være sekundær.
Han vs tæve
Jeg får rigtig ofte spørgsmålet …. Skal jeg vælge han eller tæve, og er der stor forskel i racen (labrador) på hanner og tæver.
Det er et super godt spørgsmål, der bør være til overvejelse inden man anskaffer sig en labrador eller anden hund, i det hele taget.
Personligt kan jeg sige, at jeg ville kun have hanner, hvis ikke lige det var fordi jeg syntes opdræt af labrador, er vildt spændende. Hvis jeg kun skulle have en jagt, familie eller markprøve hund, så ville der ikke være tvivl i mit sind et eneste split sekund. Jeg ville vælge en han.
Men det starter et helt andet sted.
I min race (labrador) er der ikke den store forskel på hanner og tæver. Racen er meget venlig og imødekommende over for alt og alle, så begge hunde er skønne at omgås i daglig dagen.
Tæverne er meget knyttet til deres flok. De kan som hvalpe og unge hunde være markant anderledes end når de runder deres andet leve år. Når de er blevet 2 år så er de meget voksne på den lidt kedelige måde. De vil gerne lege i små doser – men de vil hellere traske rundt i hælene på deres ejer. Tigge lidt ved bordet og i øvrigt passe de sysler, de finder vigtige.
De er skønne at træne med hvis man er dygtig til at gøre træningen interessant og udfordrende. Man skal være rigtig god til at rose tæverne, mere end at skælde ud. Hvis man ikke er god til at holde denne balance på vægtskålen, så kan man meget let få en tæve, som vælger en fra og til, som det passer hende. Tæverne skal man gøre sig noget mere fortjent til, at få et godt samarbejde med, end hannerne.
Jeg tror egentlig godt at jeg kan sige at de minder ufatteligt meget om os kvinder. De er lidt nærtagende, de skal have meget ros og skulderklap for at tro på sig selv, de skal ikke have skæld ud, for så siger de “du kan gøre det selv”.
Det er naturligvis meget generaliserende, men også lidt sjovt!
Tæverne blive meget sjældent “møghunde”. Alene af den simple årsag – at hvis tæven er uopdragen, så trækker den i snoren, kommer ikke når man kalder og den er måske lidt irriterende for dem, som er omkring den.
Tæverne er i løbetid 2 gange om året, den ene gang er ALTID i jagtsæsonen 🙂 Hvis man er uheldig, så er der lidt hormonsvingninger, der kan give falsk drægtighed, eller bare en ustabil psyke, som gør at hun i perioder er svær at arbejde med.
Hannerne er dem man kan lave en aftale med. De er super trofaste, utroligt loyale, de gør altid deres bedste i marken og de kan også godt lide at se godt ud, mens de gør det. De arbejde med stor udstråling og de tager en skideballe og siger okay nu prøver jeg lige igen og koncentrerer mig mere denne gang.
De er til gengæld nød til at opdrages konsekvent. Er du god til at sætte regler op og holde disse regler i din hverdag – så er hanhunden fantastisk at have.
Hanner skal lære “tisse-manerer” – f.eks at de ikke tisser når de er i snor, medmindre de bliver bedt om det. At de ikke tisser op af havekrukker, bænke, biler, Skraldespande og andet som man gerne vil have i fred. Og JA, det kan de godt lærer.
Det kræver en del af ejeren, for det første år skal hvalpen/unghunden tilbydes at tisse på en græsplæne, når den starter med at lette ben – så skal den stadig tisse på græsplænen inden træning, inden gåtur osv. således at den ikke tisser op af alt, hvad den skal forbi på en gå tur.
Hannerne skal lærer at dæmpe deres entusiasme i forhold til andre hunde. De skal lærer at hilse på tæver, uden at skulle stikke hele næsen op i måsen på hende. De skal lærer at hilse på andre hanner uden at byde op til dans. Alt dette er gode manerer. Det kræver en hundeejer der kan se og læse signalerne – er opmærksom på deres hanhunds adfærd og får brudt de dårlige tendenser og belønnet de gode.
Trænings mæssigt er hannerne helt suveræne. De tåler at man laver fejl langt bedre end tæverne gør. Jeg ser mange hunde på min træningsplads og en af de ting jeg ser, er at hannerne rummer bedre den nye hundefører. Nye hundefører vil lave fejl og deres timing er ofte elendig i starten hvilket vil forvirre hvalp/hund. Der er hannerne langt stærkere end tæverne og de bærer på ingen måde nag.
Så opdragelsen af en hanhund kræver lidt mere, specielt de første år, end det gør med en tæve, men det lønner sig i længden.
Den er suveræn i alt når den først er velopdragen og godt trænet. Den har mindst to gear mere end tæven, den har væsentligt mere gå på mod og styrke i terrænet, den er aldrig i løbetid eller hormonelt uligevægtig. Den er utrolig loyal over for dig, en ven for livet som knytter sig meget til sin ejer/familie. Den leger hele livet – så har du børn er den fantastisk til både fodbold og løb og leg. Hannen er iøvrigt utrolig renlig og elsker at være ude, så hanner har let ved at lærer at være i hundegård.
