Virkelig kedelige overskrifter – men bær over med mig jeg forsøger at få opdateret hjemmesiden hver uge og dette er en af måderne – der er ingen grund til at have en hjemmeside hvis den ikke er opdateret basta, så nu går jeg all in. Jeg er dog lidt udfordret idet at Trolle reklame som har lavet min hjemmeside – er lukket og det betyder at min editor er pist versvunden. Hjælpen var dog tætterer på end jeg vidste så tak bedste Jan for at redde mig midt i suppedasen.

Ugen startede med en prøveleder opgave på Selleberg på Open Fieldtrial. Det er altid udfordrende at være prøveleder på Fieldtrials fordi alt kan ske og dagen kan være lettere uforudsigelig. Heldigvis for mig var jeg omgivet af et erfarent dommer team der fik mig til at shine – og prøven forløb godt og vi fik placeret 4 vindere så en god dag for os alle. Tillykke til Rasmus Rasmussen der vandt denne prøve – det er stort at vinde en Field Trial og det røre mit hjerte hver gang der kåres en vinder.
Dagen efter var jeg mega syg og det gik ugen med – jeg kæmpede mig gennem dagene med arbejde i Dummyshoppen og hosten og hakken og snot over alt øv øv! Måtte melde fra til opsamling om fredagen, burde også have meldt fra om lørdagen men vidste at flere var syge og der var mandefald på Ørum så jeg kæmpede mig gennem dagen og det gik super fint.
Søndag havde jeg det lidt bedre og gennemførte træningen med mine skønne hvalpekøbere om formiddagen. 

Om eftermiddag skulle vi ud og kigge på og prøve køre en ID Buzz. Jeg køre jo normalt Ford og er vant til virkelig god Service hos Bøje & Brøchner i Vejle, så jeg var mildest talt rystet over VW. Vi havde booket en prøve tur kl 14  – kom lidt i 14 og ingen tog kontakt til os og alle var optaget – efter 20 min venten gik det endelig op for dem at vi ventede på dem. Vi kørte en tur i ID Buzz …. Fin bil men men men – det var jo ikke en Tourneo. Mit højste ønske er at få en Ford Tourneo og ID Buzz kunne slet ikke være med der. Den køre fint men den er lille og svær at indrette – sæderne kan ikke tages ud uden at skulle over en computer hos VW for ikke at udløse airbags, så det var ikke bilen for mig.

Jeg må sparer og sparer – så jeg kan få mit højeste ønske opfyldt for det er en stor investering for mig at købe ny bil og så vil jeg have den som er den helt rigtig og så er det også bare mere trygt at handle med nogen jeg har tillid til og hvor vi altid har fået top service. Der kunne VW lærer noget for de anede intet om ID Buzz’ens nye lange model, det var ligegyldigt hvad vi spurgte om så kunne de ikke svarer – der er vi jo vant til Jonas Krog som kan svarer på alt og hvor vi ikke når at stille spørgsmålene, for han er allerede i gang med at fortælle os alt om bilen …

Så ingen ny bil til os det næste 6 måneder har vi besluttet og så sparer vi og får styr på lidt andre ting med vores nye skov bl.a.

 

 

Virkelig travl uge.
Mandag pakkede jeg det meste af dagen i Dummyshoppen og fik trænet hundene om eftermiddagen, dog kun Bentley, Maybe og Hopla, og nååå ja mig selv – jeg går nemlig til gymnastik mandag og torsdag – så lidt motion får jeg 🙂
Fik også hentet mine nye briller og fortrød med det samme at jeg ikke også havde bestilt en afstands brille – det må jeg få gjort det skal prøves.

Tirsdag fik jeg igen trænet tre kløveret og jeg er så imponeret over Bentley som iøvrigt er solgt til bedste Lars Thrane der også ejer Casper (efter Indy og DuDer) så nu får han en halvbror til Casper som han er ret glad for. Så det håber vi bliver et godt match. Bentley og jeg skal lige til en Brugsprøve på lørdag og så er han klar til at flytte til Lars.

