Færtsko eller sprøjteudlagt spor.

Af Pernille Lillevang

I spor verden er det nærmest blevet lidt religion at gå på færtsko, fremfor sprøjteudlagt spor. Vandene er ofte delt og enten sværger man, til det ene eller det andet. Jeg sværger til begge dele 🙂 men i en bestemt række følge.

Min tilgang til sportræningen er egentligt aldeles autodidakt. Måske netop derfor, har jeg brugt en del af min viden fra markprøve verden, i mit spor arbejde. Det er der nok nogen, som vil hævde ikke kan lade sig gøre – men det har jeg nu haft god erfaring med.

I markprøve verden træner vi hundene i apportering. Vi bruger kanvas dummyer (kedelig og med mindst fært), Skind dummyer (mere interessant og med mere fært) og Vildt (meget interessant og meget fært).

I spor verden vil jeg sammenligne disse tre færter og interesser. Sprøjte udlagt spor på okseblod (kedelig og med mindst fært), Sprøjte udlagt spor med vildt blod (mere interessant og mere fært) og Færtsko spor på vildt blod (Meget interessant og meget fært).

Jeg starter ikke min lille apportør udelukkende med at apporterer vildt. Jeg begynder altid med det mest kedelige og med den svageste fært. For kan jeg få min apportør til at syntes at det er sjovt at hente en kedelig kanvas dummy – så skal jeg nok få min lille apportør til at hente en fasan når den tid kommer og resten af træningen er på plads.

Sådan ser jeg også spor arbejdet. For mig handler det om at få hunden trænet op til at gå på det “sværeste” fra starten. Et underlag af asfaldt eller grus eller græs og så kedeligt sprøjte udlagt okseblod. Alene fordi jeg på denne måde skærper alle sanserne – og får arbejdet med koncentrationen fra starten.

Når hunden har opnået en 1.pr. på 400m/ 3 og 20 timers schweiss spor – så vil jeg somregel gerne til sverige og norge og spore. Det er en anden god grund til at holde sig til sprøjtesporene i starten. Det er nemlig kun i Danmark at det er muligt at gå færtskospor. Altså skal jeg til at ændre spor midt i forløbet når jeg vil til udlandet og spore.

Egentlig syntes jeg også at det er lidt synd at hundene skal gå på den fært der er lettest at udrede helt fra starten. Hvorfor ikke gemme denne mulighed til når hundene skal op og gå de svære 1000m spor – så er der lidt mere hjælp at hente, og det er her det behøves 🙂

Jeg hørte en gang en schweisshundefører forklarer forskellen på færtsko og konventionelt spor således. ” Kan du se det hjulspor der ? Det er færsko sporet du ser, – kan du se om der har kørt en cykel, nej det kan du ikke – det er det konventionelle spor, som er usynligt for dig !” Sådan mente han at sporene var for hundene og han syntes der burde være forskel på prøverne – således at hvis to hunde havde 1.pr. på f.eks. eliteschweissprøven – og den ene gik konventionelt spor – så skulle den klart vinde over den som gik færtsko.

Det er jeg enig i – den hund der udreder et konventionelt spor – har løst en sværer opgave en den som går færtsko. Det ses også på spor statistikkerne at de dage hvor færtforholdene er dårlige og kun få hunde går til præmiering på en prøve, der er det oftest de som går færtsko, som klarer sig igennem.

Jeg er ofte selv blevet spurgt om hvorfor jeg ikke går færtsko spor med mine hunde – og det kræver naturligvis et svar. Det er kort og præcist – jeg har ikke haft brug for det – de kan godt gå spor uden 🙂

Mine hunde kan også apporterer både kanvas dummyer og vildt 🙂

Okay det var den frække udgave – omvendt er jeg ikke itvivl om, at jeg vil gå færtsko på 1000m sporene, når jeg skal gå 1000