Dybest set alle de hunde vi har ejet har været ført på Åben A eller Novice Field Trial, som det hedder i dag. For os har der været 2 formål med at føre hundene på denne prøve. Det ene formål er avlsmæssigt. Jeg syntes at hvis man har en hund, der som minimum kan opnå 2.pr. /Very Good på Novice Field Trial så har man en god jagthund. Ikke bare fordi jeg selv syntes at den er fin at gå på jagt med – men der er andre der har vurderet hunden egnet som jagthund. For at blive egnet som jagthund – så skal hunden kunne jage både selvstændigt og i samarbejde med mig. Det betyder at den skal kunne modtage den træning, der skal til og den skal vise sig samarbejdsvillig. Jeg er fuldt ud klar over at det også kræver noget af mig som handler, men uanset hvor dygtig man er – så skal hunden vise samarbejdsevner og lysten til at lærer og for alt i verden ikke blot at jage for sig selv.

Den del vil jeg gerne have som et kriterie for mit avlsmateriale.

Den anden grund til at jeg fører vores hunde på Novice Fieldtrial, er at jeg gerne vil deltage på Open Field Trial. Som er en ren konkurrence, modsat Novice som er en kvalitetsbedømmelse. Det er mega spændende at konkurrere på dette niveau og absolut det sværest i hele verden hvis du spørger mig. Der er sikkert nogen der har vundet guld til OL i stangspring – men undskyld mig! Det er teknik, en stang, fysisk træning, mod og vilje og en god sponsor.

Det vi arbejder med er levende væsner. De har gode dage og dårlige dage. De kræver virkelig meget træning hundene og derudover kræver det at du på selve dagen, er på toppen og koncentreret, at hunden præsterer max., du har det fornødne held med at få gode fugle og her mener jeg ikke dem der kan hentes af alle, men de fugle der kræver noget af hunden, så den får vist at den kan shine. Derudover kræver det dygtige og fair dommere, som ønsker at se hundene shine og derfor bringer dig og hunden i position, hvor I kan shine. Dommere som kan læse terræn og situationen og tør handle hurtigt og effektivt og som giver dig hjælp, når hunden er ude af syne, så du kan handle på dommerens anvisninger og det er ikke let. Du skal også være heldig med skytterne at de er gode til at skyde, så der kommer fugle i spil. Så er der vejret, vegetationen i skal arbejde i og vinden der skal tages højde for. Rigtig mange ting som du INGEN indflydelse har på. Men den dag du rammer det hele så hårdt at du står vinderplaceret eller måske ligefrem som vinder – uhhh der vil du ikke bytte med en OL guldmedalje!

Tilbage til Novice Field Trial – som er en kvalitetsbedømmelse, hvor du kan få Excellent, Very Good eller Good, hvis du er det der kaldes præmieret på dagen. I gamle dage var det 1., 2. og 3. præmie. Er du ikke præmieret, så får du NC (Not Classified) eller hvis hunden laver en Diskvalificerende fejl – et D. Men modsat Open Field Trial så er det ikke en konkurrence, så der er flere der kan få Excellent på dagen.

Jeg startede mit opdræt i 1995 og i 1999 var jeg på min første Åben A/Novice Fieldtrial. Det var med min tæve Brown Hunt’s Bissede Bijou af ejet opdræt og af udstillingslinje. Jeg husker at det var i Brande og vi startede med et andedrev. Hunden ved siden af mig knaldede på en and efter kort tid og det resulterede i at min hund også tog et spring frem og så af sig selv returnerede til mig fordi hun åbenbart kom i tanke om at det ikke havde noget med hende at gøre. Det betragtede dommeren som den gang var Bent Nielsen, som uro og han nævnte at han havde bemærket det. Herefter gik vi en lille walk up på agerhøns med stående hund foran os – lidt som vi ser det i dag på prøverne i Skærbæk og Bramming. Vi sluttede med et nyt andedrev. Vi hentede 9 fugle fordelt på 3 dirigering og 3 markeringer og 3 fugle på søg efter såten var blæst af. Trods vores uheldige start gik Bijou og jeg til en 1. pr. – det var jeg mægtig stolt af. Det var min første A-prøve og eneste jeg gik med Bijou for jeg sporede egentlig mest med hende.

