Punktum er parret og havde to super fine parringer med 2 dage imellem – så jeg tror vi har ramt æggene fint og håber at hun bliver drægtig denne gang. Hun er i alle tilfælde i mægtigt humør og hun ser super godt ud i pels og foderstand så jeg håber at alt er som det skal være.
Canvas og jeg har været til et par Mocktrails og har stadig to tilmeldinger i Novice. Han er super sød at gå med og han gør virkelig sit bedste hver gang jeg stiller ham. Første Mocktrail blev han 3. vinder i et meget tæt opgør med 1. og 2. vinder. Seneste Mocktrail var vi med til 3 runde og jeg syntes han gjorde det rigtig fint, men ikke præcist nok på sidste apportering. Han har stadig noget at udvikle på, men det går virkelig fint fremad og han flytter sig uge for uge. Hans linjer bliver bedre og bedre og han forstår min handling bedre og bedre – så vi er på rette vej og har også vovet at melde på en mocktrail i Open i Juli.
Lille frække Smilla har været på 2 x Novice Cold Game 🙂 og den første fik hun Very Good på men den næste …… Usch hun lod sig overtale til at KNALDE og det udløste et NC (Not Classified) så vi må afsted igen i Juli måned og det glæder vi os til 🙂
I dag har Power og jeg været på hans første Working Test. Han var som altid en drøm at følges med. Han er så rolig og cool at jeg slet ikke fatter det og han bruger INGEN unødig energi på noget som helst, imellem posterne. Fedt !!!
Post 1 var et drev. Vi var 2 hunde oppe af gangen og blev sendt i nummer rækkefølge når der blev kastet en dummy. Power hentede sin dummy lige ud og hjem og fik 20 point som er max point på opgaven.
Post 2 var en Walk up, igen med 2 hunde oppe og der blev kastet først en dummy til hunden i højre side, og så til Power i venstre side. Han henter igen lige ud og hjem men løfter hovedet med dummy’en i munden og kigger inden han løber hjem så her fik han 19 point. Det var en ganske lille detalje men godt spottet af dommeren.
Post 3 var en enkelt markering på vand, hvor de skulle ned af en lille skråning og igennem nogle buske før de nåede vandhullet og det gjorde han også virkelig fint til 20 point.
Post 4 var en enkelt markering på vand, hvor de også skulle løbe lidt på land og svømme lidt længere end på post 3, også her gjorde han det super fint til 20 point.
Post 5 var en enkelt markering på den anden side at et smalt vand. Han svømmer fint over og finder øjeblikkeligt dummyen – væver lidt til siden og jeg vil ikke have at han begynder at tænke så jeg fløjter hjemkald og så går han promte i vandet og kommer hjem og afleverer fint. Men det var et dyrt hjemkald så vi fik her 14 point.
Samlet fik han 93 point ud af 100 mulige og det var jeg SÅ godt tilfreds med og sørme om ikke det rakte til at vinde klassen – Jubiiii!!!
Mit mål med Power i år var at vi skulle bestå Brugsprøven, debutant prøven og WT Beginner. Det har han nu indfriet med 3 solide starter og alle prøver klaret utrolig flot – så jeg er mega stolt af ham. Jeg tror at vi arbejder os mod en Beginner prøve og ser om vi kan få den i hus også i år.
Unghundemesterskabet skal vi også lege med og jeg tror jeg gerne vil til Norsk Mesterskabshelg i år – nu får vi se.
Rikke Brouw Dam og Brown Hunt’s Asti har startet flere gange dette forår på Rally prøver og klaret sig utrolig flot. Den 18/5 blev de nr. 2 i klassen og fik 99 point kæmpe tillykke Rikke og Asti.