Hvis jeg skulle have en professionel hund (Schweiss, narko, bombe) så ville jeg altid vælge en han. De har langt større energi, de kører på også når det begynder at gøre lidt ondt (varm sommerdag, træthed, lange køreture, lange vagter). Hanhundene kan ligesom altid finde energien frem når musikken spiller. De er ikke typen der giver op 🙂
Så det helt korte svar på spørgsmålet om han eller tæve er:
Det er op til dig, du skal tage stilling til, om du vil lægge din energi rigtigt eller om du er mere typen der ind imellem, er lidt inkonsekvent.
Farvel 2023 – goddag 2024!
Først skal jeg starte med at fortælle at også Fawn er parret og forhåbentligt venter hun hvalpe i uge 9/2024. Hun er parret med Power Aguzannis og det var hans første parring – så det var lidt spændende hvordan det ville spænde af – men Fawn er en utrolig sød og let tæve at parre, så Power fik en god start i denne del af hans karriere. De fik lov at parre lidt oftere end jeg normalt gør mest for at lade Power øve sig lidt på en tæve som villigt lod sig parre.
Et nyt år har taget en begyndelse, nye mål er lagt for dagen præcis som alle de foregående år – jeg fungere nok bedst sådan med at sætte mig nogle mål.
Året startede med en helt fantastisk ferie til UK med vores skønne norske hvalpekøbere. Træning for Mark Demain og ferie – wau det var lige hvad jeg trængte til og jeg nød hvert sekund!
I 2023 havde jeg sat mig lidt mål for specielt Smilla og Power. De to unge hunde skulle på lidt prøver. Smilla havde jo en utrolig flot sæson i 2022 hvor hun bl. a. blev 2.vinder på Unghundemesterskabet og nu skulle hun så prøve til i næste klasse, som er Novice. Hun lagde ud med at blive WT3 på en fin Working Test i Kolding, hun bestod Novice Coldgame med Excellent og så vandt hund en Mocktrail i Nordjylland. Jamen hvad skal jeg sige – hun er bare et fint sne fnug 🙂 I efteråret startede jeg hende på Novice Fieldtrial, en prøve som jeg elsker men lige den dag, var det ikke helt på hundene’s præmisser selv om dommerne gjorde deres absolutte bedste. Alligevel kom vi fint gennem prøven og Smilla blev igen præmieret med et flot Excellent. Desværre har følgerne af den prøve betydet, at hun er blevet skudfølsom i situationer hvor jeg kommer til at stå for tæt på en skytte, så det har vi brugt resten af jagtsæsonen på at forsøge at rette op. Det er ikke helt lykkedes, men jeg tror det langsomt kommer.
Nu er Smilla parret med Canvas og venter forhåbentligt sit første kuld i uge 8 i februar 2024. Jeg håber at hun klare opgaven som mor lige så flot som alt andet jeg har set hende løse.
Power startede også en virkelig flot sæson. Bestod brugspøven i feb, bestod Debutant prøven med Excellent i April, blev WT1 i beginner Workingtest i Herning, Startede Beginner Test og opnåede et Excellent i juni og blev igen WT1 på beginnder Working Test i August. Unghundemesterskabet kom vi ikke langt på – vi forlod mesterskabet på post 3, der blev opgaven for svær for ham. Men en super fin sæson, hvor han er klar til at starte 2024 med at rykke til Novice klassen. Jagtsæsonen har han også fået lov at deltage en lille smule på men, mest har han siddet og kigget og fået udvalgte fugle som apporteringsopgaver. Han er en drøm at følges med og jeg knus elsker den hund.
Canvas har jeg også trænet og ført i 2023. Målet med ham var at få et Excellent på Novice Field Trial og måske snuse lidt til Mocktrail. Den lille røde bandit var max sej på Mocktrail og kvitterede med at opnå Excellent og blive 3. vinder hele 2 gange – mega sejt! Vi måtte tage et par tilløb på Novice Field Trial inden det lykkedes ham at opnå det eftertragtede Excellent, men det lykkedes og vi var super glade. Nu træner vi videre mod Open og det betyder at den står på Mocktrails i 2024 og forhåbentlig en Fieldtrial eller to i efteråret.
Mine skønne hvalpekøbere har opnået et væld af præmieringer i 2023. Jeg tør nærmeste ikke at nævne nogen af frygt for at glemme nogen – men jeg gør det alligevel og håber på tilgivelse, for jeg bommer helt sikkert! Jeg starter lidt i det norske for jeg er så imponeret af de dygtige nordmænd. Heidi og Frosty opnåede 1. pr. i åbenklasse, Linn og Peggy opnåede 1. pr. i åbenklasse, Ellen og Pyro opnåede 1.pr. i åbenklasse, Vibeke og V opnåede 1.pr. i åbenklasse, Hans Peter og Mento opnåede 1. pr. i åbenklasse og Frank og Audi opnåede ikke bare 1.pr. i åbenklasse men de tog også den første 1. pr. hjem i Eliteklasse.
