Endelig skinnede solen og jeg fik lokket med Hr. Langelund til at fotografere de sorte som bare bliver bedst i solskin, modsat de gule som jeg altid får overbelyst – er godt klar over at det er mine evner med et kamera der kikser 🙂 Både Maybe og Power var super samarbejdsvillige og jeg er SÅ glad for at jeg har lært dem at stå fra de var små hvalpe – for det gør tingene noget lettere. Det ses dog tydeligt på Maybe at det ligger i mere frisk erindring hos hende end det gør hos Power.
Når først de er startet markprøve træningen så skal det holdes vedlige ellers har de en tendens til at ville sætte sig ned eller stille bagparten lidt ind under sig og så ser de mega dumme ud 🙂 Men idag lykkedes det at få lidt okay billeder og så må jeg se hvornår jeg kan få tid til at komme i skoven med mesterfotografen – for der er bare INGEN som kan tage fine stå billeder som Marlene Birkebæk!
Blot til yderligere info – så ånder alt fred og idyl med de to tykke damer, altså bortset fra at de bliver OM MULIGT endnu TYKKERE