Der er løbet utrolig meget vand i åen siden da. Jagterne er ikke forandret meget – men tilgangen til Novice er i min verden blevet noget skæv. Jeg tror at “nogen” har glemt at denne prøve er for alle medlemmer af klubben der har bestået en Novice Cold game eller Mocktrail. Ikke KUN for dem der har ambitioner om Open Fieldtrial. Der er stadig nogen der har en ambition om Novice Fieldtrial og ingen ambition om Open Fieldtrial. Nogen bruger Novice Field Trial som et avlsmål, som jeg bl.a. gør for nogle af vores hunde. Andre har en udstillingshund, som de jagter titlen DKCH(J) og derfor stiller på Novice Field Trial.

Det syntes jeg stort set er blevet umuligt for disse mennesker, over de seneste 3 år. Der stilles SÅ store krav til hunden og hundeførerens evner i disciplinen dirigering og kontrol på hunden under skydningen. Der stilles krav om at hunden skal kunne sidde ganske tæt på en linje, ganske tæt på skytterne, mens der skydes 15- 25 fugle, som falder tæt ved hundene, bag ved hundene og foran hundene. Ofte sættes hundene i situationer som vi aldrig ville bringe dem i på en almindelig jagt eller en opsamling.

Personligt ville jeg aldrig stille mig så tæt på skytterne på en opsamling, som vi ofte placeres på Novice prøverne. Og eftersom langt de fleste dommere ikke sender under skydningen, af grunde der for mig er uvisse – så kan vi lige så godt stå med afstand til skytterne, for fuglene bruges alligevel til fortrinsvis dirigering efterfølgende.

Hvis Novice Fieldtrial er en trampe jagt – så stikker det da fuldstændigt af. Her forlanges dybest set det samme som på en Open Fieldtrial og præmierings systemet udnyttes slet ikke. En virkelig sørgelig udvikling i vores ellers fantastiske klub. Jeg tror stort set at jeg har talt med alle der gider at lytte til mig om dette problem og uanset hvem så skubbes “bolden” videre! Ingen vil rigtig forholde sig til dette og de fleste syntes nok at det er mig der er en irriterende dårlig taber. Det er jeg måske også men jeg har været med i denne klub så længe at jeg godt kan se forskel på gul og grøn.

Alting var jo bedre i de gode gamle dage….. 🙂
Nej, men jeg savner de dommere som turde at sende hundene under skydningen på drevjagterne og skulle de skyde en fugl ned i nærheden af hunden på dens vej til den tiltænkte fugl – så tilgiv hunden at den tager den og bare send den igen. Jeg savner også de dommere, som sendte hunden til et område, hvor der var skudt et par fugle og som bare ville have en af dem og ikke den længst til højre – når de nærmest ligger i en cirkel med en diameter på 15m. Jeg savner at vi bliver afprøvet i markeringsarbejde. Jeg savner at vi bliver afprøvet i at afsøge et område for en formodet fugl. Fordi det er jagtrealistisk, jagt relevant og derfor relevant for alle jægere med en retriever. Det er de færreste jægere, der venter med at apporterer alle fuglene og efter såten starter et større dirigerings cirkus.

Nu har jeg fortalt om Bijou som startede på sin første Åben A og opnåede en 1. pr. og jeg kan vidst godt tillade mig at sige at Bent Nielsen ikke var en af de dommere som forærede noget væk han var skrap. Den gang var jeg ikke ret dygtig til at træne markprøve træning. Det syntes jeg faktisk jeg er i dag. Jeg har hunde af jagtlinjer som har bedre forudsætninger for at løse opgaven end Bijou havde. Alligevel var jeg afsted 3 gange før mit Excellent kom i hus på den ene af mine hunde sidste år. I år har jeg en hund, der skal afsted for fjerde gang og fortsat ikke har fået sit Excellent. Det er virkelig dyrt. Ikke kun i træningstimer, kørsel og penge – men i frustration. Frustration fordi jeg ikke formår at træne ham til at blive sat i så tåbelige situationer, som han er blevet sat i. Frustration over ikke at blive taget alvorlig. Frustration over at jeg er ved at opgive det som jeg elsker, fordi jeg ikke længere orker at blive frustreret.