Onsdag stod den på opsamling på Williamsborg og det var en virkelig hyggelig dag. Et lille apportør team på 5 m/k og en masse fasaner, super lækkert mad og virkelig gode grin – jeg elsker disse dage.

Torsdag opsamling på Ørum, som bestemt er favorit stedet – virkelig et dejligt sted med de skønneste mennesker, dejlig mad og den bedste Skytte af dem alle 🙂 Her er SÅ fint at få lov at sætte sine ben.

Fredag læs imorgen opsamling på Rhoden, min debut der så jeg er lidt nervøs på den gode måde og køre den sikre løsning med Indy, Fawn, Smilla og Power i mit team – dog kun 2 ude af gangen så de alle får en halv dag – det passer bedst ind.

Lørdag skal en del af H og Power kuldet til Brugsprøve og det er blandt andre Hopla og så har jeg også Bentley med og jeg syntes de alle er så godt funderet så det skal nok gå 🙂 Christian/Havanna, Nina/Hank, Bo/Power Twist skal også afsted så det bliver så fin en dag og jeg glæder mig til at se de små sætte deres første pote aftryk i prøve verden 🙂
Søndag skal jeg træne om formiddagen med Boye, Keld og Kirsten – Tommy skal på jagt så han er afsted med Canvas og Fawn og min bil – 🙂 jeg skal køre Volvo fuuuuck 🙂

Det var den uge og det var en travl uge på den virkelig dejlige måde 🙂

Ugen startede med 2 hunde hos Key2balance – men nu har alle hundene så også været en tur igennem Karina’s hænder så nu fyre vi dem af på jagterne med god samvittighed.

Besøg af søde Ragnhild Hammelbo og hendes fine hunde – vi fik trænet lidt om torsdagen, så det var virkelig hyggelige dage. Tak for besøget Ragnhild ♥

Onsdag var jeg på opsamling og Ragnhild gav efterfølgende Indy en god massage og det bekom den gamle dreng godt. Jeg har taget det til mig og nu masserer jeg selv og hundene står i kø for at få en tur jamen altså der er travlt efter jagterne 🙂

Ugen sluttede med en apportør dag på Gramrode og der fik Maybe sin debut og hun gjorde det SÅ fint. Hun fik 3 apporteringer og de 2 var anskudt og hun tog dem så fint og hurtigt. Ingen nølen nogen steder bare lige på og småkage 🙂 dygtig pige. Nu skal hun ikke med mere før til næste år, hvor hun forhåbentligt skal på Novice Fieldtrial.

En uge hvor pengene fossede ud af statskassen 🙂
Vinterdæk på bilen ja det må jeg jo have – for jeg køre temmelig mange steder hvor der ikke bare er sne og glat men mudder og vådt. Så jeg gider ikke sidde fast med Forden så jeg køre vinterdæk året rundt 🙂

Tirsdag trænede Tommy, Boye, Dennis og jeg her hos os og fik kørt lidt linjer og lidt markeringer med de unge hunde. Vi splittede ikke noget ad så det var fint 🙂

Onsdag var jeg til en virkelig fin vinderklasse træning hos Trond Gjøtterud. Jeg sneg mig med sammen med Power og vi har jo ikke helt niveauet endnu men de bar over med os og grinede meget men uden at pege så det var virkelig pænt af dem ha ha ! Karin Nordenhoff have lavet den dejligste æblekage tusinde tak for det Karin 🙂

Torsdag eftermiddag have Bentley og jeg en virkelig dårlig oplevelse. Der kom en for at kigge på ham og havde medbragt sin egen hanhund som viste sig ikke at være specielt velopdragen så pludselig hang den på ryggen af Bentley på en virkelig voldsom måde. Så jeg måtte lidt sige tingene som de var at Bentley ikke var til salg hvis han skulle bo sammen med sådan en hund 🙂 Bentley er så fin og sød ved alle og han lagde sig bare ned og blev helt passiv, dygtig dreng 🙂

Bentley er godt nok til salg men kun til et godt hjem hvor nogen vil anerkende den fine hund han er og som vil bruge ham for han er virkelig en sød og meget let lært hund og vi elsker ham ret højt.

