Jeg får rigtig ofte spørgsmålet …. Skal jeg vælge han eller tæve, og er der stor forskel i racen (labrador) på hanner og tæver.
Det er et super godt spørgsmål, der bør være til overvejelse inden man anskaffer sig en labrador eller anden hund, i det hele taget.
Personligt kan jeg sige, at jeg ville kun have hanner, hvis ikke lige det var fordi jeg syntes opdræt af labrador, er vildt spændende. Hvis jeg kun skulle have en jagt, familie eller markprøve hund, så ville der ikke være tvivl i mit sind et eneste split sekund. Jeg ville vælge en han.
Men det starter et helt andet sted.
I min race (labrador) er der ikke den store forskel på hanner og tæver. Racen er meget venlig og imødekommende over for alt og alle, så begge hunde er skønne at omgås i daglig dagen.
Tæverne er meget knyttet til deres flok. De kan som hvalpe og unge hunde være markant anderledes end når de runder deres andet leve år. Når de er blevet 2 år så er de meget voksne på den lidt kedelige måde. De vil gerne lege i små doser – men de vil hellere traske rundt i hælene på deres ejer. Tigge lidt ved bordet og i øvrigt passe de sysler, de finder vigtige.
De er skønne at træne med hvis man er dygtig til at gøre træningen interessant og udfordrende. Man skal være rigtig god til at rose tæverne, mere end at skælde ud. Hvis man ikke er god til at holde denne balance på vægtskålen, så kan man meget let få en tæve, som vælger en fra og til, som det passer hende. Tæverne skal man gøre sig noget mere fortjent til, at få et godt samarbejde med, end hannerne.
Jeg tror egentlig godt at jeg kan sige at de minder ufatteligt meget om os kvinder. De er lidt nærtagende, de skal have meget ros og skulderklap for at tro på sig selv, de skal ikke have skæld ud, for så siger de “du kan gøre det selv”.
Det er naturligvis meget generaliserende, men også lidt sjovt!
Tæverne blive meget sjældent “møghunde”. Alene af den simple årsag – at hvis tæven er uopdragen, så trækker den i snoren, kommer ikke når man kalder og den er måske lidt irriterende for dem, som er omkring den.
Tæverne er i løbetid 2 gange om året, den ene gang er ALTID i jagtsæsonen 🙂 Hvis man er uheldig, så er der lidt hormonsvingninger, der kan give falsk drægtighed, eller bare en ustabil psyke, som gør at hun i perioder er svær at arbejde med.
Hannerne er dem man kan lave en aftale med. De er super trofaste, utroligt loyale, de gør altid deres bedste i marken og de kan også godt lide at se godt ud, mens de gør det. De arbejde med stor udstråling og de tager en skideballe og siger okay nu prøver jeg lige igen og koncentrerer mig mere denne gang.
De er til gengæld nød til at opdrages konsekvent. Er du god til at sætte regler op og holde disse regler i din hverdag – så er hanhunden fantastisk at have.
Hanner skal lære “tisse-manerer” – f.eks at de ikke tisser når de er i snor, medmindre de bliver bedt om det. At de ikke tisser op af havekrukker, bænke, biler, Skraldespande og andet som man gerne vil have i fred. Og JA, det kan de godt lærer.
Det kræver en del af ejeren, for det første år skal hvalpen/unghunden tilbydes at tisse på en græsplæne, når den starter med at lette ben – så skal den stadig tisse på græsplænen inden træning, inden gåtur osv. således at den ikke tisser op af alt, hvad den skal forbi på en gå tur.
Hannerne skal lærer at dæmpe deres entusiasme i forhold til andre hunde. De skal lærer at hilse på tæver, uden at skulle stikke hele næsen op i måsen på hende. De skal lærer at hilse på andre hanner uden at byde op til dans. Alt dette er gode manerer. Det kræver en hundeejer der kan se og læse signalerne – er opmærksom på deres hanhunds adfærd og får brudt de dårlige tendenser og belønnet de gode.
Trænings mæssigt er hannerne helt suveræne. De tåler at man laver fejl langt bedre end tæverne gør. Jeg ser mange hunde på min træningsplads og en af de ting jeg ser, er at hannerne rummer bedre den nye hundefører. Nye hundefører vil lave fejl og deres timing er ofte elendig i starten hvilket vil forvirre hvalp/hund. Der er hannerne langt stærkere end tæverne og de bærer på ingen måde nag.
Så opdragelsen af en hanhund kræver lidt mere, specielt de første år, end det gør med en tæve, men det lønner sig i længden.
Den er suveræn i alt når den først er velopdragen og godt trænet. Den har mindst to gear mere end tæven, den har væsentligt mere gå på mod og styrke i terrænet, den er aldrig i løbetid eller hormonelt uligevægtig. Den er utrolig loyal over for dig, en ven for livet som knytter sig meget til sin ejer/familie. Den leger hele livet – så har du børn er den fantastisk til både fodbold og løb og leg. Hannen er iøvrigt utrolig renlig og elsker at være ude, så hanner har let ved at lærer at være i hundegård.
Hvis jeg skulle have en professionel hund (Schweiss, narko, bombe) så ville jeg altid vælge en han. De har langt større energi, de kører på også når det begynder at gøre lidt ondt (varm sommerdag, træthed, lange køreture, lange vagter). Hanhundene kan ligesom altid finde energien frem når musikken spiller. De er ikke typen der giver op 🙂
Så det helt korte svar på spørgsmålet om han eller tæve er:
Det er op til dig, du skal tage stilling til, om du vil lægge din energi rigtigt eller om du er mere typen der ind imellem, er lidt inkonsekvent.