Irene og Ifrah, Nina og Timo tog ligeledes deres første 1.pr. hjem i Eliteklassen – så super flot og jeg er så himle stolt af jer alle – af hjertet tak for jer!
I DK åbnede Ann-Mari og Frida ballet med at vinde Working Test i Novice – og hun satte bare 2 point til på hele dagen – så det var overbevisende flot. Herefter bestod de apporteringsprøven i RJK, fik udmærkelse på Åbenklasse Test i RJK og bestod Debutant prøven i DRK. Anne-Grete og Tasty bestod 2 x Open WT begge gange med fine point – Sejt AG!
Per & Vitus, Mette & Vega, Mette & Aviaaja, Karl Kristian & Coco, Andreas & Cooper har alle bestået Debutant prøven med Excellent – Mega sejt og kæmpe tillykke til jer!
Helle & Sky bestod Beginner Test med Excellent – og så tillod Sky sig at gå i løbetid så de ikke kom på WT, sådan er det med de tæver 🙂
Jeanette og Happy bestod jægerforbundets Apporteringsprøve – tillykke!
Mette og Aviaaja har haft et forrygende år. De er startet på Debutant Test, Beginner Test og Novice Cold Game. Alle 3 prøver bestået med Excellent – mega sejt Mette kæmpe tillykke!
Jonny og Prima har opnået en flot 1. pr. på DRK Vildt spor i Championatsklassen og Jan & Frida på Bornholm opnåede en flot 1.pr. på 400m/3 timers schweiss spor. Fantastisk at de to drenge holder fanen højt i sporverden, så der kommer lidt resultater ind der også – tak for det!
Kurt og Focus har også haft nogle virkelig flotte placeringer i Eliteklassen i DCH – det er blevet både til 1. plads og 2. plads – kæmpe tillykke Kurt!
Rikke og Asti har i år opnået den nationale titel Rally Begynder Mester – så nu hedder Asti RBM Brown Hunt’s Asti – mega sejt og kæmpe Tillykke Rikke!
I Østrig har Martina og Finnis startet på Open WT og bestået – jeg tror nok 2 gange og så har hun startet Navyson i beginner WT og bestået og blev WT1 – kæmpe tillykke!
Nu tror jeg at jeg har været hele vejen rundt og håber virkelig ikke at jeg har glemt nogen 🙂
2024 byder på masser af gode oplevelser med hundene. Vi er blevet beriget med endnu 2 unghunde i 2023 så de to Brick og Maybe skal ud og vise poterne frem og det skal Power, Smilla, Canvas og Fawn også så jeg har travlt så jeg løber nu – håber vi ses derude til verdens bedste og sværeste hobby, men det skal jo ikke være let for så vil alle jo kunne gøre det 🙂
Smilla er parret!
Smilla startede løbetid 12. december. I dagene op til at hun begyndte at bløde, var drengene noget interesseret i hende, så jeg tror hun har startet løbet lidt før men uden at bløde – altså lidt hvid løbetid, som det kaldes. Da vi bøvlede lidt med at parre hende sidst – eller rettere hun ville frygtelig gerne parres, men hver gang Canvas trængte ind i hende, så skreg hun. Derfor lavede jeg en aftale med min dyrlæge om lige at få en kikkert i hende og se om alt var ok indvendigt og der ikke var en streng eller lomme, som det nogen gange ses hos tæverne.
Den 20. december tog vi til dyrlægen og fik lavet en kikkert undersøgelse og et skede skrab. Smilla var på dag 9 af løbetiden (blødningstiden) så jeg regnede bestemt med at vi var i god tid. Men skrabet så rigtig fint ud – så vi besluttede at lave en progesteron, som så viste sig at være 11.2 ng. Så vi drog hjem fra dyrlægen for at parre. Det skulle så vise sig at Smilla ikke ville lade sig parre. Hun lod Canvas slikke og dutte men ikke mere. Sener på eftermiddagen skulle jeg bytte rundt på nogle hunde så Smilla kom i hundegård og Indy stod ved siden af og ham syntes hun var lækker. Altså nej!
Så tog vi Canvas ud igen og tænkte at nu var hun nok helt klar – men nej hun ville gerne ind til Indy. Jeg besluttede at Insiminerer i stedet for at stresse for meget rundt med Smilla som tydeligvis ligner sin farmor Brown Hunt’s Pasta – som slet ikke ville lade sig parre af vores egne hanner men kun af hanner ude i byen. Håber ikke Smilla slægter hende på hvad det angår men nu må vi se.
Canvas var tilgengæld let at tappe og insimineringen gik super fint og vi har gentaget det i dag for at være helt sikker.
Så nu starter den lange vente tid hvor vi skal gå og kigge på hende og se om vi kan spotte drægtigheds tegn 🙂
Fawn er også gået i løbetid – det gjorde hun 17. december – 5 dage efter Smilla så vi skal have to tætte kuld. Det har vi prøvet før og vi glæder os. Forventer parring af Fawn ca. den 29. december om alt går vel.
Resultater!