Lørdag var jeg på Novice Fieldtrial med Power. Det var en virkelig fin prøve og jeg var super godt tilfreds med ham dagen igennem. På den anden sidste såt bliver der skudt en fugl der løber op langs linjen og den hund der sendes på fuglen, vil ikke tage den. Så der sendes en ny hund der så apporterer fuglen. Men det var lidt af et press at stå i. På sidste såt falder der en fasan i spiral mod jorden og lander lige foran hunden til højre for mig. Det er nærmest umuligt at holde sin hund fra sådan en fugl og nabohunden knalder på fuglen øv! Herefter får vi en fin fugl ude i noget kartoffel afgrøde bag os, Power går en fin linje ud til fuglen og finder hurtigt fuglen som er levende. Vel hjemme med fuglen får jeg aflivet fuglen og putter den ind under min arm da den vil baske lige rigeligt med vingerne og jeg ikke ønsker at forstyrre hverken min eller de øvrige hunde med det. I det samme falder der endnu en fugl meget tæt på linjen lige foran os og øv der bliver presset for stort og Power knaldede. Det er vilkårende på Fieldtrials og vi må på den igen – men hvor var det en fin prøve med lige tilpas fugle og dommerer der dagen igennem placerede os helt perfekt så vi ikke fik for hårdt press på hundene. At der i sidste såt lige falder et par uheldige fugle som koster 2 hunde præmieringen er umuligt at undgå og efterfølgende ærgerede jeg mig over at jeg ikke bare bakkede væk fra fuglen, for det er jeg sikker på ville være acceptabelt – men tingene sker så hurtigt og jeg var ikke hurtig nok til at reagerer – det er jeg sikker på at jeg er næste gang 🙂

Og i næste uge vil jeg polerer på stopfløjt og healwork på den sorte bandit for det skal hele tiden tunes 🙂

Jagtsæsonen er for alvor skudt igang og hundene arbejder og slides. Tommy’s team består af Skimmer på 10,5 år og Canvas – det er lige lidt nok for ham specielt på egne jagt dage hvor han driver hele dagen så der låner han Fawn og det er hun ikke utilfreds med 🙂

Jeg er heldig at have lidt flere hunde i mit team, Indy, Fawn, Smilla og Power. Dog bruger jeg Smilla og Power med omtanke og Indy får kun lov at være med på 1/2 dage da han bruger sig alt for hårdt. Den gamle dreng bliver jo 2 år igen når han ser en fasan, så 2-3 såter er nok hvis han ikke skal gå i stykker og det skal han ikke men han skal også nyde sit otium 🙂

Power har haft en fin Tysk tæve til parring i denne uge og det gik ret godt. Han er ved at være mere rutineret i at parre – men han syntes stadig at det er vanskeligt når tæven ikke samarbejder men det tror jeg nu de fleste hanhunde syntes – der skal som bekendt 2 til en Tango 🙂

Jeg har været til optiker idag med henblik på nye Briller og de foreslog at jeg skulle købe en afstandsbrille – hmm ja måske skal jeg have sådan en men nu ser jeg lige hvad de nye briller giver mig 🙂 man er vel nærrig på den dumme måde ha ha !

Torsdag var jeg i Sydjylland og på vejen hjem svingede jeg ind forbi Pia Rix for en svømmetur med de små og nøj hvor de nød en tur i baljen – de sprang i og svømmede som om nogen var efter dem – vand tosser.

