Sikke en både smuk og stressende uge.
Skimmer har længe haft en knude på højre has og den har ikke generet ham – han har ikke været halt og virker i det hele taget upåvirket af den, men vi var godt klar over at den ikke var af den gode slags. Den er hård og ikke flytbar og sidder mellem senerne i haseleddet og egentlig mærkeligt at det ikke generer Skimmer.
Men det gjorde det så natten mellem søndag og mandag hvor han havde slikket hul på det. Jeg drog til dyrlægen som var enig i at det nok ikke var af det gode – men fordi han var så frisk så besluttede vi at give det en chance for alternativet var næsten ikke til at holde ud. Så Skimmer er nu på en kraftig prednisolon kur inkl. penicillin for at der ikke skulle gå infektion i det. Det prøver vi ugen ud og næste uge med og så ser vi om såret lukker sig og knuden bliver mindre. Hvis ikke er vi desværre nød til at lægge ham til at sove. Han bliver 11 år den 14. januar så han har haft en godt og langt liv – men hvor er det trist hvis det bliver udgangen – for han er så frisk og fin i kroppen ellers. Hører ikke så godt og har lidt senil chataract som mest betyder at han ser dårligt i mørke men ellers er han virkelig en fin senior. Vi krydser fingre for Skimmer.
Tirsdag var jeg på opsamling på Rhoden Gods en virkelig fin dag og med nogle utrolig skønne mennesker. Jeg nyder disse dage de giver mig den bedste energi og virkelig gode oplevelser med naturen, hundene og gode venner…… Skriver jeg det samme hver uge 🙂 men det er fordi det fylder SÅ meget på den gode måde 🙂
Onsdag var jeg oppe og træne Power hos Trond. Fede opgaver Trond havde lavet til os og det er sådan et skønt hold mennesker der er på onsdags holdet – de giver mig også god energi og sjove grin. Jeg syntes det er så vigtigt at vi kan spare med hinanden og lave lidt sjov med hinanden og det kan vi på det hold. I hundetræning bliver vi aldrig udlært og det er også vores hobby så vi skal heller ikke “udlæres” – vi skal hygge os og grine ad og med hinanden. Vi skal kigge på hinanden og fortælle hvad vi ser, så vi alle bliver klogere og frem for alt kunne grine lidt af sig selv 🙂 så vi husker os på at det ikke er “liv & død” men fornøjelse!
Torsdag opsamling på Ørum. Altså de dygtigste Herregårdsskytter jeg nogensinde har set er suverænt Anders på Ørum, Johan og Aleksander på Rhoden. De er bare super velforberedte, utrolig dygtige til at give instruktion om morgenen og eftermiddagen. Pæne i tøjet og det er ikke snopperi – det høre sig til på Fasanjagter. Skytten skal ikke ligne en bonderøv fra Nakskov – men en Herregårdsskytte, der matcher kunderne i butikken. De holder altid en god tone, er altid venlige og hjælpsomme og vejledende. Det smitter af… på os alle! Derfor har jeg også rent og ordentligt tøj på når jeg møder ind, for det smitter og det kan jeg virkelig godt lide ♥
Når jeg er afsted på opsamling så arbejder jeg om aftenen og fredag var virkelig også en travl dag hvilket kom lidt bag på mig fordi jeg ikke i år køre BLACK FRIDAY i Dummyshoppen. Jeg ville egentlig gerne men jeg kunne ikke nå at sætte det op, så jeg ville heller lade være og så give nogle gode December tilbud i stedet.
Men travl dag alligevel fordi jeg har de bedste kunder ♥
Det er faktisk svært at få min lille biks til at løbe rundt fordi jeg er oppe mod nogle konkurrenter som egentlig sælger et helt andet produkt nemlig hundetræning. Rigtig mange af vores leverandører vil gerne sælge til hundetræningspladserne og det betyder at de sælger tingene ud billigere end jeg. Naturligvis… Det er jo et tillægsprodukt og ikke deres egentlig varer som er hundetræning. Men for mig er det min indkomst – mit produkt. Jeg skal forsøge at leve af dette. Jeg spår at ud i fremtiden og måske ikke så langt væk der vil Land & fritid eller Maxi zoo overtage salget af Dummy’er fordi de små butikker har været nødtil at dreje nøglen om. Så bliver det dummy’erne og træningsudstyret der bliver virkelig dyrt for alle. Så tænk over hvem I støtter og hvem I ønsker at holde igang. Privat trænerne skal nok klarer sig hvis det er dygtige nok 🙂
Fawn kom desværre også til skade i dag, piv – det resulterede i en tur i narkose og 4 sting under øjet. Min største bekymring var om penicillin og smertestillende ville få indflydelse på at hun faktisk skal parres i næste uge. Men dyrlægen har heldigvis sørget for at alle produkter er helt uskadelige. Progesteron i dag var på 4.14 så parring bliver først i næste uge.