Der er ikke noget skønnere end når ens hvalpekøbere opnår et fint resultat på en prøve. For mig er det faktisk ikke vigtigt hvilken prøve bare I har haft det sjovt og er super tilfredse med jeres opnåede resultat. Personligt kan jeg ikke arbejde og træne mine hunde uden at have et prøve mål for øje. Det er faktisk en stor begrænsning hos mig – men jeg prøver at blive bedre til at træne for sjov så jeg lægger mindre press på hundene 🙂
Omvendt er det en god motivations faktor at der ligger en prøve og vinker forude – det holder mig igang og jeg får trænet flittigt.
I Oktober har flere af de unge hunde været afsted og med super flotte resultater:
Mette og Brown Hunt’s Aviaaja (Salemasky Skimmer – Brown Hunt’s Ketchup) har opnået Excellent på Novice Coldgame – Tillykke
Jannie og Brown Hunt’s Bling (FTW Labdom Nuthatch – Brown Hunt’s DuDer) har Bestået Brugsprøven – Tillykke
Jan og Brown Hunt’s By Frida (FTW Labdom Nuthatch – Brown Hunt’s DuDer) har opnået en flot 1. pr. på 400m/3 timers Schweiss spor – Tillykke
Eva og Brown Hunt’s Nelly (Mochnos Friend Chandler Bing – Brown Hunt’s Punktum) har Bestået og placeret 4. vinder på WT i Novice – Tillykke
Mette og Brown Hunt’s Vega (Brown Hunt’s Tony – Brown Hunt’s Fawn) har opnået Excellent på Debutant Test og sluttede som Bedste Hund af 23 hunde – Tillykke.
HansPetter og Brown Hunt’s Mento (NOJCH Castlemans Syrian – SEVCH DKSCH(V) Brown Hunt’s Ketchup) Bestod WT i Novice og sluttede som Vinder – Tillykke
Irene og Brown Hunt’s Ifrah (DKJCH DKFTCH Seahill High Wind Taff Ninja – Brown Hunt’s DuDer) blev 2. vinder ved Norsk Klub Mesterskab i Eliteklasse – Tillykke
Jeg håber ikke at jeg har glemt nogen – så må I punke mig for jeg har så svært ved at holde styr på jer alle og jeg glæder mig meget på jeres vegne så please send mig resultater og gerne med et billede og helst ikke bare af et scorekort – gerne af jer og hunden 🙂
Novice Fieldtrial
Dybest set alle de hunde vi har ejet har været ført på Åben A eller Novice Field Trial, som det hedder i dag. For os har der været 2 formål med at føre hundene på denne prøve. Det ene formål er avlsmæssigt. Jeg syntes at hvis man har en hund, der som minimum kan opnå 2.pr. /Very Good på Novice Field Trial så har man en god jagthund. Ikke bare fordi jeg selv syntes at den er fin at gå på jagt med – men der er andre der har vurderet hunden egnet som jagthund. For at blive egnet som jagthund – så skal hunden kunne jage både selvstændigt og i samarbejde med mig. Det betyder at den skal kunne modtage den træning, der skal til og den skal vise sig samarbejdsvillig. Jeg er fuldt ud klar over at det også kræver noget af mig som handler, men uanset hvor dygtig man er – så skal hunden vise samarbejdsevner og lysten til at lærer og for alt i verden ikke blot at jage for sig selv.
Den del vil jeg gerne have som et kriterie for mit avlsmateriale.
Den anden grund til at jeg fører vores hunde på Novice Fieldtrial, er at jeg gerne vil deltage på Open Field Trial. Som er en ren konkurrence, modsat Novice som er en kvalitetsbedømmelse. Det er mega spændende at konkurrere på dette niveau og absolut det sværest i hele verden hvis du spørger mig. Der er sikkert nogen der har vundet guld til OL i stangspring – men undskyld mig! Det er teknik, en stang, fysisk træning, mod og vilje og en god sponsor.
Det vi arbejder med er levende væsner. De har gode dage og dårlige dage. De kræver virkelig meget træning hundene og derudover kræver det at du på selve dagen, er på toppen og koncentreret, at hunden præsterer max., du har det fornødne held med at få gode fugle og her mener jeg ikke dem der kan hentes af alle, men de fugle der kræver noget af hunden, så den får vist at den kan shine. Derudover kræver det dygtige og fair dommere, som ønsker at se hundene shine og derfor bringer dig og hunden i position, hvor I kan shine. Dommere som kan læse terræn og situationen og tør handle hurtigt og effektivt og som giver dig hjælp, når hunden er ude af syne, så du kan handle på dommerens anvisninger og det er ikke let. Du skal også være heldig med skytterne at de er gode til at skyde, så der kommer fugle i spil. Så er der vejret, vegetationen i skal arbejde i og vinden der skal tages højde for. Rigtig mange ting som du INGEN indflydelse har på. Men den dag du rammer det hele så hårdt at du står vinderplaceret eller måske ligefrem som vinder – uhhh der vil du ikke bytte med en OL guldmedalje!