Men i lørdags startede jeg alligevel Smilla på Novice Fieldtrial. Det var hendes første start og tænk jer vi kom ud med et Excellent. Hvilken befrielse at opleve en dommer med fornemmelse for hvilken klasse hun dømte og med forståelse for det niveau hundene havde. På denne prøve var der 2 dommere og 2 hold hunde. Det sjove var at flere af deltagerne har jeg fulgtes med i år på Beginner Test og Novice Coldgame og nu mødtes vi så på Novice Fieldtrial. Vi fulgte hinanden og ærgerede os på hinandens vegne, hvis nogen måtte forlade prøven i utide. Vi glædede os på hinandens vegne når vi så en fugl blive hentet i fin stil.

Det var en prøve med meget stort pres på hundene, primært fordi vi oftest stod ALT for tæt på skytterne. Jeg tror aldrig jeg har set min hund så stresset, som i anden og tredje såt. Hun pustede og gabte og skiftevis rejste sig og satte sig igen i løbet af såten. Ikke så det så forstyrrende ud – men hun kæmpede en kamp indeni min lille hund. I købet af anden såt var presset så hårdt på hende at hun bakkede en lille smule – noget jeg klart tog som et signal på at hun havde virkelig svært ved at være i det inferno af skud og fugle der faldt. Alligevel blev hun ved min side og lod sig sende i bestemte retninger trods det, at der nyeligt var faldet fugle i andre retninger. Jeg var SÅ mega stolt af hende. Men også ærgerlig over at hundene skal udsættes for dette pres.

Jeg tror ikke at det var dommerens intention at vi skulle stå så tæt på skytterne, for vi startede med at blive placeret i noget større afstand. Men assistenterne på prøven anbefalede dommeren at stille sig et andet sted. Ofte kender dommerne ikke stedet og ved ikke hvor fuglene typiske vil falde – så derfor er de nødtil at have tillid til assistenterne – men søde assistenter…… Ville I selv stille jeg så tæt på skytterne, hvis I skulle apportere for dem? Største delen af fuglene falder for tæt på os så de ikke giver værdi at apporterer, men kun tjener til at stresse hundene unødigt.

Jeg savner dig, jeg vil ha’ dig tilbage,
Ligesom i de gamle dage hvor en spa’e var en s. YO!
Jeg vil ha’ dig tilbage,
Ligesom i de gamle dage hvor en fri fugl var fri,
Og hvor man mente hvad man sae’.

Åben A – Novice Field Trial – kom tilbage!

Igår deltog jeg med Smilla og Power på Working Test i Haderslev. Normalt har jeg aldrig 2 hunde med på prøve samtidigt – fordi mit hoved simpelthen ikke kan rumme det – og fordi at der ikke tages hensyn i planlægningen til dobbeltfører så afhensyn til mig selv og mine hunde så starter jeg kun 2 hunde hvis prøven er tilrettelagt så hver klasse køre for sig. Jeg huskede det som om at prøven i sydjylland her i august var en af de prøver der kørte klasserne for sig – det viste sig at det var det ikke – piv.
Om morgenen tænkte jeg nå men så kan jeg bare køre Power igennem første og så haste rundt med Smilla bagefter, hvilket der vidste sig at have været tid nok til – men det ville prøveledelsen ikke have, vi der var dobbelt fører vi skulle have begge hunde med ud på prøven. Jeg tænkte lidt over om jeg skulle trække Smilla og kun gå med Power…. bum bum bum! Besluttede så at prøve at tage dem begge med ud til første post.

Jeg er sikker på at der er tænkt mange tanker over planlægningen af prøven men det fungerede ikke rigtig på dagen desværre. Jeg startede på post 2 hvor jeg skulle op med Smilla i Novice – men ikke med Power i beginner – han skulle slutte på denne post hmm lidt mystisk men sådan var det planlagt. Jeg efterlod Power på ventelinjen bundet til et træ og gik ind med Smilla. Det var et retningsbestemt søg og jeg må sige at jeg kom til kort på den opgave….. Smilla gik direkte til området i en fin linje – men fuck….. så havde jeg ikke en kommando for at starte et stort søg ude i området – så jeg endte med at broderer rundt for at bringe de 2 dummy’er og det så sgu noget omstændigt ud – så Birgitte dømte helt korrekt med 14 point.

