I dag blæste det en del så jeg besluttede at træne en af de ting jeg faktisk syntes er en svaghed hos mine hunde.
Det at træne dirigering i modvind er en svær disciplin og den kræver en hel del træning. Så jeg tog til smukke Haunstrup og startede med at lægge nogle dirigerings punkter og så satte jeg to Airlaunchere op for at have noget at krydre træningen med – når du jeg vidste at jeg ville komme til at kæmpe lidt med nogle af øvelserne.
Terrænet er let kuperet og derfor kan man hele tiden bevæge sig op på en top og så se ud over terrænet.
Det er ret fedt, for så kan jeg bevæge mig rundt om mine punkter og rundt om Airlaunchere og dermed dirigerer fra forskellige vinkler til punkterne og få markeringerne samme sted men også fra forskellige vinkler.
Det fungerede super fint!
Jeg gik tilbage til bilen og hentede Power som den første hund. Altså den hund imponerer mig hele tiden. Faktisk trænede jeg i samme område i går med Trine og Henriette, men havde i dag lavet andre punkter og placeret Airlauncherne andre steder.
Power var helt suveræn. Jeg brugte punkterne fra igår til at sende til, de var i dag tomme og nu var kunsten så at han skulle stoppe og gå til nyt punkt og op i vinden. Afstanden til siderne var 70-80m og de første 2 gange kæmpede vi lidt med at han syntes han skulle søge videre på punktet fra igår. Men så fattede han pointen og så tog han for sig.
De sidste 4 dirigeringer gik han som en gods tog. Trods at de var blinde og imellem andre punkter. Han gik så flot op i vinden og også ud i modvind. Jeg var totalt høj da jeg var færdig. Som altid sluttede jeg træningen med nogle hjemkald med masser af speed og belønning.
De seneste 2 dage har jeg erkendt at jeg tydeligvis har trænet ALT for let med Power. Det bliver ganske enkelt for kedeligt for ham hvis jeg slave træner for meget hjemme – så han skal mere ud i andet terræn og have lov at give den gas.
Jeg optog en lille film af ham – fuuuuck jeg er dårlig til både at filme og handle hund 🙂 og det blæser som sagt en halv pelikan men den viser fint at han har forstået opgaven ret godt. Elsker den hund 🙂
Efterfølgende tog jeg Brick og Canvas ud. Det er noget jeg ofte bruger med de unge hunde at tage dem ud med en gammel veltrænet hund. Så det var mest Brick jeg trænede men Canvas fik nogle lange dirigeringer og en del markeringer. Det fungerede super fint at Canvas viste vejen for Brick, på både markering og dirigeringer. Efterfølgende gik jeg tættere på punktet og kørte Brick efter Canvas. Rykkede så bagud og kørte Brick igen.
Jeg syntes at vi har virkelig gode unghunde som rykker helt vildt på deres træning.
Brick var dog også lidt for tagsom på en opgave hvor jeg affyrede en distraktion til Canvas og mens jeg dirigerede med Canvas, ja så hentede Brick distraktionen og jeg opdagede det først da han var på vej hjem med den – ha ha! Shit happends and then you laugh!
Men det var skøn træning og jeg nød det lækre terræn og solen skinnede og blæsten sørgede for at jeg fik trænet mine svage punkter og hundene kæmpede og blev bedre i dag.
Sikke en skøn lørdag!