Tilbage til Novice Field Trial – som er en kvalitetsbedømmelse, hvor du kan få Excellent, Very Good eller Good, hvis du er det der kaldes præmieret på dagen. I gamle dage var det 1., 2. og 3. præmie. Er du ikke præmieret, så får du NC (Not Classified) eller hvis hunden laver en Diskvalificerende fejl – et D. Men modsat Open Field Trial så er det ikke en konkurrence, så der er flere der kan få Excellent på dagen.
Jeg startede mit opdræt i 1995 og i 1999 var jeg på min første Åben A/Novice Fieldtrial. Det var med min tæve Brown Hunt’s Bissede Bijou af ejet opdræt og af udstillingslinje. Jeg husker at det var i Brande og vi startede med et andedrev. Hunden ved siden af mig knaldede på en and efter kort tid og det resulterede i at min hund også tog et spring frem og så af sig selv returnerede til mig fordi hun åbenbart kom i tanke om at det ikke havde noget med hende at gøre. Det betragtede dommeren som den gang var Bent Nielsen, som uro og han nævnte at han havde bemærket det. Herefter gik vi en lille walk up på agerhøns med stående hund foran os – lidt som vi ser det i dag på prøverne i Skærbæk og Bramming. Vi sluttede med et nyt andedrev. Vi hentede 9 fugle fordelt på 3 dirigering og 3 markeringer og 3 fugle på søg efter såten var blæst af. Trods vores uheldige start gik Bijou og jeg til en 1. pr. – det var jeg mægtig stolt af. Det var min første A-prøve og eneste jeg gik med Bijou for jeg sporede egentlig mest med hende.
Der er løbet utrolig meget vand i åen siden da. Jagterne er ikke forandret meget – men tilgangen til Novice er i min verden blevet noget skæv. Jeg tror at “nogen” har glemt at denne prøve er for alle medlemmer af klubben der har bestået en Novice Cold game eller Mocktrail. Ikke KUN for dem der har ambitioner om Open Fieldtrial. Der er stadig nogen der har en ambition om Novice Fieldtrial og ingen ambition om Open Fieldtrial. Nogen bruger Novice Field Trial som et avlsmål, som jeg bl.a. gør for nogle af vores hunde. Andre har en udstillingshund, som de jagter titlen DKCH(J) og derfor stiller på Novice Field Trial.
Det syntes jeg stort set er blevet umuligt for disse mennesker, over de seneste 3 år. Der stilles SÅ store krav til hunden og hundeførerens evner i disciplinen dirigering og kontrol på hunden under skydningen. Der stilles krav om at hunden skal kunne sidde ganske tæt på en linje, ganske tæt på skytterne, mens der skydes 15- 25 fugle, som falder tæt ved hundene, bag ved hundene og foran hundene. Ofte sættes hundene i situationer som vi aldrig ville bringe dem i på en almindelig jagt eller en opsamling.
Personligt ville jeg aldrig stille mig så tæt på skytterne på en opsamling, som vi ofte placeres på Novice prøverne. Og eftersom langt de fleste dommere ikke sender under skydningen, af grunde der for mig er uvisse – så kan vi lige så godt stå med afstand til skytterne, for fuglene bruges alligevel til fortrinsvis dirigering efterfølgende.
Hvis Novice Fieldtrial er en trampe jagt – så stikker det da fuldstændigt af. Her forlanges dybest set det samme som på en Open Fieldtrial og præmierings systemet udnyttes slet ikke. En virkelig sørgelig udvikling i vores ellers fantastiske klub. Jeg tror stort set at jeg har talt med alle der gider at lytte til mig om dette problem og uanset hvem så skubbes “bolden” videre! Ingen vil rigtig forholde sig til dette og de fleste syntes nok at det er mig der er en irriterende dårlig taber. Det er jeg måske også men jeg har været med i denne klub så længe at jeg godt kan se forskel på gul og grøn.
Alting var jo bedre i de gode gamle dage….. 🙂
Nej, men jeg savner de dommere som turde at sende hundene under skydningen på drevjagterne og skulle de skyde en fugl ned i nærheden af hunden på dens vej til den tiltænkte fugl – så tilgiv hunden at den tager den og bare send den igen. Jeg savner også de dommere, som sendte hunden til et område, hvor der var skudt et par fugle og som bare ville have en af dem og ikke den længst til højre – når de nærmest ligger i en cirkel med en diameter på 15m. Jeg savner at vi bliver afprøvet i markeringsarbejde. Jeg savner at vi bliver afprøvet i at afsøge et område for en formodet fugl. Fordi det er jagtrealistisk, jagt relevant og derfor relevant for alle jægere med en retriever. Det er de færreste jægere, der venter med at apporterer alle fuglene og efter såten starter et større dirigerings cirkus.