Lørdag trænede jeg sammen med H og Power kuldet og her deltog også Nina fra Tyskland og det var SÅ hyggeligt at se Hank igen og de to er så dygtige sammen – det bliver helt sikkert super godt team. De øvrige hvalpe var også super dygtige – hundene er faktisk ret kvikke det er straks værre med os i den anden ende af snoren ha ha – Hopla siger at jeg er lidt tung i det – hun er jo også en køter 🙂


Tommy var på jagt hele weekenden så både Skimmer, Fawn og Canvas var slidte søndag aften 🙂

I sidste uge startede jeg med de første 2 hunde hos Karina, Key2balance. Hele flokken skal lige gås igennem så de alle er fit til Jagtsæsonen – der skal nok komme noget Karina skal arbejde med i løbet af jagtsæsonen. Jeg syntes det er vigtigt at vi holder hundene fit når vi forlanger så meget af dem og jeg tror også på at de holder længere når kroppen plejes 🙂 I denne uge var det Fawn og Canvas der var på brixen og som blev arbejdet igennem.

Ellers er ugen gået med træning af Bentley, Hopla og Maybe her hjemme og Smilla og Power har jeg haft med i byen til træning fredag med Tommy og Boye og Søndag var vi på en fin dag på Glorup i Roer hos Thomas og Iben.

Onsdag stod den på træning med Power-kuldet og H-kuldet – det er en skøn flok hvalpe der virkelig flytter sig i denne tid. Vi har så mange gode grin og sjove oplevelser med disse unge hunde og det nyder jeg meget.

Inden længe er det så mørkt at vi må arbejde på lysbanen og det er super fint for så kan vi nørde med healwork og grund dirigeringerne.

Foråret er fløjet afsted og vi har haft 2 kuld hvalpe – H-kuldet og Power-Kuldet, begge kuld er fløjet fra reden og er sendt videre ud i den store verden. Vi er så heldige at have god kontakt med næsten alle vores hvalpekøbere og med disse to kuld får vi så fine tilbage meldinger så vi er blevet blæst bagover.

Vi har selv beholdt Hopla fra kuldet med Smilla og Canvas, en tæve hvalp som vi knus elsker. Hun er SÅ nem at arbejde med og er i skrivende stund knap 5 mdr. gammel så hun skal snart have sin plads her på hjemmesiden 🙂 Det er faktisk noget sjusk at hun ikke er lagt på.
9 af hvalpene træner hos os hver onsdag og det er så skønt at følge dem og se dem komme godt på vej i deres uddannelse. Det første år er ganske vigtigt for at hvalpene får den rette dannelse på vejen til at blive gode familie og jagthunde.

Det er første gang vi har brugt Canvas og Power på egne tæver, så det er også lidt interessant at se deres afkom. De skuffer ikke vi syntes de p.t. er faldet virkelig fint ud og det bliver spændende at følge dem de næste år. Power har i foråret haft parringer i både Tyskland, Sverige og Norge. Vi har været inviteret ind i FB grupper så vi har kunnet følge kuldene og det har også været skønt at se hvalpene og se små mini Power børn rundt i kuldene. I alle 3 kuld er der solgt hvalpe til dygtige retriever folk så det bliver spændende at følge også disse kuld i fremtiden.

Foråret har som altid budt på så mange fine resultater. Og det er altid så dejligt når I tænker på mig og sender mig billeder fra de gode dage – af hjertet tak! Når man arbejder med hund i DRK regi eller RJK regi så er der de dage hvor vi køre hjem og er knap så fornøjede så når tingene lykkedes og alt går godt så er det dejligt at dele det med nogen der ved hvor svært det rent faktisk er 🙂

V-kuldet startede med at vise poterne frem – Mette og Vega, samt Per og Vitus opnåede fine Excellent på Beginner Test – Kæmpe tillykke til jer to!

