En uge til Jackpot!
Nu er der bare en uge til Jackpot må hentes hos Karen i Herlufmagle. Jeg glæder mig som en vild og kan næsten ikke vente. Der er indkøbt et nyt stof-bur som Jackpot skal sove I ved siden af sengen i hundeværelset, hvor jeg skal tilbringe en del nætter sammen med ham, til han er tryg i huset.
Der er også indkøbt et lille seresto halsbånd til ham så han ikke bliver bidt af en flåt i skoven og så er der vasket hvalpeskål ren så han har sin egen lille skål, senere når han bliver større så får en fin skål med navn på lige som de andre har 🙂
Alle vores hvalpe starter deres liv med det samme halsbånd på. Det er et lille beige halsbånd med brune poter og Brown Hunt broderet på, som Sandra i Tyskland har lavet til mig for snart mange år siden, men det holder og det er så fint. Det er vasket og gjort klar til Jackpot, sammen med en 3 meter line som det bare er rart at gå med hvalpe i fordi den giver dem lidt fri rum.
I fryseren ligger der blod og klove, krikænder, duer og bekkasiner. Selvfølgelig også lidt af de større vildtarter, men dem må Jackpot vente lidt med at stifte bekendtskab med 🙂
Så jo jeg er helt klar til at få lille Jackpot hjem.