Nu har jeg fortalt om Bijou som startede på sin første Åben A og opnåede en 1. pr. og jeg kan vidst godt tillade mig at sige at Bent Nielsen ikke var en af de dommere som forærede noget væk han var skrap. Den gang var jeg ikke ret dygtig til at træne markprøve træning. Det syntes jeg faktisk jeg er i dag. Jeg har hunde af jagtlinjer som har bedre forudsætninger for at løse opgaven end Bijou havde. Alligevel var jeg afsted 3 gange før mit Excellent kom i hus på den ene af mine hunde sidste år. I år har jeg en hund, der skal afsted for fjerde gang og fortsat ikke har fået sit Excellent. Det er virkelig dyrt. Ikke kun i træningstimer, kørsel og penge – men i frustration. Frustration fordi jeg ikke formår at træne ham til at blive sat i så tåbelige situationer, som han er blevet sat i. Frustration over ikke at blive taget alvorlig. Frustration over at jeg er ved at opgive det som jeg elsker, fordi jeg ikke længere orker at blive frustreret.
Men i lørdags startede jeg alligevel Smilla på Novice Fieldtrial. Det var hendes første start og tænk jer vi kom ud med et Excellent. Hvilken befrielse at opleve en dommer med fornemmelse for hvilken klasse hun dømte og med forståelse for det niveau hundene havde. På denne prøve var der 2 dommere og 2 hold hunde. Det sjove var at flere af deltagerne har jeg fulgtes med i år på Beginner Test og Novice Coldgame og nu mødtes vi så på Novice Fieldtrial. Vi fulgte hinanden og ærgerede os på hinandens vegne, hvis nogen måtte forlade prøven i utide. Vi glædede os på hinandens vegne når vi så en fugl blive hentet i fin stil.
Det var en prøve med meget stort pres på hundene, primært fordi vi oftest stod ALT for tæt på skytterne. Jeg tror aldrig jeg har set min hund så stresset, som i anden og tredje såt. Hun pustede og gabte og skiftevis rejste sig og satte sig igen i løbet af såten. Ikke så det så forstyrrende ud – men hun kæmpede en kamp indeni min lille hund. I købet af anden såt var presset så hårdt på hende at hun bakkede en lille smule – noget jeg klart tog som et signal på at hun havde virkelig svært ved at være i det inferno af skud og fugle der faldt. Alligevel blev hun ved min side og lod sig sende i bestemte retninger trods det, at der nyeligt var faldet fugle i andre retninger. Jeg var SÅ mega stolt af hende. Men også ærgerlig over at hundene skal udsættes for dette pres.
Jeg tror ikke at det var dommerens intention at vi skulle stå så tæt på skytterne, for vi startede med at blive placeret i noget større afstand. Men assistenterne på prøven anbefalede dommeren at stille sig et andet sted. Ofte kender dommerne ikke stedet og ved ikke hvor fuglene typiske vil falde – så derfor er de nødtil at have tillid til assistenterne – men søde assistenter…… Ville I selv stille jeg så tæt på skytterne, hvis I skulle apportere for dem? Største delen af fuglene falder for tæt på os så de ikke giver værdi at apporterer, men kun tjener til at stresse hundene unødigt.
Jeg savner dig, jeg vil ha’ dig tilbage,
Ligesom i de gamle dage hvor en spa’e var en s. YO!
Jeg vil ha’ dig tilbage,
Ligesom i de gamle dage hvor en fri fugl var fri,
Og hvor man mente hvad man sae’.
Åben A – Novice Field Trial – kom tilbage!
Baby Maybe
Der er kommet et nyt lille vidunder til flokken. Hun er datter af Punktum og Labdom Poachard, hun er sort og lyder navnet Brown Hunt’s Maybe og lige nu kalder vi hende for Baby Maybe selvom hun er virkelig fræk 🙂
En helt særlig dag!
Igår deltog jeg med Smilla og Power på Working Test i Haderslev. Normalt har jeg aldrig 2 hunde med på prøve samtidigt – fordi mit hoved simpelthen ikke kan rumme det – og fordi at der ikke tages hensyn i planlægningen til dobbeltfører så afhensyn til mig selv og mine hunde så starter jeg kun 2 hunde hvis prøven er tilrettelagt så hver klasse køre for sig. Jeg huskede det som om at prøven i sydjylland her i august var en af de prøver der kørte klasserne for sig – det viste sig at det var det ikke – piv.
Om morgenen tænkte jeg nå men så kan jeg bare køre Power igennem første og så haste rundt med Smilla bagefter, hvilket der vidste sig at have været tid nok til – men det ville prøveledelsen ikke have, vi der var dobbelt fører vi skulle have begge hunde med ud på prøven. Jeg tænkte lidt over om jeg skulle trække Smilla og kun gå med Power…. bum bum bum! Besluttede så at prøve at tage dem begge med ud til første post.
Jeg er sikker på at der er tænkt mange tanker over planlægningen af prøven men det fungerede ikke rigtig på dagen desværre. Jeg startede på post 2 hvor jeg skulle op med Smilla i Novice – men ikke med Power i beginner – han skulle slutte på denne post hmm lidt mystisk men sådan var det planlagt. Jeg efterlod Power på ventelinjen bundet til et træ og gik ind med Smilla. Det var et retningsbestemt søg og jeg må sige at jeg kom til kort på den opgave….. Smilla gik direkte til området i en fin linje – men fuck….. så havde jeg ikke en kommando for at starte et stort søg ude i området – så jeg endte med at broderer rundt for at bringe de 2 dummy’er og det så sgu noget omstændigt ud – så Birgitte dømte helt korrekt med 14 point.