Fra S-kuldet har Ole og Shelby bestået Beginner Test med Excellent og Helle og Sky har bestået RJK’s apporteringsprøve og sluttede dagen som BEDSTE HUND – Woop Woop kæmpe tillykke.

P-kuldet har virkelig også været i vælten dette forår. Jonny og Prima har opnået 1.pr. på 400m/20 timers Schweiss og 1.pr. på 1000m/20 timers Schweiss – vi bøjer os i støvet og ønsker et kæmpe tillykke. Ellen og Pyro havde debut i Eliteklasse i Norge og sørme om ikke de tog det første Excellent hjem – så flot Ellen! Sussi og Pomfritten Wilma har haft deres første start på Nosework og tog 2. pladsen i ude søg – virkelig sejt af jer – tillykke Sussi!

Hans-Petter og Mento havde også deres debut i Eliteklasse i Norge og også de to dygtige drenge tog hjem et flot Excellent. Kæmpe tillykke til jer.

Anne-Grete Kibsgaard og Brown Hunt’s Tasty har også haft et virkelig fint forår med Excellent på Novice Mocktrail og virkelig flotte Point på Retriever Mesterskabet.

Rikke Brouwn Dam og Asti har deltaget i et væld af Rally prøver med super fine resultatet – jeg elsker at følge jer på FB både når i træner og når i vinder – det er så sejt og I er så dygtige jer to.

B-kuldet fra sidste år har haft et helt forrygende fint forår og klaret sig så flot på prøverne.
Daniel og Blitz, Tommy og Brick, Lene og Beat samt Jannie og Bling har alle været på Beginner Test og opnået et flot Excellent. Kæmpe tillykke til jer alle. Jannie og Bling startede også på WT i Beginner og det var med stor succes at de vandt Working Testen med 94 point ud af 100 mulige – så flot Jannie!
Jan Olsen og Frida bestod Egnethedsprøven bare 1 år gammel, altså Frida, så gik hun fra amatør til profesionel schweiss hund – mega flot arbejde Jan og Frida.

M-kuldet fra Juli sidste år har også været på deres første prøver i år. Leo og Martha, Charlotte og Mason, Anders og Mango samt Maybe og jeg har alle Bestået Brugsprøven – tillykke til jer alle – det er jo den første milepæl og adgangs biletten til alt det andet.

I Juli var Leo og Martha, Charlotte og Mason samt Maybe og Jeg på Debutant Test og vi opnåede alle det fine Excellent og Charlotte ryddet bordet og blev BEDSTE HUND – Mega sejt! Kæmpe Tillykke!

Jeg bliver helt høj af at skrive alle disse flotte resultater og jeg håber ikke at jeg har glemt nogen i skyndingen så skriv til mig – så jeg får chancen for at glæde mig sammen med jer <3

Nu er det sommerferie for de fleste og vi træner hunde og slapper af inden vi i August køre til Norge og holder ferie, naturligvis med lidt indlagte hundeprøver 🙂

Vi ønsker jeg alle en skøn sommer!

En gang imellem så siger billeder mere end ord. Jeg føler mig så priviligeret over at have så fin en tæve som Fawn og så fin en han som Power. Voksne og fornuftige hunde, venlige mod alt og alle – trygge og stabile – de her hvalpe kan kun blive mega fine 🙂

Det er ingen hemmelighed at det er hårdt arbejde at have 20 hvalpe. Jeg knokler med at gøre rent og vaske tæpper, fodre og gøre rent efter fodring. Holde deres negle klippede og havde dem i hænder mange gange dagligt. Men dette er rimeligt i system hos mig, så det er mere alle de familier, der skal have hvalpe og som jeg gerne vil have besøg af ofte, for at kunne matche hvalp og familie. Jeg syntes at vi som opdrættere har pligt til at gøre os overvejelser omkring hvilken hvalp, der matcher familien og ikke mindst forberede familien på det at få en hvalp i huset.