Vel ude på ventelinjen sad fineste Power helt roligt og ventede. Det er en situation han ikke har prøvet før – at jeg forlader ham i et fremmed miljø omgivet af hunde og mennesker – men han var helt rolig og afslappet da jeg returnerede. Den hund imponerer mig hver eneste dag 🙂

Besluttede så at tage begge hunde med videre og på post 3 skulle begge hunde i ilden. Power først, på en fed opgave hvor skytten først skyder ude i terrænet til en busk og bevæger sig så lidt væk fra busken og råber hare, samme øvelse som vi kender fra debutant prøven. Power blev sendt på linjen ud og gik afsted i højfart og fortsatte forbi området, så jeg blæste stop og han snurrede øjeblikkeligt – fedt! Kigger kort på mig som giver områdefløjt og en hånd til højre og det sker synkront med at han får fært af dummy’en så det så smart ud 🙂 Vel hjemme med den blev der skudt endnu et skud og kastet en markering længere over til venstre for os – også den plukkede han rent. Hans afleveringer var dagen igennem virkelig fine og dem har vi poleret på, da han har haft lidt tendens til at løbe forbi mig 🙂

Vel ude på ventelinjen var Smilla ikke helt så cool som Power og jeg kunne se at hun stressede lidt over situationen, men hun faldt hurtigt ned igen. Men vi skal øve at sidde bundet og bare slappe af – Norskerne er fantastisk dygtige til præcis dette og det må vi lærer os. Smilla fik på denne post en lidt tricky dobbelt markering – med en vinkel på 10 grader og den bøvlede vi lidt med. Men det var en fin opgave som virkelig udfordrede mange af hundene på dagen – vi kom derfra med 12 point og det var skisme heller ikke mere værd det vi der præsterede 🙂

Post 4 Vores top post hvor begge hundene scorede et 20 tal. Power fik en enkelt markering på vand ud gennem sig og Smilla skulle på denne post lave en dirigering over vand og det gjorde hun virkelig fint. Wuu huu!

Post 5 var en trampe post og jeg bare ELSKER at gå tramp hvilket afspejler sig i mine hunde, som også er gode til det ha ha! Begge hunde løste opgaverne rigtig fint og jeg var super tilfreds med 20 point til Power og 20 & 17 point til Smilla.

Post 1 var igen lidt vandarbejde. En enkelt markering i begge klasser – igen en del siv der skulle forceres – inden en god svømme tur ud på blankt vand. Igen løste begge hunde opgaven super fint og scorede 20 og 19 point, Fedt!

Så var Smilla færdig og Power manglede post 2 som lå længst væk – så vi begav os ud i terrænet og nåede frem til posten – gys og bananer – her sad 32 mennesker og ventede og nogle havde allerede siddet der 1 time. Jeg besluttede at gå i bilen med Smilla & Power, så de fik en lille pause og jeg kunne lufte Brick og spise min frokost. Jeg havde virkelig også brug for et lille brake. På vejen mødte jer sødeste Ragner – den sødeste 5 årige dreng jeg kender – han er ganske særlig og har en stor plads i mit hjerte og helt sikkert også i mange andres <3
Vi fik en god sludder om alverdens ting og han viste mig vej ned til min bil – for Ragner kan alt og har styr på alt – så da jeg blev i tvivl om vejen så var Ragner totalt klar i spyttet 🙂 fantastisk! Vi spiste en flødebolle sammen og så fik han øje på sin mor og så måtte jeg vige pladsen ha ha men tak for dig Ragner – du er min personlige stjerne 🙂

Efter pausen – sneg jeg mig til at køre ud til posten – det er ikke noget jeg normalt gør men jeg var bare mega slidt. Nåede ud på posten og der var 3 hunde før mig og så kunne jeg lukke og slukke med et lille drev hvor der bliver skudt og kastet 2 dummy’er og så er der udlagt 2 ekstra dummy’er. Power sad helt roligt på sin mås mens drevet kørte og herefter hentede han utrolig let og smidigt de to dummy’er han skulle under bedømmelsen og da vi var sidste ekvipage fik vi lov at hente de 2 øvrige dummy’er også og det fiksede Power drengen også – nøj hvor føler jeg mig heldig når jeg får lov at følges med ham – Power my Power!