Vel ude på ventelinjen sad fineste Power helt roligt og ventede. Det er en situation han ikke har prøvet før – at jeg forlader ham i et fremmed miljø omgivet af hunde og mennesker – men han var helt rolig og afslappet da jeg returnerede. Den hund imponerer mig hver eneste dag 🙂
Besluttede så at tage begge hunde med videre og på post 3 skulle begge hunde i ilden. Power først, på en fed opgave hvor skytten først skyder ude i terrænet til en busk og bevæger sig så lidt væk fra busken og råber hare, samme øvelse som vi kender fra debutant prøven. Power blev sendt på linjen ud og gik afsted i højfart og fortsatte forbi området, så jeg blæste stop og han snurrede øjeblikkeligt – fedt! Kigger kort på mig som giver områdefløjt og en hånd til højre og det sker synkront med at han får fært af dummy’en så det så smart ud 🙂 Vel hjemme med den blev der skudt endnu et skud og kastet en markering længere over til venstre for os – også den plukkede han rent. Hans afleveringer var dagen igennem virkelig fine og dem har vi poleret på, da han har haft lidt tendens til at løbe forbi mig 🙂
Vel ude på ventelinjen var Smilla ikke helt så cool som Power og jeg kunne se at hun stressede lidt over situationen, men hun faldt hurtigt ned igen. Men vi skal øve at sidde bundet og bare slappe af – Norskerne er fantastisk dygtige til præcis dette og det må vi lærer os. Smilla fik på denne post en lidt tricky dobbelt markering – med en vinkel på 10 grader og den bøvlede vi lidt med. Men det var en fin opgave som virkelig udfordrede mange af hundene på dagen – vi kom derfra med 12 point og det var skisme heller ikke mere værd det vi der præsterede 🙂
Post 4 Vores top post hvor begge hundene scorede et 20 tal. Power fik en enkelt markering på vand ud gennem sig og Smilla skulle på denne post lave en dirigering over vand og det gjorde hun virkelig fint. Wuu huu!
Post 5 var en trampe post og jeg bare ELSKER at gå tramp hvilket afspejler sig i mine hunde, som også er gode til det ha ha! Begge hunde løste opgaverne rigtig fint og jeg var super tilfreds med 20 point til Power og 20 & 17 point til Smilla.
Post 1 var igen lidt vandarbejde. En enkelt markering i begge klasser – igen en del siv der skulle forceres – inden en god svømme tur ud på blankt vand. Igen løste begge hunde opgaven super fint og scorede 20 og 19 point, Fedt!
Så var Smilla færdig og Power manglede post 2 som lå længst væk – så vi begav os ud i terrænet og nåede frem til posten – gys og bananer – her sad 32 mennesker og ventede og nogle havde allerede siddet der 1 time. Jeg besluttede at gå i bilen med Smilla & Power, så de fik en lille pause og jeg kunne lufte Brick og spise min frokost. Jeg havde virkelig også brug for et lille brake. På vejen mødte jer sødeste Ragner – den sødeste 5 årige dreng jeg kender – han er ganske særlig og har en stor plads i mit hjerte og helt sikkert også i mange andres <3
Vi fik en god sludder om alverdens ting og han viste mig vej ned til min bil – for Ragner kan alt og har styr på alt – så da jeg blev i tvivl om vejen så var Ragner totalt klar i spyttet 🙂 fantastisk! Vi spiste en flødebolle sammen og så fik han øje på sin mor og så måtte jeg vige pladsen ha ha men tak for dig Ragner – du er min personlige stjerne 🙂
Efter pausen – sneg jeg mig til at køre ud til posten – det er ikke noget jeg normalt gør men jeg var bare mega slidt. Nåede ud på posten og der var 3 hunde før mig og så kunne jeg lukke og slukke med et lille drev hvor der bliver skudt og kastet 2 dummy’er og så er der udlagt 2 ekstra dummy’er. Power sad helt roligt på sin mås mens drevet kørte og herefter hentede han utrolig let og smidigt de to dummy’er han skulle under bedømmelsen og da vi var sidste ekvipage fik vi lov at hente de 2 øvrige dummy’er også og det fiksede Power drengen også – nøj hvor føler jeg mig heldig når jeg får lov at følges med ham – Power my Power!
Det er ikke hver dag at jeg oplever en hund der får 5 x 20 point på en WT – jeg har faktisk kun prøvet det 1 gang før og det var med DuDer og i Novice – men Power gjorde det i dag på Beginner 🙂
Det er hans anden WT og han har vundet dem begge – fantastisk at eje så fin en hund som ham 🙂
Tak for en rigtig fin prøve med virkelig fine opgaver – at logistikken kiksede lidt – det sker desværre og efterfølgende var point optællingen virkelig langtrukken så vi endte med at køre fra området kl. 17.30 og jeg var hjemme på matriklen kl. 19.00 – det var en lang dag!