Som opdrætter er jeg hvalpens ambassadør og jeg skal sørger for at hvalpen får den bedste start i livet, at den er elsket og respekteret der hvor den forhåbentligt skal tilbringe resten af sine dage. Familien skal forberedes på at få hvalp i huset, for det er hårdt arbejde de første 2 år. Er der tid i dagligdagen til hvalpen og er der interesse for at opdrage og træne hvalpen til at blive en fin familie hund. Alt dette er mit job at forberede familien på – stille de rigtige spørgsmål når vi mødes også de spørgsmål som måske ikke er de sjove – men som skal stilles for at sikre hvalpen fremad rettet.

Det er virkelig hårdt at have besøg af så mange mennesker, og forsøge på kort tid at lærer dem at kende, så jeg er lidt svedt i denne tid. Heldigvis er der som i de fleste af mine kuld, flere jeg kender godt og som jeg slet ikke er urolige for at tage hvalp ud til. Andre er helt nye hvalpekøbere som jeg arbejder mig ind på.

I den kommende uge begynder jeg så småt at træne lidt med hvalpene. Det betyder at de får lidt alene tid med mig, hvor de bliver betinget på klikkeren og hvor jeg langsomt begynder at arbejde med øjenkontakt og belønning for det.

Samtidigt flytter H-kuldet til hundegården for de har virkelig brug for mere plads og flere udfordringer, motorisk og sanseligt. Så de skal have et ude areal så de kan lærer at besørge ude, det er de allerede godt igang med men nu bliver de ikke afhængige af om jeg kan åbne en dør for dem – nu vil de have mulighed for at løbe ud når de skal.

Samtidigt får de flere forskellige forhindringer, noget der buer og noget der gynger og de får skind i elastik snor og en helt masse andet, som giver dem nye spændende lege tiltag. Jeg syntes det er vigtigt at hvalpene udfordres motorisk og på sanserne – så vi starter også på små søge opgaver hvor de bruger deres næser.

Nu er det også tid for lyd CD. I denne uge har de lyttet til blandede lyde 2 x dagligt og det har de taget i stiv pote. Seje små bæster.

Smilla gik i opblokning søndag formiddag og knoklede så på med det resten af dagen – vekslende mellem at sove og rumsterer 🙂
Først på aftenen startede veerne og hun var super dygtig til at arbejde sig igennem stille og roligt uden nogen panik eller stress. Herefter fødte hun i alt 11 hvalpe i løbet af natten hvor af de 9 er levende. De er naturligvis alle gule som deres far og mor – der er 6 piger og 3 drenge.

Når jeg lige har fået sovet lidt – så skriver jeg til alle jer der er skrevet op. Fordelingen er jo fin så der er hvalp til jer alle og en enkelt hanhvalp er til salg.
Her får I lige lidt billeder af de små pus og så opretter jeg en facebook gruppe der hedder H-kuldet 2024 og så anmod om at bliver ven med mig hvis I ikke allerede er det – så kan jeg tilføje jer til gruppen. I facebook gruppen vil I få alle informationer om kuldet de næste 8 uger.

Endelig skinnede solen og jeg fik lokket med Hr. Langelund til at fotografere de sorte som bare bliver bedst i solskin, modsat de gule som jeg altid får overbelyst – er godt klar over at det er mine evner med et kamera der kikser 🙂 Både Maybe og Power var super samarbejdsvillige og jeg er SÅ glad for at jeg har lært dem at stå fra de var små hvalpe – for det gør tingene noget lettere. Det ses dog tydeligt på Maybe at det ligger i mere frisk erindring hos hende end det gør hos Power.
Når først de er startet markprøve træningen så skal det holdes vedlige ellers har de en tendens til at ville sætte sig ned eller stille bagparten lidt ind under sig og så ser de mega dumme ud 🙂 Men idag lykkedes det at få lidt okay billeder og så må jeg se hvornår jeg kan få tid til at komme i skoven med mesterfotografen – for der er bare INGEN som kan tage fine stå billeder som Marlene Birkebæk!