Det er ikke hver dag at jeg oplever en hund der får 5 x 20 point på en WT – jeg har faktisk kun prøvet det 1 gang før og det var med DuDer og i Novice – men Power gjorde det i dag på Beginner 🙂

Det er hans anden WT og han har vundet dem begge – fantastisk at eje så fin en hund som ham 🙂

Tak for en rigtig fin prøve med virkelig fine opgaver – at logistikken kiksede lidt – det sker desværre og efterfølgende var point optællingen virkelig langtrukken så vi endte med at køre fra området kl. 17.30 og jeg var hjemme på matriklen kl. 19.00 – det var en lang dag!

Power vandt et virkelig lækkert Paikka tørredækken model 2Go, som jeg syntes er det bedste af dæknerne – sælger dem også i Dummyshoppen og elsker det tørredækken. Gilpa havde sponseret foder til alle vinder placerede så både Smilla og Power fik en sæk foder med hjem – tusinde tak Erik og Lena Aalund.

Lidt træls nat fordi vi mistede en hanhvalp. Så nu tæller kuldet 8 hvalpe, 5 drenge og 3 piger. Så nu håber vi at de vil leve livet i fulde drag og glæde 8 skønne mennesker der har lagt bestilling på dette skønne kuld.

Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til at arbejde med Maybe og se hvad hun er for en størrelse og ikke mindst hvilken en af tæverne der er Maybe.
Som altid så tager vi hvalpene ud når de er 6 uger gamle så indtil da går vi alle i spænding og kigger på hver og en og tænker – mon det bliver min <3 For mit vedkommende vælger jeg hvalp som jeg plejer – jeg hejser dyret op på et bord og kigger på hvor godt den er skruet sammen 🙂 mest fordi jeg ved at hvis jeg tror på kombinationen af han og tæve – så former jeg hvalpen til det som jeg elsker – så for mig er det mest vigtigt at den er godt konstrueret i forhold til avl. Så det er ikke udstillings konstruktion jeg kigger på, men holdbarhed i krop og sjæl, for at få den hvalp der vil blive en lige så fin avlstæve som sin mor.

Mange af jer andre har bedt mig om at tage jeres hvalp ud til jer. Det er et stort ansvar og jeg skal gøre mig aller bedste. Som opdrætter er ens fornemmeste opgave at lave det bedste match mellem hvalp og hvalpekøber. Det er ikke altid at det går til held men oftest gør det heldigvis. Jeg er hvalpens ambassadør og derfor vil jeg altid forsøge at matche så godt som muligt. Jeg har pligt til at sørge for at mine guldklumper får det bedste hjem og bliver elsket højt.

Nu venter jeg spændt på at høre hvilket navn i vælger til jeres hvalp – nogle har allerede valgt så Martha, Mr. Bobby, Maybe, Mason og Mojo er reserveret.

Hvis I mangler ideer – så kunne det jo være Mighty, Mono, Misty, Milton, Melbourn, Milo, Mexx, Mandy, Miles, Monty eller noget helt andet skørt som Mynte, Müsli, Makron eller måske Mirakel 🙂

Føler mig SÅ priviligeret over at få lov at eje, træne og fører denne hund – Power Aguzannis! Han er så let at træne og han er sådan en fornøjelse at følges med på prøverne.

I starten af året satte jeg mig et mål for Power. Han skulle bestå DRK’s Brugsprøve, Debutant Prøve og så ville jeg fører ham lidt på Working Test i Beginner. I Februar startede jeg ham for første gang på prøve. Brugsprøven blev bestået med max point og samme dag var der en uofficiel Dubutant Prøve og den startede jeg ham også på og fik et fint Excellent. Det var en god start og han var en drøm at følges med. Helt rolig ved min side – fulgte med i alt hvad der foregik omkring ham og så løste han bare opgaverne stille og roligt uden de store dikke darrer 🙂 FEDT!

Så tilmeldte jeg ham en officiel Debutant prøve på Fyn i Marts. En super fin prøve som han bestod med et flot Excellent. Denne dag var han også virkelig skøn at følges med og han løste alle opgaverne virkelig fint – trods et lidt uheldigt kast på den ene markering som resulterede i at han skulle finde Dummy’en ude i et stort siv område – men altså herre gud – det gjorde han som en voksen og erfaren hund – min fine sorte stjerne!

