Igår deltog jeg med Smilla og Power på Working Test i Haderslev. Normalt har jeg aldrig 2 hunde med på prøve samtidigt – fordi mit hoved simpelthen ikke kan rumme det – og fordi at der ikke tages hensyn i planlægningen til dobbeltfører så afhensyn til mig selv og mine hunde så starter jeg kun 2 hunde hvis prøven er tilrettelagt så hver klasse køre for sig. Jeg huskede det som om at prøven i sydjylland her i august var en af de prøver der kørte klasserne for sig – det viste sig at det var det ikke – piv.
Om morgenen tænkte jeg nå men så kan jeg bare køre Power igennem første og så haste rundt med Smilla bagefter, hvilket der vidste sig at have været tid nok til – men det ville prøveledelsen ikke have, vi der var dobbelt fører vi skulle have begge hunde med ud på prøven. Jeg tænkte lidt over om jeg skulle trække Smilla og kun gå med Power…. bum bum bum! Besluttede så at prøve at tage dem begge med ud til første post.
Jeg er sikker på at der er tænkt mange tanker over planlægningen af prøven men det fungerede ikke rigtig på dagen desværre. Jeg startede på post 2 hvor jeg skulle op med Smilla i Novice – men ikke med Power i beginner – han skulle slutte på denne post hmm lidt mystisk men sådan var det planlagt. Jeg efterlod Power på ventelinjen bundet til et træ og gik ind med Smilla. Det var et retningsbestemt søg og jeg må sige at jeg kom til kort på den opgave….. Smilla gik direkte til området i en fin linje – men fuck….. så havde jeg ikke en kommando for at starte et stort søg ude i området – så jeg endte med at broderer rundt for at bringe de 2 dummy’er og det så sgu noget omstændigt ud – så Birgitte dømte helt korrekt med 14 point.
Vel ude på ventelinjen sad fineste Power helt roligt og ventede. Det er en situation han ikke har prøvet før – at jeg forlader ham i et fremmed miljø omgivet af hunde og mennesker – men han var helt rolig og afslappet da jeg returnerede. Den hund imponerer mig hver eneste dag 🙂
Besluttede så at tage begge hunde med videre og på post 3 skulle begge hunde i ilden. Power først, på en fed opgave hvor skytten først skyder ude i terrænet til en busk og bevæger sig så lidt væk fra busken og råber hare, samme øvelse som vi kender fra debutant prøven. Power blev sendt på linjen ud og gik afsted i højfart og fortsatte forbi området, så jeg blæste stop og han snurrede øjeblikkeligt – fedt! Kigger kort på mig som giver områdefløjt og en hånd til højre og det sker synkront med at han får fært af dummy’en så det så smart ud 🙂 Vel hjemme med den blev der skudt endnu et skud og kastet en markering længere over til venstre for os – også den plukkede han rent. Hans afleveringer var dagen igennem virkelig fine og dem har vi poleret på, da han har haft lidt tendens til at løbe forbi mig 🙂
Vel ude på ventelinjen var Smilla ikke helt så cool som Power og jeg kunne se at hun stressede lidt over situationen, men hun faldt hurtigt ned igen. Men vi skal øve at sidde bundet og bare slappe af – Norskerne er fantastisk dygtige til præcis dette og det må vi lærer os. Smilla fik på denne post en lidt tricky dobbelt markering – med en vinkel på 10 grader og den bøvlede vi lidt med. Men det var en fin opgave som virkelig udfordrede mange af hundene på dagen – vi kom derfra med 12 point og det var skisme heller ikke mere værd det vi der præsterede 🙂
Post 4 Vores top post hvor begge hundene scorede et 20 tal. Power fik en enkelt markering på vand ud gennem sig og Smilla skulle på denne post lave en dirigering over vand og det gjorde hun virkelig fint. Wuu huu!
Post 5 var en trampe post og jeg bare ELSKER at gå tramp hvilket afspejler sig i mine hunde, som også er gode til det ha ha! Begge hunde løste opgaverne rigtig fint og jeg var super tilfreds med 20 point til Power og 20 & 17 point til Smilla.
Post 1 var igen lidt vandarbejde. En enkelt markering i begge klasser – igen en del siv der skulle forceres – inden en god svømme tur ud på blankt vand. Igen løste begge hunde opgaven super fint og scorede 20 og 19 point, Fedt!
Så var Smilla færdig og Power manglede post 2 som lå længst væk – så vi begav os ud i terrænet og nåede frem til posten – gys og bananer – her sad 32 mennesker og ventede og nogle havde allerede siddet der 1 time. Jeg besluttede at gå i bilen med Smilla & Power, så de fik en lille pause og jeg kunne lufte Brick og spise min frokost. Jeg havde virkelig også brug for et lille brake. På vejen mødte jer sødeste Ragner – den sødeste 5 årige dreng jeg kender – han er ganske særlig og har en stor plads i mit hjerte og helt sikkert også i mange andres <3
Vi fik en god sludder om alverdens ting og han viste mig vej ned til min bil – for Ragner kan alt og har styr på alt – så da jeg blev i tvivl om vejen så var Ragner totalt klar i spyttet 🙂 fantastisk! Vi spiste en flødebolle sammen og så fik han øje på sin mor og så måtte jeg vige pladsen ha ha men tak for dig Ragner – du er min personlige stjerne 🙂
Efter pausen – sneg jeg mig til at køre ud til posten – det er ikke noget jeg normalt gør men jeg var bare mega slidt. Nåede ud på posten og der var 3 hunde før mig og så kunne jeg lukke og slukke med et lille drev hvor der bliver skudt og kastet 2 dummy’er og så er der udlagt 2 ekstra dummy’er. Power sad helt roligt på sin mås mens drevet kørte og herefter hentede han utrolig let og smidigt de to dummy’er han skulle under bedømmelsen og da vi var sidste ekvipage fik vi lov at hente de 2 øvrige dummy’er også og det fiksede Power drengen også – nøj hvor føler jeg mig heldig når jeg får lov at følges med ham – Power my Power!
Det er ikke hver dag at jeg oplever en hund der får 5 x 20 point på en WT – jeg har faktisk kun prøvet det 1 gang før og det var med DuDer og i Novice – men Power gjorde det i dag på Beginner 🙂
Det er hans anden WT og han har vundet dem begge – fantastisk at eje så fin en hund som ham 🙂
Tak for en rigtig fin prøve med virkelig fine opgaver – at logistikken kiksede lidt – det sker desværre og efterfølgende var point optællingen virkelig langtrukken så vi endte med at køre fra området kl. 17.30 og jeg var hjemme på matriklen kl. 19.00 – det var en lang dag!
Power vandt et virkelig lækkert Paikka tørredækken model 2Go, som jeg syntes er det bedste af dæknerne – sælger dem også i Dummyshoppen og elsker det tørredækken. Gilpa havde sponseret foder til alle vinder placerede så både Smilla og Power fik en sæk foder med hjem – tusinde tak Erik og Lena Aalund.