Det har taget mig virkelig lang tid at ligge mig fast på en hanhund denne gang.
Jeg skal selv beholde en tæve og Fawn er en virkelig speciel tæve for mig. Hendes linje er unik og jeg vil så gerne fører den videre på bedst mulig måde, få kompenseret hvor hun skal styrkes og dæmpet eller holdt de sider hun er virkelig stærk på. Sundhed og mentalitet er vigtig for mig – men jeg er heldig at have en stærk tæve så jeg har råd til et kompromis eller 2, dermed ikke sagt at jeg vil bruge en usund han men jeg ved at der er ting Fawn er stærk på og så er hun clear på alle DNA test. Det giver mig frihed i andre sammenhæng.
Vi taler så sjældent om hvad der er naturlige anlæg og hvad der er produktet af en god træner og erfaring. Jeg ved præcis i min flok:
- Hvilke hunde jeg har lært at blive gode markører, hvilke af mine hunde der naturligt er gode markører.
- Hvilke af mine hunde der går naturligt lige linjer og hvilke der har villet finde deres vej i terrænet og som skulle lærer at løbe lige linjer.
- Hvilke af mine hunde der er sensitive på fløjte og hvilke hunde der har været svære at lærer at stoppe og se det som et samarbejde.
- Hvilke af mine hunde der naturlig føler trang til at jage og hvilke af dem der har jaget så hårdt, at de skulle lærer at lade sig flytte til nyt område og jage knap så intenst.
- Hvilke af mine hunde der er stærke i vand og hvilke der ikke er det.
Men det er desværre ikke noget vi taler så meget om. Vi er så bange for at nogen skal syntes at vores hunde er “dårlige”. Men alle hunde er ikke gode på ALT. De har alle et eller to svage led. Men hvis vi blev bedre til at være ærlige overfor hinanden, så kunne vi avle bedre hunde. Men i dag er parringsafgiften blevet utrolig vigtig, så det kan være svært at få et ærligt svar hvis jeg spørger og det syntes jeg er synd. Jeg forsøger altid selv at svarer så ærligt som muligt og jeg er ikke bleg for at sige til en tæve ejer, at jeg syntes de skal vælge en anden han til deres tæve, fordi det vil være bedst for Racen og dig og mig.
Talte med en opdrætter kollega som helst vælger hanhunde som hun har set på jagt, det kan jeg sådan set godt forstå. Vi vil gerne have hunde der jager godt. Jeg tror bare at de linjer vi arbejder med hos jagtlabradoren alle kan jage og kun bliver bedre med alderen og erfaringen. Jeg er mere nysgerrig på de naturlige anlæg vi ser, inden hunden er 8 mdr. Derefter er den et produkt at den som går i den anden ende af linen.
Border Collie opdrættere der opdrætter til hyrdning er meget omhyggelige med dette arbejde. De har 3 vigtige egenskaber, som de virkelig er omhyggelige med. De ønsker hunde der naturligt elsker at løbe, De skal være sensitive på fløjten og de skal ikke være nærgående på fårene. Det er de 3 vigtigste ting, så er der en masse andet også men dette er virkelig noget de taler om og er bevidste om i deres avlsarbejde.
Nå men valget af avls partner til Fawn …. Jeg vil have sort ind over hvilket begrænser det til en sort avlspartner. Jeg vil have en der er stærk på hofterne. Jeg vil have en der er sensitiv på fløjten og jeg vil have en der ser ud som en labrador med et bund solidt temperament 🙂 Ja jeg er sgu lidt krævende – men vi har alle vores kæpheste.
Jeg har brugt FTW Labdom Nuthatch Nutty på Brown Hunt’s DuDer. Jeg knus elsker det kuld. De har de 4 S’er – smukke, søde, samarbejdsvillige, sunde og så vil de jage, men de er sensitive på fløjten, gode markører (kan komme fra deres mor også) men jeg syntes det kuld har ALT. Vi har selv Brick fra det kuld og der ud over så er der en tæve i kuldet der bestod egenthedsprøven til Schweiss registeret bare 13 måneder gammel. Resten af kuldet har på nær 2 været på Debutant prøve med Excellent og nogle også på Beginner – så de vil arbejde og samarbejde 🙂
Så valget faldt på Nutty, så i næste uge køre jeg til kennel Beechbrook og parre Fawn og så håber jeg at få et fantastisk kuld hvalpe og at der kommer 1 sort tæve til mig.
Imorgen fylder Fawn 6 år og vi skal fejre hendes fødselsdag med maner 🙂 hun er jo min yngling og min bedste jagthund ever ♥