Så trænede vi videre og lagde flere ting til i træningen og polerede på andre ting så han blev mere sikker. Samtidigt tog han lidt mere til i fart og styrke på opgaverne og det er for mig tydeligt at han går ned i tempo når han bliver lidt usikker på opgave – men er han sikker er der fuld knald på ham. Så jeg har gjort meget ud af at “løfte” ham med en masse markeringer imellem de tunge dirigeringsopgaver og brugt mine Cannonballs rigtig meget på dirigeringsarbejdet – så han syntes at det var sjovt.

I maj startede jeg ham på en Working Test i Beginner i Herning. En virkelig fin Working Test med meget alsidige opgaver. Post 1 var et lille drev med 2 hunde på posten af gangen – den ene sad koblet og den anden sad fri. Første hund blev sendt på den første markering kastet i drevet, når den var hjemme så fortsatte drevet og så blev næste hund sendt på den næste de kastede i drevet. Fin opgave og hundene løste opgaven så fint. Her fik vi et flot 20 tal.
Post 2 var en lille Walk Up igen med 2 hunde. Begge hunde ukoblet og først fik den ene hund en markering i samme side som hunden gik (højre) og så fik Power en markering i venstre side – super fint – han finder hurtigt dummy’en men løfter sit hoved og kigger på kasteren inden han suser hjem – så det kostede en pind så vi kom fra posten med 19 point og godt tilfredse.

Post 3 var en markering på vand. Lidt afstand til vandhullet så hundene skulle løbe et stykke inden afleveringen – det gjorde Power rigtig fint og vi fik 20 point.
Post 4 var endnu en markering på vand. Her stod vi tæt på vandhullet og markeringen blev kastet længere ude i vandet. Igen en fin opgave og Power kvitterede med 20 point.
Post 5 var en markering over vand. Power har aldrig tidligere fået en markering over vand så det var jeg noget spændt på. Han går straks i vandet svømmer lige over og går op og finder dummy’en med det samme og løber mod vandet men tøver så en smule – så jeg vælger at bekræfte ham med et hjemkaldsfløjt. Mit hjemkald er som flere ved dyt dyt dyt dyt – dyt dyt dyt dyt, som kommer meget hurtigt efter hinanden og dommeren mente at jeg brugte adskillige hjemkald og det kan det også lyde som om men jeg fløjter nu det samme altid – men det blev dyrt point mæssigt – da dommeren tog 6 point for det hjemkald – så det blev 14 point på den post.
Vi endte med 93 point og det var nok til at vinde klassen!

Power du er bare fantastisk!

Så var målene nået for i år og vi var i Maj måned – hmm så trænede jeg videre mod Beginner Test. Meldte ham den 2. juli til Beginner Test i Momhøje i Kibæk og gik ind til denne prøve med en forventning om at vi ville have noget at skulle justerer på og at det måske kunne blive lidt for svært for ham at gå tramp med en anden hund ved siden af. Men nej – Power var Cool som få og lavede alle sine opgaver SÅ flot og vi fik igen et fint Excellent.

NU vil jeg starte ham på endnu en WT blot for at give ham lidt prøve erfaring og så står den på Unghundemesterskab i Danmark i August og Norsk Unghundemesterskab i September. Jeg glæder mig til at starte ham på disse opgaver – fordi han er så herlig at følges med og så let at fører og så bliver det også hans første tur med mig til konkurrence i udlandet og forhåbentligt ikke den sidste 🙂

Jeg har det seneste stykke tid været en del på prøve med mine hunde. Power i de første klasser, Smilla i de næste og Canvas i Novice som er midten. Det har været interessant at se så forskellig tilgang der er til prøverne og hvor svært det er at være ny hundefører og navigerer i regler og uskrevne regler. Jeg ser stor usikkerhed på specielt de nye der starter på Mocktrail, men bestemt også de som starter debutant, beginner og Working Test i beginner og novice.

Dansk Retriever Klub’s nye prøver er beskrevet rigtig godt og der er videofilm af alle prøverne tilgængelig på klubbens hjemmeside. Men når man er ny – så er man helt ny og alt det som for os gamle rotter føles som den største selvfølge, er absolut ikke let for vores nye hundeførere. Så vi har alle et ansvar for at møde dem hjælpsomt og favnende.

