Smilla er en lille gul tæve som kom til os ved et tilfælde. Hendes mor skulle egentlig have været parret med Indy men han var lige blevet skulder opereret så jeg henviste til Per’s fine hanhund Brown Hunt’s Tony.
Smilla var solgt til nogle søde mennesker i Århus, som desværre blev nødtil at skille sig af med hende, grundet sygdom. Jeg kunne rigtig godt lide hendes stamtavle og derfor besluttede jeg mig for at købe hende.
Hun ankom her på matriklen tirsdag aften den 2. november 2021, 4 mdr. gammel. En lille skøn gul tæve som i den grad stjal vores hjerter med det samme. Hun er utrolig let at træne. Hun er blød og let at samarbejde med og samtidigt er hun hurtig og utrolig adræt.
2022 Hendes første år har været meget begivenhedsrigt. Startede med at bestå Brugsprøven og blive bedste hund. Hun bestod Debutantprøven i marts og deltog på UHM i august og blev 2. vinder – jeg er SÅ stolt af hende 🙂 min lille frøken sne .
2023 har hun ikke skuffet. Hun bestod Beginner Test med Excellent og i Juli opnåede hun Excellent på Novice Coldgame, samt en 3. vinder på WT i Novice. I august startede jeg hende på Mocktrail Novice og her sluttede hun som 1. vinder. Den 21. oktober opnåede hun Excellent på Novice Fieldtrial på Lykkesholm.
2024 har budt på en skønt kuld hvalpe i foråret og her fra har vi beholdt Hopla 🙂 Smilla var først rigtig fit da vi skulle på Ferie til Norge så det blev i Norge at hun fik sin debut i Open og hvilken debut. Hun gik en solid prøve og opnåede et flot Excellent. Jeg tror at jeg satser lidt og prøver at starte hende på Open fieldtrial i år og ser hvordan hun klarer denne opgave 🙂
Kennel Brown Hunt v/Pernille Lillevang & Tommy Langelund Jakobsen | pernille@brownhunt.dk