Power vandt et virkelig lækkert Paikka tørredækken model 2Go, som jeg syntes er det bedste af dæknerne – sælger dem også i Dummyshoppen og elsker det tørredækken. Gilpa havde sponseret foder til alle vinder placerede så både Smilla og Power fik en sæk foder med hjem – tusinde tak Erik og Lena Aalund.
Workshop med Rita Kokeny
I Weekenden den 15. og 16. juli havde vi traditionen tro en træningsweekend med Rita Kokeny. Det er altid en virkelig hyggelig weekend og vi nyder at se så mange af vores hvalpekøbere på dette Brown Hunt træf om sommeren. Rita er super dygtig til at arbejde med relationen mellem hund og fører og til at lave nogle fine opgaver som hun bygger videre på hen over weekenden.
I år havde vi et hold helt unge hunde om formiddagen og om eftermiddagen var det hunde på vej i Novice. Det var 2 rigtig fine og homogene grupper og stemningen var super fin. Jeg nyder at se både Brown Hunt’erne men også 2- generation som både Marlene og Jeanette havde med af eget opdræt. Det er altid sjovt at se udviklingen på hundene.
Tak til jer alle og ikke mindst til Rita for en fin weekend.
Alle hvalpene er solgt!
Lidt træls nat fordi vi mistede en hanhvalp. Så nu tæller kuldet 8 hvalpe, 5 drenge og 3 piger. Så nu håber vi at de vil leve livet i fulde drag og glæde 8 skønne mennesker der har lagt bestilling på dette skønne kuld.
Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til at arbejde med Maybe og se hvad hun er for en størrelse og ikke mindst hvilken en af tæverne der er Maybe.
Som altid så tager vi hvalpene ud når de er 6 uger gamle så indtil da går vi alle i spænding og kigger på hver og en og tænker – mon det bliver min <3 For mit vedkommende vælger jeg hvalp som jeg plejer – jeg hejser dyret op på et bord og kigger på hvor godt den er skruet sammen 🙂 mest fordi jeg ved at hvis jeg tror på kombinationen af han og tæve – så former jeg hvalpen til det som jeg elsker – så for mig er det mest vigtigt at den er godt konstrueret i forhold til avl. Så det er ikke udstillings konstruktion jeg kigger på, men holdbarhed i krop og sjæl, for at få den hvalp der vil blive en lige så fin avlstæve som sin mor.
Mange af jer andre har bedt mig om at tage jeres hvalp ud til jer. Det er et stort ansvar og jeg skal gøre mig aller bedste. Som opdrætter er ens fornemmeste opgave at lave det bedste match mellem hvalp og hvalpekøber. Det er ikke altid at det går til held men oftest gør det heldigvis. Jeg er hvalpens ambassadør og derfor vil jeg altid forsøge at matche så godt som muligt. Jeg har pligt til at sørge for at mine guldklumper får det bedste hjem og bliver elsket højt.
Nu venter jeg spændt på at høre hvilket navn i vælger til jeres hvalp – nogle har allerede valgt så Martha, Mr. Bobby, Maybe, Mason og Mojo er reserveret.
Hvis I mangler ideer – så kunne det jo være Mighty, Mono, Misty, Milton, Melbourn, Milo, Mexx, Mandy, Miles, Monty eller noget helt andet skørt som Mynte, Müsli, Makron eller måske Mirakel 🙂
Endelig kom der hvalpe!
Mandag den 10. juli 2023 – fødte Punktum 11 hvalpe hvoraf de 9 var levende. Der kom 6 hanhvalpe og 3 tæve hvalpe alle sorte, vi har 2 hanhvalpe der endnu ikke er reserveret, de resterende hvalpe er solgt. Både Punktum og hvalpene har det strålende, så vi nyder at der er ro i hvalpe bassinet og nyder den søde knirken af mætte og tilfredse hvalpe.
Hvalpene er efter DKFTCH Labdom Poachard, som nu er en ældre herre på 11 år, som vi har kendt i nogen tid – han er en kompakt og kraftfuld hanhund som vi tidligere har lavet et kuld med på Punktums Mor Brown Hunt’s ZigZag. Et skønt kuld der opnåede mange fine resultater både på markprøve – hvor Andreas Artman’s fine hanhund Brown Hunt’s Cenzo blev Test Mester blot 3 år gammel og iøvrigt også var nr. 2 på Unghundemesterskabet. Der udover er der Brown Hunt’s Carla og Brown Hunt’s Citrus der begge har opnået en 1. pr. på Åben A i DRK (Novice Fieldtrial), samt flere fine DCH resultater til Brown Hunt’s Cougar.
Så det er en kombination af fine arbejdshunde, der gerne går forrest – og jeg glæder mig til at arbejde med Maybe, som bliver her på matriklen.
Kuldet er et M-kuld, så de af jer der har bestilt hvalpe kan lægge hovedet i blød og finde et navn med M. Følgende navne er reserveret Martha, Maybe, Mason, Mojo.