Ud over at der kan være mange nerver på når man stiller på prøve – så er der også mange ting at huske på og som jeg ser går i glemmebogen, for langt de fleste på de første prøver. De ved egentlig godt at det er smart at vende sig mod skuddet, så hunden bedre kan se dummy’en kastet, de ved også at det er klogt at forholde sig til hvor vinden kommer fra. Det er også klogest at hjælpe hunden når den er tættest på dummyen – frem for at lade den løbe langt omkring og pludselig skulle dirigerer den på tværs af området, for at få den hen til dummy’en. Men alt det ligger på rygraden af mig – men det har det ikke altid gjort. Det har krævet mange prøver og meget træning at nå dertil.

Jeg har stadig små mantra som jeg gentager i mit hoved på vej ind til en opgave. Ting som jeg ved jeg har svært ved og som jeg derfor minder mig selv om – inden opgaven præsenteres for mig. Alligevel kan det godt gå galt når jeg står i det – og sådan er det at være på prøve. Jeg kan blive irriteret over at hunden stopper for sloppy og det fjerner så noget af fokus på opgaven, hvilket ofte straffes øjeblikkeligt. Der skal være fuld fokus når jeg er på med hunden, for jeg skal være til hjælp for hunden.

MEN hvor jeg elsker at gå på prøve. Det sus det giver når noget jeg har trænet på i længere tid – går op i en højerer enhed. Mine favorit prøver er Mocktrail og A-prøverne. Det er så tæt på jagt det kan komme, når også vi skal holde et konkurrence parameter i spil. Disse to prøve former er også vind eller forsvind prøver og det kan jeg godt lide – de bedste den dag skal stå tilbage og resten må hjem og træne videre 🙂

Det er måske også lidt barsk og det er også derfor at det er en sport, hvor man taber oftere end man vinder! Det skal man være klar til – klar til at køre hjem før man egentlig kom i gang ind imellem – for hunden kan være uheldig eller jeg kan handle klodset og det er der ikke plads til – det er lige på og råt.

Til alle mine hvalpekøberer vil jeg sige følgende. Tro ikke at I nogensinde bliver “klar” til at gå til prøve. Der skal være en “nerve” tilstede, for at det betyder nok for en – så det at være nervøs høre med til gamet. Men det kan læres at tøjle nerverne. Men det skal man øve sig i og en af måderne man kan øve sig på, er at sætte mindre mål for succes på en prøve end det eftertragtede Excellent. Prøv om I kan glemme alt om præmieringen og i stedet sætte et mål, som vil være dit personlige Excellent.

Det kan være at jeres healwork skal sidde i skabet og hvis det ikke gør, så læg snor på hunden og afbryd prøven – sæt din egen standard for hvad du finder ok – vent ikke på at dommeren griber ind eller din trænings instruktør skal gribe ind, hvis det er på en træning. Kig på hvad du og hunden præstere, vær knivskarp på hvad du syntes er perfekt. Det er den første succes rate og flere vil hurtigt følge hvis du selv bliver kritisk.

Et del mål kan også være:

• at kunne gå ind og give hånd til dommeren og være i balance der.
• at du selv husker at tælle til 5 inde i hovedet inden du sender din hund, efter dommeren har givet lov
• at du handler roligt og langsomt på dirigeringer
• at du tæller til 5 inde i hovedet efter et stopfløjt, så hunden når at bremse ned og tage fuld kontakt – inden næste kommando.
• at du husker at tænke vindretning

Der er masser af metoder til at slappe mere af og nyde opgaven. Jeg syntes også at det kan være en stor fordel hvis man kan lokke nogen til at filme en mens man er på prøve – ikke altid en let opgave men kan være virkelig givende at se efterfølgende. Ofte har ens krop sit eget liv og man gør mærkelige ting som hunden ikke forstår.

Så søde venner kast jer ud i det og frygt intet – alle har været nye en gang og I vil opleve at møde stor forståelse fra både med kompetanter og dommere.

Endelig passede det Punktum at gå i løbetid. Det har været ventet længe men hun er gået en måned over tiden. Jeg tænker at det er helt som det skal være bortset fra at hvalpene kommer lidt senere på året end vi havde planlagt men det er bare logistik så det fikser vi.

Jeg køre til Fyn og parre ca den 15. maj og så håber vi på et fint kuld sorte lakridser som bliver født i uge 27 og som vil være salgsklare i september.