Indy er Pernille’s absolutte soulmate. Han er en blid og meget kærlig hund, der er venlig mod alle, en dreng der er meget bevidst om sit værd, sætter foden ned og opdrager husets unge hunde, hvis de bliver for voldsomme, tager sig kærligt af de ældre i flokken. Alle vil gerne ligge op af Indy og være ven med Indy ♥
Indy er den hanhund vi har med den største motor. Ingen afstande er for store for Indy at løbe, han går hårdt til terrænet, løber naturligt lige linjer, gennem alle former for terræn og terrænskift.
Han er en fornøjelse at arbejde med og han er altid loyal og gør sit bedste og helst i høj fart 🙂 – Indy elsker at springe, nu højere nu bedre og han vil gerne udfordres.
Han har været let at træne for mig og vi har allerede haft mange store oplevelser sammen. I 2017 blev vi nummer 2 ved det Norske Mesterskab – et resultat vi er meget stolte af.
I 2018 deltog vi på IWT i Holland det var en kæmpe oplevelse som jeg stadig glæder mig over.
Han er p.t. 7 år gammel og har haft sin første 1. vinder med Certifikat på Vinder A, forhåbentligt ikke den sidste. Jeg vil i alle tilfælde kæmpe for at han får sin danske titel DKJCH, som er den ypperste af dem alle 🙂
2021 sluttede flot med titlen – 3.EV2021 – 3. vinder med CK på årets Eliteprøve 2021 – WuuuHuuu det var stort og vi er SÅ stolte!
2022 er startet fint for Indy og jeg der fik udmærkelse på Retrievermesterskabet 2022.
Indy er nu pensioneret for såvel avl som prøver og nyder sit otium som jagthund!