Blot til yderligere info – så ånder alt fred og idyl med de to tykke damer, altså bortset fra at de bliver OM MULIGT endnu TYKKERE

Begge de to tæver Smilla og Fawn er virkelig tykke. Når jeg sidder på kontoret kan jeg høre deres anstrengte vejrtrækning uanset hvor i huset de opholder sig. Jeg er bange for at jeg venter to ret store kuld. Det er der sikkert en del hvalpekøbere der er glad for, men jeg kunne nu godt onde Smilla en blidere start end med et stort kuld.

Igår var jeg lige ved at gå i fødsels alarmberedskab 🙂 Da jeg serverede morgenmad for Smilla spiste hun kun ganske lidt og meget langsomt. Så kl. 12.00 tilbød jeg hende en blanding af A38/kærnemælk med lidt sukker i, det gled ned og hun ville gerne have mere så hun fik ca. en halv liter. kl. 17 fik hun en pate med lidt vand i og det spiste hun også fint.

Til aften ville hun ikke have aftensmad, så jeg tilbød hende igen A38/kærnemælk med lidt sukker, en kalkbruse tablet tilføjet og det lappede hun fint i sig. 1 skefuld leverpostej med licitin kapsler i og et hårdkogt æg gled også ned – så alt godt. Hendes temperatur viste 37,7 så ca dalet en grad.

I dag er hun på dag 56 fra første parring og jeg har tilbudt hende råfoder til hvalpe (fuldfoder Mush) til morgen og i eftermiddags og hun har spist ca. 4 blokke af ca. 200 gr. det er ret meget mad og det mest fantastiske ved råfoder er, at de udnytter rup og stup, så næsten ingen output. Hvis jeg havde råd ville jeg råfodre dem alle, alene på grund af output 🙂

Her til aften spiste hun et helt normalt måltid hvalpefoder med lidt god olie og naturligvis petferm, som er et super produkt fra Dummyshoppen til at holde maven/tarm fit. Hendes temperatur var steget til 38 grader rent, så intet tyder på fødsel det kommende døgn.

Der er sat et fint bassin op i hvalperummet, som egentligt er tiltænkt Smilla at føde i – men damen har udset sig fødekassen i køkkenet og tilbringer dagligt en del tid i den. Hun graver og rumstere rundt med tæpperne og laver masser af uorden – men for at ligge godt med så stor og tyk en mave, så får hun lov at rumstere som hun lyster.

Fawn er helt rolig og afbalanceret. Spiser som den mest glubske køter og smiler over hele hovedet hverdag – selvom det er anstrengende med så tyk en mave, så traver hun lystigt omkring på gå turene – hvor Smilla nærmest bare vralter afsted, afbrudt af korte traveture på få skridt.

Men det er skønt at have en tæve som Fawn, der bare udstråler ro og styrke. Hun giver helt sikkert lidt af sin ro videre til Smilla.

Marlene Birkebæk har lavet en super smuk præsentation af kuldet. Jeg glæder mig vildt til at se hvad de her to skønne og dygtige jagt og prøvehunde kan præsterer sammen. Jeg har trænet og ført begge hunde på deres prøver og de er virkelig en fornøjelse at følges med. Så jeg kan næsten ikke vente til hvalpene er her og vi kan se deres personlighed. Håber at jeg får solgt de fleste så jeg har mulighed for at følge dem 🙂

Jeg er faktisk også lidt stolt af at begge hunde er præmieret med Excellent på Novice Fieldtrial. Et er at vi bruger dem på jagt og selv syntes at de fungere super fint, noget helt andet er når de bedømmes af en dommer over en dagsjagt i forskellige discipliner og får prædikatet Excellent. Det er for mig et mål at mine avlshunde har Excellent på Novice Fieldtrail, så det er jeg godt tilfreds med at præsenterer i dette fine kuld.